Profile
Blog
Photos
Videos
Montevideo, video, VIDEO!
En by, hvor man kan synge så fantastisk en melodigrandprixsang hver gang det nævnes, var selvfølgelig ikke til at stå for :) Med englænderen under armen ankom vi før fanden fik sko på i Montevideo, video, VIDEO - Ja, i kan forestille jer glæden, hver gang en nævnte navnet. Vi besluttede os for at snuppe en taxa til et hostel vi havde fundet i Lonely Planet og i Uruguay fungerer det åbenbart sådan, at taxaerne holder køkultur og man derfor får tildelt den første i køen. Straks kører en lille Fiat Punto frem og da chaufføren med ramme alvor kigger på os 4 mennesker med vores 4 store backpacks og 4 daypacks og sender os et forvirret "hvorfor stiger i ikke ind?"-blik knækker Mia og Nanna sammen af grin. Et grineflip der varede hele vejen til hostelet med tårer ud af øjnene! Vi fik endelig fat i en ordentlig størrelse bil, hvor det hele stadigvæk var en prøvelse med al den bagage, men det gik. Vi ankom til Palermo Art Hostel, med lidt for meget zen-mentalitet og lidt for mange regler. Fik os et værelse, hvor det senere skulle vise sig, at være sammen med dem, som arbejdede der. Det var rigtig rart, at de kom ind midt om natten ved vagtskifte eller sov midt om dagen, så man ikke måtte vække dem. Fedt :) Efter et bomby-ride og et paskontrol kl 2 om natten brugte vi de første mange timer i kælderen, hvor de havde nogle vildt lækre faciliteter med tv, poolbor og bar. Efter nogle timer på øjet begav vi os ud på sightseeing. Solen skinnede fra en skyfri himmel og vores gåtur på den kilometer lange promonade var lige, hvad vi trængte til. Vi kom ind til centrum, så et museum, et eller andet freaky mousuleum og mærkede stemningen i gaderne. En lidt sløv by, men den havde bestemt sin charme. Frokosten blev spist på Burger King og da trunten-lille ikke kunne regne endte det med at blive en sweet deal for Asge, der gik ud der fra 500 bananpenge rigere. Det er åbenbart en ny service de kører ;)
Aftenen blev brugt i bedste teenagemaner, hvor vi på trods af alkoholforbud havde smuglet vodka med ind på vores hostel og blandet op i en sodavand. Rooftop druk under åben himmel kan stærkt anbefales! Senere på aftenen startede regnen og vi rykkede derfor nedenunder og afsluttede med et spil pool. Første aften gik vi i seng med et godt indtryk.
Dagen derpå var knapt så spændende. Vi slog øjnene op med håbet om en tur på stranden i det dejlige solskind, vi havde gået i dagen før, men blev mødt af en våd klud i ansigtet, da vi kunne konstatere, at det stadigvæk regnede fra dagen før! Og det blev ved.
Hele dagen blev tilbragt i kælderen, uden sol, uden strand og med en lidt sløv stemning. Dag to gav ikke noget godt indtryk.
Vi holdt humøret højt og planlagde vores videre færden! Bade- og partybyen Punta Del Diablo på østkysten i Uruguay!
- comments