I dag stod jeg op kl. 05.45, for at have god tid inden jeg blev hentet kl. 07.10 til min tur til Whitsunday Islands. Efter de to sidste dage har jeg fundet ud af, at heldet ikke rigtig er med mig, så jeg ville ikke tage nogen chancer. Jeg tog et bad, pakkede mine ting og gik så ud til busstoppestedet, hvor jeg spiste en bolle, fra min madpakke, som morgenmad. Vejret var super dejligt med solskin, et par enkelte skyer og en lille brise. En perfekt kombination på en dag, hvor man skulle være på vandet en hel dag. Jeg blev hentet og kørt ned til havnen, hvor jeg fik min billet sammen med en helt masse andre mennesker, som også skulle ud og sejle med båden "Camira", som var en helt lilla farvet katamaran. Omkring kl. 08.00 sejlede vi ud. Undervejs samlede vi nogle flere turister op, men så gik kursen ellers mod Whitsunday Island og Whitehaven Beach, som er den største ø i Whitsunday øgruppen. Det var en utrolig smuk tur med solen skinnende på de flotte grønne øer med bjerge i alle mulige former. Da vi nåede frem til Whitehaven Beach kunne alle dem, der havde lyst blive sejlet ind til land i den lille båd, for at tage en svømmetur. Vi måtte dog alle have våddragter på, for at beskytte os selv mod brandmænd. En af guiderne fortalte lidt om øen og stranden, og noget af det som jeg synes var ret fascinerende var, at sandet på stranden var så lyst og hvidt, at det reflekterede sollys, så det slet ikke var varmt at gå på. Det var ret vildt. Da jeg kom ind på stranden satte jeg først mine fødder i det dejlige sand. Det var helt utrolig blødt, og sandkornene var så fine, at man ikke engang kunne se dem, når man tog en håndfuld. Det var bare en blød masse; nærmest en tynd dej. Sandet var ikke fuldstændig hvidt, men havde en lille smule orange skær, som jeg syntes var ret flot. Jeg havde mødt en pige fra Schweiz på båden, som også rejste alene, så vi gik rundt og tog lidt billeder for hinanden. Det var rart ikke at skulle spørge en helt masse mennesker, og hun var rigtig rigtig sød. Så efter vi havde taget nogle billeder gik vi i vandet. Det var det rene paradis. Vandet var helt utrolig klart og havde en helt perfekt afkølende temperatur. Jeg gik en lille tur ned langs stranden og gik i vandet et par gange mere inden vi skulle tilbage til båden. Det var bare paradis; lige hvad jeg trængte til efter et par dage i helvede. Det var i hvert fald anstrengelserne værd. Vi kom om bord på båden igen, og så var frokosten blevet anrettet. Der var flere forskellige salater, kartofler, æg, pasta, brød, fire slags kød mm. Det var så lækkert, og jeg fik i den grad stillet min sult. Der var også gratis adgang til drikkevarer, så det var den rene luksus.
Efter frokosten sejlede vi ligeså stille videre; nu med kurs mod Hook Island, hvor vi fik mulighed for at snorkle. Turen hen til Hook Island var fantastisk smuk. Vandet blev mere og mere blåt og solen skinnede alt hvad den kunne. Da vi nåede til det punkt, hvor vi skulle snorkle, blev vi igen sejlet ud med den lille båd til et sted, hvor vi skulle læne os bagover og falde ned i vandet. Jeg svømmede lidt rundt, men måtte hurtigt erkende, at det ikke var nær så flot, som det havde været i Port Douglas. Det var smukt, men det var ligesom om, at der var lidt flere fisk og lidt flere farver på korallerne i Port Douglas. Men jeg nød det nu alligevel. Desværre måtte vi kun svømme i et begrænset område, så der var heller ikke så meget plads til alle de omkring 30 mennesker. Men det var dog dejligt at komme i vandet. Efter en halv times tid havde alle fået set det de ville, og så gjorde vi klar til at sejle videre. Der blev serveret kiks og kage, og så var det ellers bare med at nyde solen, vandet og udsigten på sidste del af turen. Vi havde ikke flere stop, men sejlede forbi et par øer på vejen tilbage til Airlie Beach. Denne tur har virkelig gjort mig endnu mere sikker på, at Australien er det smukkeste sted jeg nogensinde har været. Jeg bliver ved med at blive overrasket og imponeret over den helt fantastiske natur.
Vi var tilbage ved havnen i Airlie Beach omkring kl. 18.15. Det havde været en lang dag oven på to lange rejse dage, men jeg nød det i fulde drag, og kunne ikke forlange mere. Jeg sagde farvel til min schweiziske veninde og blev så kørt med bussen tilbage til vandrehjemmet. Jeg startede med at gå ned til receptionen for at få afklaret transport til Proserpine lufthavn i morgen, hvor jeg jo skal videre til Brisbane. Det var nemt klaret; der var en bus, som kørte specielt til det fly jeg skal med. Jeg synes dog ikke tidspunkterne giver mig så meget tid til check-in, men jeg går ud fra at jeg kan nå det.
Da alt det var klaret gik jeg hen til køkkenet for at lave mig noget mad. Men efter ikke ret lang tid, så kunne jeg bare ikke overskue alle de mennesker, der var i køkkenet, så jeg valgte at droppe det, og så spiste jeg bare lidt kiks og frugt til aftensmad. Jeg var heller ikke så frygtelig sulten.
Nu har jeg lige haft snakket lidt med Nicolaj og fået skrevet min blog, så nu er det vist sengetid. Jeg venter med at pakke alle mine ting til i morgen tidlig, og står så bare tidligere op, for jeg trænger efterhånden til noget søvn. Godnat.