Saa har vi vaeret en tur i Amazonas, naermere bestemt i Madidi reservatet, der ligger omkring 200 km nord for La Paz. En spaendende oplevelse der boed paa mange forskellige dyre- og plantearter og en noget udfordrende flyvetur...

Flyveturen til Rurrenabaque loerdag var ikke specielt sjov. Louise havde ondt i oererne og Rikke ondt i hovedet, men heldigvis overlevede vi flyveturen i det kun 19 mand store fly, paa trods af at flyet hoppede og dansede. Vi var floejet direkte fra kulden og den tynde luft i 3600 meters hoejde til den tropiske og rolige by Rurrenabaque i 600 meters hoejde. Det var dejligt at maerke varmen igen. Lige efter vi ankom blev vi moedt af folk fra Madidi travel, som vi skulle paa jungletur med. Her fik vi lidt praktisk information om naeste dags tur. Der var et lille problem med vores afgangstidspunkt, da der skulle vaere valg soendag. I Bolivia lukker alt ned paa valgdagen, butikkerne er lukkede, taxaerne koerer ikke og fly flyver ikke. Alle har pligt til at stemme og hvis ikke de goer det, bliver deres bankkonti indefrosset, hvorfor stemmeprocenten er paa 95. Derfor skulle vi moedes klokken 05.00 om morgenen og snige os vaek inden politiet kunne naa at stoppe os.

Naeste morgen sneg vi os i ly af nattens mulm og moerke ud i baaden og afsted mod junglen. Efter tre vaade timer i baaden, det regnede og Louise havde faaet den forreste plads i baaden og blev derfor drivvaad, ankom vi til vores junglelodge. Her fik vi morgenmad og fik lov at slappe af nogle timer i vores hytte. Det var en rigtig fin hytte, bestaaende af et rum og et bad. Vaeggene var lavet af myggenet saa der var derfor frit udsyn til junglen og til alle dens lyde. Efter vores hvil fik vi frokost og en tur ud i junglen. Allerede uden for "casa grande" (faelleshuset) saa vi tre slags aber, cappuccino, edderkoppeaber og nogle smaa gule nogle der ligner den fra Pippi Langstroempe. De toppe edderkoppeaber var tamme og boede ved casa grande, fordi de var blevet reddet fra krybskytter. De charmede alle turisterne og sneg sig ind i huset. Vores guide var en lokal landsby i junglen, saa han viste alt hvad der var at vide om traeerne planterne og dyrerne. En af de frugter han viste os paa vejen, kunne lave midlertidige tatoveringer. Foerst naar man putter saften paa ens hud, kan man ikke se det, men efter et par traeder farven frem. Rikke fik lavet en fin tattoo paa hendes underarm, med et hjerte hvori der staar nik og jay. I junglen virkede som en rigtig god idé… Efter en lang gaatur med mang stop, kom vi til lago Gringo, her ventede to tvivlsommebaaede, hvoraf den ene tog vand ind. Ude paa soeen saa vi kaimaner og mange forskellige fugle, paa vej tilbage holdt vi ind til breden, hvor vi ojeblikkeligt blev overfaldet af to edderkoppeaber, den ene med en unge paa ryggen. Vi fik allesammen et stort kram af moren med ungen paa ryggen. Begge aber havde tidligere boet ved casa grande, men de var blevet smidt ud, da de blev ved med at stjaele maden. Vi skyndte os tilbage til lodgen, da det var begyndt at blive moerkt. Louise havde det daarligt, saa hun skippede aftensmaden og gik i seng. Vi andre spiste og opdagede en stor tarantel der sad paa loftet over bordet.

Dagen efter skulle vi paa en lang gaatur. Foerst forbi lago Gringo og lago Negro foer vi kom til lago Isla. Paa vejen derud saa vi en vaagen ugle, hvilket er ret usaedvanligt. Ved breden til lago Isla ventede en meget daarlig traebaad. Vi var overbeviste om at baaden ville synke, da den tog en masse vand ind og vi skovlede vand ud, for at holde den flydende. Ude paa vandet fik vi fiskesnoerrer med koed paa til at fange piratfisk. Der blev fanget tre smaa piratfisk og Rikke formaaede at fange en meget lille akvariefisk. Paa vejen tilbage stoppede vi op ved lago Negro og fiskede lidt mere. Her blev der fanget fisk til aftensmaden, tre stoerre piratfisk og en fisk vi ikke ved hvad er. Da vi endelig kom tilbage, efter syv timer uden mad, fik vi frokost ved 16-tiden, hvorefter vi fik lov at hvile os, inden der var aftensmad ved 20-tiden. Louise havde det endnu daarligere og maatte igen blive i sengen. Efter aftensmaden skulle de andre ud paa nighthike, men Rikke mente at krybbene var slemme nok i dagslys, saa hun sprang over.

Dagen efter var vores sidste dag. Efter at have lavet fingerringe af nogle smaa haarde kokosnoeddelignende frugter, sov Louise, der stadig havde det daarligt, i en haengekoeje, mens Rikke slappede af med aberne. Efter frokost tog vi baaden tilbage til Rurrenabaque, denne gang var turen mere behagelig fordi solen skinnede. Paa vejen tilbage saa vi nogle faa skildpadder. Da Louise stadig ikke var paa toppen, fandt vi noget aftensmad og gik i seng.

Onsdag var det meget varmt i Rurrenabaque og hele dagen blev brugt meget fornuftigt, med en bog i nogle haengekoejer.

Torsdag floej vi tilbage til La Paz, endnu engang en meget ubehagelig oplevelse, men vi kom sikkert frem. De sidste dage i La Paz har vi vaeret syge, og brugt tiden paa at slappe af og blive raske.