Profile
Blog
Photos
Videos
Hej, jeg hedder Asge. Jeg har nu vaeret clean i 40 dage, men fik et tilbagefald!
Efter 5 dage i Andesbjergene paa daasemad, havde vi besluttet os for at gaa all in og lave burgere, da vi kom tilbage til vores hostel efter trek - det udviklede sig til pandekager, boef med floedesovs, isdesserter og milkshakes! Det kunne vores maver ikke rigtig lide, saa da vi d. 5. begav os af sted fra San Carlos de Bariloche med bus paa vej mod vindistriktet Mendoza, var det lidt en proevelse. Vi overlevede og fandt yderligere et kebabsted, da vi kom frem.
Tilbage til fortaellingen:
Vi begav os af sted i bussen, hvor man desvaerre ikke kunne koere direkte, men var noedt til at tage et stop i en lille skodflaekke, der hedder Neuquen. Heldigvis kun 1 times tid. Vi har under de andre busture lavet alt for store madpakker, hvorefter vi kunne konstatere, at man rent faktisk fik mad i bussen, saa denne gang var det uden madpakke. Dum ide! De foerste 6 timer i bus gik med 7UP og nogle ulaekre karamelkager: dulche de leche kager! Foej. I Neuquen overbeviste vi os selv om, at der ikke var nogen grund til at koebe mad, for vi ville alligevel faa aftensmad saa snart vi kom ind i bussen - det gjorde vi ikke! Yderligere 4 timer efter, kl. 23.30 fik vi vores aftensmad og kunne falde til ro! Dejligt.
Vi var kun os og tre unge amerikanere ombord paa bussen, og da de havde en fest koerende, kom de hurtigt ned og snakkede med os. De var ret sjove og havde brugt lidt tid paa at arbejde i Sydargentina. Vi besluttede os for at finde et hostel sammen dagen efter.
Vi tog hurtigere af sted fra Bariloche end planlagt, fordi vi blev syge, ikke kunne overskue mere trek eller mountainbike og saa for at komme op til varmen og drikke god roedvin med vores englaender. Han havde derfor bestemt adressen, hvor vi skulle hen og Mia havde selvfoelgelig glemt den.
Det betoed unoedvaendig vandren rundt i Mendoza by kl. lort om morgenen! Vi mistede amerikanerne af den grund: "yeah, we´ll find another place, but we´ll defenetly add you on facebook!" - skete aldrig!
Vi fandt vores hostel, hvor der i entreen var fuld knald paa musikken og gang i den. Her fandt vi vores lille englaender siddende i en sofa, fuldstaendig paf over at se os og med rigtig mange tommermaend - det var fedt at give ham den overraskelse! Vi fik et vaerlse sammen og det viste sig at vaere et af de fedeste til dato. 4 senge, eget bad og toilet + en baggaard, der var ideel til privatfest :)
Vi besluttede os paa trods af de lidt klamme faciliteter, at lave vores egen mad i koekkenet og mens Nanna er ved at skaere groentsager ud kravler der pludselig en rotte over gulvet! FOEJ!
Vi fik hurtigt fat i personalet, og det skulle senere vise sig at vaere en engangsforestilling - heldigvis. Vi maa bare have vaeret uheldige. Aftenen blev fejret med baggardsdruk og daarlig dansk popmusik!
Dagen efter skulle vi stifte bekendtskab med et nyt og saerdeles anbefalingsvaerdigt koncept: wine-biking. Vi stod op i nogenlunde haederlig tid, gik af sted mod supermarkedet og fik af en eller anden underlig grund samlet en fuldstaendig uforstaaelig irer op paa vejen. Af sted med bussen ud til vinmarkerne. Her kunne man leje cykler. Det gjorde vi hos Mr. Hugo, som er en totalt nice gammel mand, der ikke rigtig laver andet end at leje cykler ud, nyde livet og drikke forfaerdeligt god vin! Lige til at holde ud.
Foerste vinsmagningsglas hos Mr. Hugo og derefter op paa cyklen og foelge kortet, som ledte os til vinmuseet. Her kunne man se nogle af alle de remedier, der skal til for at producere + smage endnu et glas vin.
Det er ikke som til en normal vinsmagning - her er det hele glas og man fik ikke rigtig spyttet ud.
Op paa cyklen igen og videre til chokolade- og likoerfabrikken. Her smagte vi alt fra Malbec marmelade (meget laekkert!!) til hjemmelavet absinthe, der fik det hele til at vende sig i maven paa en. Det var en lidt underlig oplevelse.
Vores lille englaender og den uforstaaelige irlaender havde allerede vaeret af sted paa vintur, saa de kendte de gode steder. Derfor stod naeste sted paa Cider og hvidvinssmagning. Her koeber man en flaske af hver og deler den. Det var virkelig laekkert. Inden vi tog der fra skulle vi selvfoelgelig ogsaa smage stedets roedvin, saa yderligere 3 smaa glas malbec roeg ned og blev afsluttet med den bedste dessertvin vi laenge har smagt! Lige til at holde ud.
