Profile
Blog
Photos
Videos
Under hele opholdet i den idyliske brosten belagte Villa de Leyva havde jeg en slem hovedpine. Den tog til da vi forlod Villa de Leyva til fordel for Bogota, men ud over hovedpinen, begyndte jeg ogsaa at kaste op, og jeg var senge-bundet resten af tiden vi var i Bogota. Det var super aeregeligt, for jeg havde virkelig glaedet mig til at se Bogota. Mathia var rigtig soed til at agere sygehjaelper, men jeg sendte ham ud i byen, for at mindst en af os kom til at opleve byen. Han havde en kanon tid med opdagelse i byen, men hans hoejde punkt var ifoelge ham selv, da han tilfaeldigt stoedte paa en Shakira koncert.Den sidste dag fik jeg med Mathias hjaelp kaempet mig ud af sengen og ind paa det kendte store guldmusseum i Bogota, men paa grund af min tilstand, var det svaert at nyde udstillingerne. Jeg var saa heldig at der var en super soed japank bartender paa vores hostel, som agerede sygeplejeske for mig, og lavede coca-te og popkorn til mig. Coca-blade (bladene du laver kokain fra) er hernede loesningen paa al sygdom. Efter tre naetter i Bogota, kunne jeg ikke laengere holde det ud. Det var ikke lykkes mig at holde noget foede nede, sa jeg var tynd og svag. Vi tog derfor en natbus ned til Solento, og jeg blev sat paa tvangsfodring, saa jeg ikke ente op som en KZer ... eller Mathias for den sags skyld. Han er virkelig blevet ekspetionel tynd - Saa tynd at en gal norsk kvinde fra vores hostel i Santa Marta (ja, galheden skyldes den mest aabenlyse aarsag: hun kom fra den norsk-finske graense) udspurgte ham om hans "anoraksi"-problemer. Solento var det mest vidunderlig, breathtaking place vi hidtil har vaeret. Solento er et kaffe-omraade, saa vi var paa en guide tur paa en kaffe farm. Jeg har hidtil kun kunne drikke cafe late (late), men her er kaffen saa estrem laekker, at jeg pludselig har fundet mig selv drikke sort kaffe! Vi var ogsaa ude paa en tre timers heste tur i de fantastisk omgivelser, og red forbi et vandfald, hvor vi badede. Efter rideturen hoppede vi bag paa en jeep,som koerte os til en dal, hvor verdens stoerste palme sort vokser - de kan blive op til 50 meter hoeje! Efter rehabiltering i Solento tog vi til den naest stoerste by i Colombia, Cali, som ogsaa gaar som ¨Salsa-byen¨ i Colombia. Her havde vi arrangederet couchsurfing, saa vi moedtes med en columbiansk pige, Natalia vi havde fundet paa nettet, og skulle saa sove hos hende de neaste to naetter. Natalia er et af de soedeste mennesker jeg har moedt! Hun er et helt i gennem godt menneske, og har i sin lille lejlighed (udover os) tre smaa gadehund, hun proever at opdrage paa, saa de kan adopteres videre. I gaaraftes tog hunos med til hendes univeresitet, hvor vi moedtes med hendes venner og hang ud. Senere paa natten, tog vi med nogle fyrrer vi have moedt ud paa en lokal Salsa-bar, hvor vi snakkede og dansede salsa. Jeg var den eneste gringo kvinde, saa jeg var i hoej kurs, og isaer de sorte fyrrer (som virkelig knows how to move) stod naermest i koe for at svinge mig rundt. Vi har forhoert os lidt rundt, og trods uroligheder syd paa skulle det vaere ok sikkert at tage natbus paa hvoedvejen, saa vi tager afsted i nat til Ecudors graense (omkring 12 timer). Vi har forskellige ideer til, hvor vi skal tage en bus videre til fra graensen. Jeg skal bare vaere i Baños den 28., hvor jeg begynder paa en maanedes sprogskole og frivilligt arbejde.
- comments
anne horn Søde Ronja, hvor er det dejligt at følge dig og alle de spændende oplevelser. Især er jeg vild med mudderbilledet :-) Også din paryk er super klædelig, du ser bare så lækker ud, både med og uden. Fortsat go rejse ud i verden og hils mathias. Masser af store knus Anne