Profile
Blog
Photos
Videos
Saa har jeg forladt Columbia. Naar jeg "taenker tilbage" paa min rejse ned gennem Columbia er jeg godt tilfreds. Det var en meget varriret rejse med ekstremt mange oplevelser. Landet i sig selv er super smukt, og folkene super venlige. Gang paa gang henvendte folk sig uopfordret til Mathias og jeg, hvorefter vi troede de ville have penge fra os - men nej - columbianerne er bare smadder soede og vil med glaede fortaelle om deres land og hoere om dit. I det hele taget havde vi ogsaa vaeret eksremt heldige med hensyn til moede af mennesker, vejr og transport-forbindelser. Dette aendret sig da vi krydsede graensen. Vores foerste destination var den forurenet "neger-fisker-by" San Lorenzo, men paa vejen derud "strandede" vi under et busskift i en time i oes regnvejr.
Ankommet i San Lorenzo blev vi klar over, at vi virkelig var kommet ud af backpacker trailet: Vi var de absoult eneste hvide. Foerste dag spenderede vi paa at betragte byens liv. Den anden dag tog vi ved solopgang ud til kajen for at finde en "kano", som kunne tage os ud til en "oede strand". "Kanoen" som havde motor, sejlede os i en time gennem et stort mangrobe-omraade, indtil vi kom til en lille "fiskefleakke", hvor vi blev sat af paa en strand der var stort set lige saa forurenet, som den vi kom fra. Efter som vi blev stegt i varmen, vaavede vi os dog ud i havet. Vi havde bragt proviant, men vi slap hurtig toer for vand, saa Mathias traadte i karakter og tog en tur ind i "junglen", for at finde "drikke-kokosnoeder" til os. I mens betragtede jeg sandet, som var "roedt" af krabber, og boernene fra den lille fleakke, som kom loebende med macheter laengere end dem selv. Der kom ogsaa en gruppe fra landsbyen, der bragte mig caco-frugt, og vidste mig, hvordan man kunne indtage den. Efter otte timer var vi parat til at tage hjem, men vi fik at vide i fiskerflaekken, at kanoen der skulle bringe os tilbage, allerede havde vaeret der. Der kom dog en kano lidt senere som tog os tilbage til San Lorenzo. Samme aften tog vi den lange bustur til Quito, hvor Mathias og min vej skiltes. Der er en del uroligheder i det nordlige Ecuador, saa paa vores bustur blev vi for anden gang i loebet af vores fire dage i Ecuador stoppet af militaeret for at de kunne tjekke os og vores bagage. I Quito chekkede jeg mig paa et hostel, hvor jeg var den eneste gaest, og gik ellers de naeste to dage paa opdagelse i den gamle bydel af Quito. Med mit sparsomme spanske, fik jeg anskaffet mig en fraek Huawei mobil telefon, anno last century med snake i slowmotion, pacman, og det virklig nyttige vaekkeur. Om aften moedtes jeg til hyggelig aftensmad med en amerikansk voulenteer fra Couchsurfing og hendes venner.
"
Efter Quito planlage jeg at tage til Otavalo - som er beroemr for deres markeder - og det vidste sig at Mathias´ kaereste Amanda tilfaeldigvis ogsaa planer om at tage til Otavalo, saa vi valgte at foelges derud. I Otavalo fik jeg arrangeret, at vi kunne sove hos en faetter til en fra couchsurfing. Vi overnattede i Otavalo to naetter, og begge var vi ude med couchfurferen og hans faetter. De var begge fyrrer af "indiander-blod", ekstrem soede og koenne.
Fra Otavalo fangede jeg en bus from the "pan-amercian highway" til Ambato, hvor jeg ente i en forkert terminal. Muligvis pga af mit koen, manglende spanskkundskaber og det faktum at jeg var alene, samlede der sig en stoerre skare af hjaelpsomme mennesker, der fik hjulpet mig til en terminal hvorfra jeg kunne tage en bus til Banos "the mountain gateway to the jungel". I Banos moedtes jeg med Ovidio, som jeg havde kontaktet gennem couchsurfing. Han introducerede mig for "Fundacion Arte del Mundo" (http://www.artedelmundoecuador.com/v2/index.php), hvor jeg nu er voluenteer og bor. Dagen efter min ankomst tog jeg ind til junglebyen Puyo, sammen med en fransk og en tysk pige som begge ogsaa sov hos Ovidio. Vi havde en super hyggelig dag i naturen sammen med diverse dyr. (Tjek billederne ud af mig som bliver "overfaldet" af aber, naar de kommer ud!)
Jeg tog tilbage samme aften for at begynde sprogkursus og arbejde den kommende dag. Min daglige rutine er nu saaledes: Jeg staar op omkring kl syv, hvor jeg laver yoga og spiser morgenmad indne jeg har 3 timers spansk. Efter anbefaling fra mit arbejde, har jeg faaet den soedeste spansk laerer, og jeg nyder meget min undervisning! Om eftermiddagen er jeg fra tre til seks i "Fundacion Arte del Mundo", eller "la bib", som vi kalder det, idet vi fungere som byens boernebibliotek. Boern fra byen kommert til os efter skole og foerst leaser vi en times tid med boernene, hvorefter vi laver kreative aktiviteter med boernene. I gennem en laenger periode har det lykkes "the foundation" at indsamle en stor variation af genbrugsmaterialer, hvilket for mig har vidst sig at vaere det store slaraffenland! Vi har ogsaa engelsk undervisning - for baade boern og voksne fra byen - og om tirsdagen er der sprogudveksling, hvilket jeg skal styrre i morgen aften. Om onsdagen viser vi om aften film. Folkene som arbejder her i la bib er super soede. Indtil i dag var der kun en anden voluenteer, Yolanda, som har vaeret her i 3 maaneder. Hun er halv tysk, halv ecudoriansk og super soed. Hun kender alle i byen og tager mig med rundt og introducerer mig for alt og alle. I dag ankom to nye voluenteeres, som i hvertfald er her i en uge: en fyr fra Irland og en pige fra London.
Trods knas med den fysiske tilstand er jeg umaadelig veltilpas her i Banos.
I morgen skal jeg op tidligt, (saa I maa hoerer mere om Banos senere) fordi jeg er blevet overtalt til at kigge forbi hopsitalet. Jeg har haft problemer med min mave de sidste uger, og denne weekend fik jeg feber og ekstrem oem mave.
- comments