Profile
Blog
Photos
Videos
Så blev det endelig tid til at komme til træningsfarmen, Springbrook. Mandag morgen klokken 10:30 blev vi hentet ved hostelet i Rainbow Beach, og alle 11 deltagere blev sat af ved træningsfarmen tre timer senere. Her blev vi mødt af en dejlig, varm frokost buffet bestående af hotdogs og salat - det lyder ikke af meget, men det var særdeles tiltrængt, efter de første dage, hvor vi selv har skullet sørge for mad. Efter frokosten skulle al papirarbejdet overstås, så vores CV kunne komme på VisitOZ's hjemmeside, så mulige arbejdsgivere kunne begynde at ringe. Samtidig blev vi skiftevis hevet ind i shoppen, hvor de solgte skjorter, bukser, støvler, mobiltelefoner, simkort, knive og meget andet - vi fik begge fyldt lageret op med arbejdsskjorter og bukser. Herefter blev alle bedt om at klæde om og gå ned til et lille skur foran hovedhuset - og nårh ja, lige finde en hjelm som passede. Resten af eftermiddagen skulle vi nemlig ud og køre tohjulede crossere, op og ned af de stejle skrænter rundt på farmens folde. Vi måtte egentlig kun køre i første gear, men det blev ret trivielt, så nu ved vi også, hvordan det føles i femte gear på en 200 kubik crosser, hooraah. Selve Springbrook farmen har sengepladser til 15 deltagere, men træningsudstyr til 5-6 stykker, så det var normal procedure, at holdet blev delt i to, så halvdelen ville blive trænet på en nærliggende farm. Vi var begge på listen over deltagere der IKKE skulle blive på Springbrook, og første indskydelse var virkelig bare øv!
Tirsdag stod vi op klokken 06:45 til nybagt brød, og klokken 07:30 blev vi kørt over til den anden farm; Jaylin Downs. Det viste sig at være en stor polocrossefarm, som havde omkring 200 heste, 15 hunde (5 hvalpe - nuuurh), 10 får, en ged, et kælerådyr, tre kæle kalve og diverse andre sjove kæledyr. Jaylin Downs ejes af Justin, en stor australsk gut, som er ret succesfuld indenfor polocrosse - en blanding af polo og lacross. Modsat Springbrook er Jaylin Downs en arbejdsplads, så vi skulle faktisk hjælpe med at arbejdet på farmen, i stedet for at træne en ting af gangen. Det første vi blev bedt om var at muge ud i staldene, som vi senere fandt ud af, talte otte heste til omkring 500.000 kr. stykket. Vi mugede ud sammen med de to stalddrenge Kevin (Canada) og Eliott (USA) og med staldpigen Anne, som kom fra Danmark. Da vi var færdige mødte vi Justins datter, Emma på 18 år, som i dagligdagen faktisk leder stedet sammen med Justin. Resten af dagen gik med at flytte rundt på diverse heste, enten på gåben eller quadbike, og det gik både godt og skidt. Simon og englænderen Josh skulle på et tidspunkt ned og hente nogle hopper med deres føl og misforstod hvilken 'linje' gennem foldene, de skulle bringes op gennem. Men de gjorde det dog på under 10 minutter, så de fik både ros og en ordentlig skideballe fra Justin. Sidst på dagen blev vi begge smidt op på heste med Justin i midten, så han kunne se, hvad vi kunne på en hest. Sarah klarede det rigtig godt, men første gang i en westernsadel gik ikke så godt for Simon - der blev smidt det ene bandeord efter det andet. Mandag aften sad vi tilbage med lidt blandede følelser - dagen havde været lang og hård, men bestemt også lærerig.
Onsdag viste Justin sig dog fra en helt anden side. Sarah og Line (den tredje dansker) blev sammen med Kevin sendt ud for at reparere noget hegn, mens Simon og englænderne skulle med Justin og Eliott ud og tage nogle føl fra deres mødre på en fold 10 minutter væk. Vi klarede det så også rigtig godt, så måske hjalp det også på humøret. Da vi kom tilbage, blev Simon og Josh sendt op med en traktor til et skur, eller starten på det, for vi skulle hjælpe med at komme videre. Hjemmebanefordel! Vi fik sat tværgående vanger op med bjælkesko og små håndsøm, mens vi gjorde klar til blikket klar til senere. Samtidig blev Sarah og de to andre piger sat til at indfange de fire føl, der var blevet hentet ind. De havde aldrig haft en grime på før, og var bestemt ikke menneskevante, så det var noget af en udfordring. Justin er af den opfattelse, at en god rytter skal kunne sko sin egen hest. Så Sarah blev sat til at sko en hest - og fik heldigvis ros for resultatet.
