Mandag aften skulle vi med vores bus mod Uyuni. Vi fik af vide at bussen ville blive lidt forsinket, fordi vi paa grund af vejblokader, maatte tage en omvej, dog skulle turen ikke tage mere end ca. 13 timer. Klokken 21 begyndte bussen at kaempe sig ud af La Paz, det gik meget langsomt op ad bakkerne og vi var bekymrede for om bussen kunne holde hele vejen. De foerste fire timer var behagelige og vi fik sovet lidt, men efter vi kom forbi Oruro blev vejene rigtig daarlige. Bussen hoppede, dansede og larmede og mens Louise ikke fik lukket et oeje sov Rikke tungt hele natten. Da solen stod op befandt vi os midt i en oerken. Her saa vi den flotteste solopgang og koerte gennem smaa landsbyer. Efter solopgang koerte vi ud paa saltfladen af Salar de Coipasa og straks blev turen mere komfortabel. Det varede lige indtil vi koerte fast. Foerst troede vi at det blot var et mindre stop, men da alle drengene blev bedt om at komme ud og skubbe blev alvoren tydelig. Bussens hjul sad fast i den fugtige saltflade... Da de begyndte at skubbe satte bussen sig blot dybere ned i de vandhuller den havde skabt. Ved de foerste ti forsoeg paa at faa bussen fri var vi optimistiske, men da solen begyndte at faa fat og smelte mere og mere af saltfladen indsaa vi, at den bus ikke ville forlade stedet lige med det samme (nogensinde?). Andre var mere optimistiske og gravede og skubbede hele dagen lang, til deres forsvar skal det dog siges, at de fik rykket bussen 30 meter paa 12 timer.. Militaeret var forbi flere gange med sten(!?), vand havde nok vaere at foretraekke. Busselvskabet, der ellers er anbefalet i Lonely Planet og det dyreste vi kunne finde, var ikke til meget hjaelp. Guiden loeb rundt og tog billeder og byggede saltfigurer og paastod at hun havde ringet efter en ny bus. Den kom dog aldrig. De soergede heller ikke for hverken vand eller mad, saa vi var glade for vores 6 bananer og 4 smaa broed. Da vi tidligt havde indset at bussen ikke flyttede sig og selvskabet loej, havde vi sammen med nogle andre bestilt en jeep, der skulle komme fra Uyuni og hente os. Der var langt til Uyuni og det tog jeepen 8 timer at finde os. Da det begyndte at blive moerkt, blev vi bekymret for om den overhovedet kunne finde os og om vi i stedet skulle blive hele natten i bussen i oerkenen. Heldigvis fandt jeepen os, da bussen skulle goere et sidste (mislykkedes) forsoeg paa at komme fri og derfor taendte lygterne. Jublene forlod vi de andre i oerkenen. Heldigvis blev de hentet af 6 jeeps kl. 1 om natten. Tanken om at skulle vaere i oerkenen natten over var bekymrende, isaer militaeret havde bedt os om at slukke vores pandelygter, saa de lokale ikke kunne se os. Jeepturen var vaeldig interessant. Vi blev flere gange stoppet og udspurgt af militaeret og en enkelt gang bestak vores chauffoer en militaermand med cocablade. Efter at have faaet en sladt benzin paa i en lille landsby, hvor vi senere for vild, punkterede vi. Chauffoeren klarede dog dette snildt og skiftede hjul i en haandevending. Efter 6 timer i moerke paa smaa umarkerede veje loeb vi toer for benzin, kun 20 min fra Uyuni... Der kom dog hurtigt en taxa med lidt benzin og med benzinlampen taendt kom vi ENDELIG til Uyuni, hvor vi tjekkede ind paa et hotel kl. 3 om natten. Sikke en tur! Et skoleeksempel paa hvor galt det kan gaa med boliviansk transport.

Paa grund af den forlaengede rejsetid kom vi ikke paa tur ud i saltoerkenen i dag, men har brugt dagen paa at booke en tur til i morgen, spise, sidde paa cafe, shoppet lidt - rent ud sagt hygget os i det gode vejr.