Denne uge har vaeret lettere at komme igennem og mere spaendende. Jeg har nu laert lidt flere af rutinerne at kende, hvilket er med til at overskudet til andre spaendende laeremaal lettere kan huskes og rummes.
Jeg er nu fast med ved medicingivning, dog under supervision. Jeg kan nu huske nogle faa praeparater og hvad deres funktion er og hvorfor de gives. Det undrer mig dog stadig at man doserer medicinen ude ved sengepladserne paa en trolly, (det svarer til at man staar og doserer medicinen op lige ude foran doeren), og at denne ikke altid er under opsyn! Herudover er medicinlisten heller ikke elektronisk ligesom hjemme i DK, men siddende i spl-journalen.

Tirsdag var jeg nede paa operationsgangen og overvaere en nyre transplantation. Det er fascinerende at man kan flytte et organ fra et menneske til et andet. Det aergelige ved overvaerelsen var at nyren er et meget lille organ som sidder meget dybt i kroppen, hvilket gjorde det meget svaert at se det HELE! Derudover var jeg heller ikke klaedt sterielt paa , saa det var ogsaa begraenset hvor taet jeg kunne komme paa uden at roere de sterile klaeder. Men uden tvivl, saa var det en cool oplevelse.

Her i min anden uge af min praktik har jeg brugt en del tid paa at snakke med patienterne. Jeg ved ikke om jeg er for aktiv lyttende(smiler), men naar patienterne foerst kommer i gang med at snakke stopper de ikke bare saadan lige igen! Det er super skoent at hoere paa deres historier, men alligevel for det mig til at taenke, om det er fordi sygeplejerskerne her i Australien ikke prioriterer at snakke med patienterne. Jeg har endnu ikke set en sygeplejerske som har sat sig ned ved siden af en patient og snakket med denne. Tvaertimod snakker de hellere med kollegaerne naar der ikke er travlt.

En ting jeg blev opmaerksom paa i en af de sidste dage i ugen var da en patient spurgte mig "hvad er planen for i dag?". Jeg blev helt mundlam, fordi jeg ikke havde skaenket det en tanke, selvom det var en af mine patienter. Jeg er glad for at han spurgte eftersom jeg tror at det er vaesentligt for patienterne at vide, nu hvor de ligger paa hospitalet og ikke har overblikket over deres situation.
Hermed har jeg faaet en nyt maal for den kommende uge. Tror ogsaa at det kan vaere med til at jeg bliver mere involveret i patienternes behandling og hvordan behandlingen skal foregaa. Taenker ogsaa at det kan vaere med til at laere at prioritere hvem af patienterne som skal have mest fokus.

Igen har jeg faaet lov til at hive et bello vac draen ud af en patient, og er dermed blevet lidt mere bevidst om de sterile metoder.
Det har ogsaa vaeret ugen hvor jeg en enkelt dag har faaet mulighed for at gaa lidt med min Educater. - Det er nu anderledes at gaa med sin Educater, eftersom de er mere bevidste om at man er paa afdelingen for at laere. Dvs. at nogle sygeplejehandlinger bliver forkaret mere dybdegaaende og der bliver stillet flere reflekterende spoergsmaal.
Herudover foeler jeg at jeg er ved at laere IV og nasogastric adgangene at kende og hvordan de skal omgaas naar de skal til- og frakobles og have skyllet deres venflon. Her er endnu en af udfordringerne ved at vaere i udenlandspraktik at personalet bruger andre ord for fx NaCl, Kalium og rent vand. Fx kaldes NaCl for Saline !? - Det skal man lige vende sig til.

Her i min anden uge knokler jeg stadig med at laere sygeplejen til hhv. nyre og lever patienter at kende.