Torsdag morgen kom en smilende Justin kørende ind på traktoren i stalden, mens vi mugede ud. I dag skulle vi nemlig lære at lave hegn - vi fik samlet diverse motorsave, "crowbar" og pigtråd. En crowbar er et halvanden meter lang stålspyd bestående af en rund stum ende og en skarp ende. Vi fik også samlet tre store afskårne træer, som skulle være vores holdere i hegnets hjørner. Queensland lider i øjeblikket af tørke og har gjort det i ret lang tid - normalt er det nu regnen står ned, men den er desværre ikke kommet, så nu har de haft en lang vinter og sommer uden regn. Det er både skidt for landmændene, men det var også skidt for vores hænder. Justin havde selvfølgelig valgt det sted på hele hans ejendom, som var mest tørt, og hver skulle vi sætte et stykket hegn på omkring 100 meter med tre bjælker. Josh, Simon og Kevin begyndte med deres hul, mens pigerne og Eliott begyndte med deres. To timer senere var vi kommet omkring 40 centimeter ned og omkring halvvejs, sveden piblede fra os og vi havde intet vand med derop. Da det små mest sort ud, kom Justin dog kørende op med to vanddunke og en bøtte med småkager. Det hjalp på humøret, så vi fik hamret det sidste af vores huller op og fik smidt de tre bjælker i. Vores hænder havde det ikke så godt - pigerne havde fået lov til at bruge handsker, mens drengene måtte kigge på deres iturevne hænder. Den stumme ende af crowbar'en brugte vi til at stampe jorden i hullet omkring bjælken - imens drengene gjorde det, begyndte pigerne at hamre stålspyd imellem bjælkerne i jorden - de skulle senere holde pigtråden oppe mellem dem. Inden frokost nåede vi at få sat pigtråd op mellem to af pindene. Justin syntes vi havde gjort det ok, så om eftermiddagen blev vi alle sendt på hesteryg rundt på ejendommen - op og ned, skridt og galop. Det var en fantastisk tur rundt, og da vi var færdige var det meste af dagen gået. Justin havde om mandagen sagt, at hvis han tilbød en øl om fredagen, så var det fordi vi havde gjort det godt i løbet af ugen, men vi fik dog alligevel lov til at få en øl hver allerede torsdag.
Fredag skulle blive den sjoveste dag, havde de lovet os. Vi skulle nemlig og ud drive kvæg. Vi fik smidt fire heste ind i deres heste trailer, og kom ellers afsted - stedet vi skulle drive kvæg var hos en god ven af Justin, Miles, som ejede en stor kvægstation. I bilen var der dog kun plads til fire mere, så de to par kom med, mens danskeren Line måtte blive tilbage og vendte på en lastbil med flere heste, som skulle være lige på trapperne. Efter en times kørsel kom vi frem, og tog hestene ud af traileren og spændte den af. Mens vi ventede på de andre, kørte Justin op og hilste på Miles. Da der stadig ikke var kommet nogen lastbil efter en halv time, kom Justin ned igen og kørte os fire med op til huset. Her var de i gang med at gøre haven i stand til en stor fest, så der blev fældet træer og sat nyt hegn op. Pigerne blev sat i gang med at samle grene mv., mens Josh og Simon blev sat til at blande cement til pælene, der skulle i jorden. Fem skovlfulde grus, en cement og vand - sådan fortsatte vi i tre timer, så vores arme var ret lange, da vi var færdige. I mellemtiden var lastbilen dog kommet, så Chris og Sarah blev taget fra, da de skulle ned og drive kvæget ind i indhegningen. Justin spurgte sin datter Emma, hvem der skulle have den unge (crazy) hest, og hun mente, at det bedste bud måtte være Sarah. Så under hele drivningen sad Sarah på en trippende hest, der i sin ilterhed gik mere sidelæns end fremmad. Det var super fedt med en livlig hest, og den var bestemt ikke bleg for at gå ind mellem de store brahman-køer, hvor de andre piger måtte kæmpe noget med deres "backpackerheste". Efter frokost skulle vi have delt kvæget op, så tyre og 'umærkede' kalve kom fra, mens resten kom ned igennem vandgraven med diverse kemikalier. Vi kunne dog ikke få skilt en af kalvene fra flokken, så Josh og Simon blev sendt ind for at tage den ud - det resulterede i første omgang i et par revnede bukser og skjorte hos Josh, som måtte slippe kalven, da moderen blandede sig i brydekampen. I andet forsøg lykkedes det dog ved fælles hjælp at få kalven taget fra. De tre kalve (to tyre og en kvie) skulle brandemærkes, øremærkes, sprøjtes, afhornes og tyrene skulle kastreres. Den dag lærte vi den vigtigste regel, når arbejder med kvæg: "Always watch out for the flying testicle". Da Justin havde smuttet testiklerne ud, blev de kastet til højre og venstre, og vi fik vist alle smidt en i hovedet. Fy for sa…! Da dagen var omme, blev vi dog alle tilbudt en øl igen, og Justin ønskede os alle held og lykke fremover. Så hvad der startede som en træls uge, blev til en af de fedeste uger. Det er helt sikkert en oplevelse for livet!
Og nårh ja, så også fordi vi fik vores første job i Australien ………………………..
- comments