Kære alle,

I september havde jeg en uge fri, og vi havde planlagt det sådan, at Sune kom ned på det tidspunkt og vi kunne tage på safari inden vores fælles 30-års fødselsdag (med 2 dages mellemrum).

Vi startede med at køre sydpå i vores safari-van, som var et skriggrønt monstrum, hvor taget kunne åbnes og man derfor bedre kunne se dyrene. Der var langt til parken, Selous safari park, men så fik vi set lidt af landet. Da vi kom frem til vores camp, Hippo camp, blev vi indlogeret i et oversize kanvastelt og så afsted på flodsafari, hvor vi kom tæt på krokodiller, flodheste, fugle og leguaner.

Om natten blev vi vækket af diverse Bush babies og højrøstede fugle, samt lyde fra flodheste, der lød som om de var kommet på besøg i lejren (apropos navnet). Som bekendt er flodheste nogle af de farligste dyr i Afrika, da de tit er tæt på folk, som bor op til floderne og bruger vandet dér. Sune fik sig et godt grin af mig, der råbte op på swahili for at få dem til at gå væk. Men jeg er nu sikker på at de KUN forstod det lokale sprog!

Næste dag var vi på driving safari, hvor vi så giraffer, zebraer, flodheste, løver, impalaer, vortesvin, gribbe, og gnuer. Rigtig spændende. Blandt andet så vi en hunløve, der rejste sig fra doven søvn for at jage et hjortelignende dyr. Hun sneg sig frem og hver gang byttet kiggede væk, løb hun længere frem. Når det kiggede over mod hende, pressede hun sig ned i græsset og lod kun halen svinge fra side til side, som om det var en leg. Men hun angreb først, da dyret viste frygt og begyndte at løbe fra hende. Desværre, for hende, var hun for langt væk og opgav kort efter forfølgelsen. Der er meget strategi i jagten, så hun ikke brænder for meget resultatløs energi af. Men det var spændende at se hendes intense opmærksomhed og fokus, alt andet var underordnet.

Næste dag var vi på walking safari med en guide med et gevær. Vi fandt dog ingen dyr. Jeg mente at jeg så en leopard i et træ og begav mig derhen, til stor stress for Sune og guiden, der egentlig ikke syntes at jeg skulle gå på opdagelse alene, uden at guiden kunne beskytte mig. Men han fandt jo ikke noget selv.....!

Til sidst tog vi tilbage til Dar og videre til Zanzibar dagen efter. Det var rigtig dejligt endelig at kunne vise Sune det hele hernede og præsentere ham for de mennesker, som jeg er sammen med til hverdag.