Den uforstaaelige irer fik os overbevist om, at vi skulle spise boef det naeste sted og drikke mere roedvin, saa vi cyklede yderligere vaek fra Mr. Hugo og endte med at komme frem til et moderne slot, hvor koekkenet desvaerre havde lukket - det havde baren ikke, saa en flaske syrah kom paa bordet. Man kunne ikke andet end at foele sig pisse rig, naar man sad der paa en solbeskinnet tagterrasse! Paa vejen tilbage blev vi eskorteret af en motorcykelbetjent, hvilket aabenbart er noget de goer, for at vaerne om turisterne - det var egentlig meget rart!
Sluttede af med yderligere et glas hos Mr. Hugo og tog bussen hjem.
Tanken om den lune boef i maven kunne vi ikke helt slippe, saa vi endte paa restaurant og sluttede dagen flot af.
En ret syrret oplevelse, naar man taenker tilbage paa det.
Dagen efter slaebte englaenderen os med til en kaempe park i Mendoza, fordi han havde set, at de havde en kaempe pool i midten. Glade og forventningsfulde begav vi os af sted og blev lidt skuffede, da vi fandt ud af, at det var en privat klub for medlemmer! Vi traskede ud der fra, da en dame kom efter os og fortalte, at man godt kunne komme ind, hvis man blev inviteret og at hun ville invitere os. Det var vi meget glade for og betalte glaedeligt noget, der svarer til 80 kr for at komme ind. Indenfor finder vi ud af, at det er en serioes sportskulb og at poolen er fyldt med svoemmere og ikke bare toemmermaendsunge! Meget irriterende. Det blev derfor til 20 baners motion i stedet for den forventede afslappede pool vi havde haabet paa. Efter det fik vi os lidt sen frokost og ledte efter et monumen, som vi aldrig rigtig fandt.
Det fejrede vi med en ordentlig rom-brandert i vores baghave!
Senere paa aftenen og midt under vores Mick Jagger Dance (som englaenderen har laert os) kommer den uforstaaelige irer ind. Det viser sig saa, at en hollaender i hans doorm har skidt ud over helt gulvet i en brandert - vi fik syn for sagen og det var for sindssygt!
Dagen efter var vi helt doede. Englaenderen sov for evigt og vi provede at faa tingene til at virke paa de elendige computere. Det var naermest det! Asge var ved at gaa amok over computerene - i skal naesten opleve det. Det ret saa underholdende.
I Mendoza er de ret glade for siesta, saa i tidsrummet mellem kl. 1 og 17 sker der intet. Det var ret saa irriterende.Dagen efter skulle vores englaender af sted, saa han fik os overtalt til boef og roedvin paa restaurant. Det blev til 500g boef og en dejlig malbec til.
Da englaenderen stadig havde en masse penge tilbage besluttede han sig for at gaa ind til en vinhandel og koebe den dyreste vin han kunne. Logikken maa jo vaere, at hvis vinen er billig, men samtidig saa fantastisk, saa maa en dyr vin vaere helt sindssyg - det var den! Vi drak vin til langt ud paa natten. Levede livet!
Dagen efter trillede han saa af sted paa sin motorcykel og vi lavede absolut intet. Man kan alligevel ikke foretage sig noget som helst i byerne om soendagen.
Vi fandt ogsaa ud af, at den arme hollaender altsaa ikke havde skidt paa gulvet, men at han havde spist meget koed den dag, saa det var opkast i stedet for med ufordoejet koed!
Det andet var ellers en bedre historie :)
Mandag havde vi samlet alt vores overflodelige stuff og samlet det i en kasse, som vi ville sende fra posthuset. Fuldstaendig umulig opgave. Forst var det et problem at faa kassen. De taler ikke engelsk og vi taler ikke spansk - fest! Saa da vi endelig fik den og fik den pakket, viste det sig, at tolderen var gaaet hjem!! Hvad fanden er nu det? Derfor slaebte vi kassen med hjem igen (10kg i en kaempe kasse er en del!).
Det er ogsaa nu, at overskriften faar sin forklaring. Efter nu at have kaempet en brav kamp maatte Asge kapitulere. Han har koebt en minicomputer og er nu en glad mand igen, der kan komme paa internettet naar han vil og hvor han vil. Vi saetter pris paa hans koeb!
Tirsdag d. 12. havde vi bestilt billet til Valparaiso i Chile, saa kassen fulgte med af sted der til, da det aandsvage posthus ikke havde aabent. Nu maa vi se, hvornaar den bliver sendt af sted.
- comments