Alt i mens Rikke lavede ingenting og hyggede sig paa Loki tog Louise med Lonni og Louise og 5 andre paa tur til "Verdens farligste vej." Fra startstedet i 4700 meters hoejde fik vi udstyr, bestaaende af motor cross-lignende hjelm, knae/skinnebensbeskytter, albuebeskytter og hansker. Vores mountain bikes blev indstillet og saa var vi klar til at starte vores cykeltur ned ad den i alt 64 km lange "death road", hvoraf stort set hele vejen er ned ad bakke. Det foerste stykke vej var asfalteret og her koerte vi sammen med biler, lastbiler og busser. Man kunne hurtigt faa fart paa, saa bremserne blev proevet af rundt i svingene. Naeste stykke af vejen var lidt opad og for at spare paa vores kraefter, koerte vi i minibussen dette stykke. Efter en snackpause var vi klar til at indtage den "rigtige" death road. Verdens farligste vej er en smal og meget snoede grus og stenet bjergvej. Indtil 2006 var vejen den eneste fra Coroico til La Paz og vejen har dengang vaeret meget farligt, da den nogen steder er meget smal og busser og lastbiler har skulle passere hinaden. I dag er der kun faa biler og ellers er det mest turister paa mountain bikes. Vejen er dog stadig ikke helt ufarlig, hvis man ikke er opmaerksom isaer rundt i nogle af svingene. Vi fik hurtigt fart paa og det var rigtig sjovt at koere ned ad den. Paa vejen kom vi under vandfald og gennem vandloeb. De 64 km tog et par timer med pauser til sjove billeder og hvil af haenderne og numsen, der blev lidt oem. Nogle gange kunne jeg, Louise, maerke adrenalinen pumpe, hvis man lige et splitsekund var uopmaerksom paa nogle sten. Men det var jo ogsaa med til at goere oplevelsen endnu bedre. Et tekniskuheld kom jeg heller ikke udenom, da min cykel gik i stykker i gearene, heldigvis fik jeg stoppet cyklen uden problemer og fik en ny. Dagen endte i Coroico i 1200 meters hoejde, saa her var der dejligt varmt og vi slappede af ved en swimmingpool et par timer foer turen gik tilbage mod La Paz af den nye vej over bjerget.