Den ottende og niende uge har været ugen hvor jeg har sagt farvel til min Educater, som har fået nyt job og hvor jeg har sagt farvel til afdelingen. Det har betydet at jeg har fået underskrevet alle mine papir som som skulle underskrives!
Det har været tydeligt at mærke at det "lakker" mod enden. Jeg er ved at være klar til at tage hjem i Danmark og det danske sundhedsvæsen. Må sige at jeg savner det. Det har været en frustrerende proces, men også meget udviklingsrig, på mange områder, da undervisningssystemet i praksis er meget anderledes end det vi har hjemme i Danmark. Det har været fantastisk, men samtidig også hårdt, at kommunikere alt sygeplejerelevalt til både patienter kollegaer og andre sundhedsfaggrupper på engelsk. Dog har det også været hårdt at skulle følges med nye sygeplejersker næsten hver dag. På afdelingen er de begyndt på 12 timers vagter og skiftende arbejdstider, hvilket betyder at den/de sygeplejersker som man har arbejdet sammen med, har fri i en lille periode eller har en del natte- eller aftenvagter. Dermed kommer man til at arbejde sammen med sygeplejersker, som ikke kender ens udvikling i læringen og dermed har tendens til at glemme at man godt være selvstændig på nogle områder og dermed kommer til at gøre ens arbejde.
Jeg havde en oplevelse med en tilkalde vikar, som kom og skulle hjælpe på afdelingen fordi der var sygdom. I de foregående uger har jeg hældt medicin op selvstændigt og derefter fået en af sygeplejerskerne til at tjekke. I det jeg begyndte at hælde medicinen op siger vikaren " stop stop i need to watch you, when you do that" jeg siger til ham at sådan har vi gjort det i de foregående uger. Men han er jo 'ny' så han ved ikke hvordan al medicinen ser ud. Op ad formiddagen hvor der igen skal gives medicin siger jeg så til den anden sygeplejerske om jeg så skal vente så de kan se mig hælde medicinen op, hvorefter hun siger - hvis det er rigtig skal nogen se dig hælde medicinen op! Så er det jeg tænker, hvorfor pokker gør hun det så ikke, jeg har arbejdet sammen med hende mange gange før og hvorfor gør alle de andre det heller ikke. Dette er en af de frustrerende oplevelser, som sløver ens læringsproces og opfattelse af hvad man må og hvad man ikke må!

Da jeg kom til australien og hørte at der havde været danskere som havde haft svært ved at tilpasse sig det australske sundhedsvæsen, tænke jeg at de ikke havde været nok 'openminded' omkring det at komme og arbejde i et andet land. Men efter selv at have været den oplevelse igennem kan jeg godt forstå dem. Det er, som jeg også har skrevet tidligere i bloggen, en meget anderledes måde at være studerende på end det er der hjemme. Der er mangel på kontinuitet i den studerendes forløb og, efter min oplevelse, en rodet kommunikation mellem alle faggrupper og patienter.

Men udover det lidt negative har jeg haft en fantastisk oplevelse. Jeg har lært rigtig meget, ikke det som jeg havde forventet, men en masse andet som jeg kan med hjem og bruge både i studiet og mit fremtidige arbejde og i privatlivet.
Så jeg kan klart anbefale at rejse udenlands og få et andet indblik i hvad sygepleje/sundhedsvæsenet er uden for danmark.