Profile
Blog
Photos
Videos
HVAD SKEER DEER!!!
Det er alt for lang tid siden I har hoert fra os. Det er for daarligt. Jeg kondolerer paa jeres vejne. Saa beklager hvis blogindlaeget er lidt langt. Der skal baade skrives lidt om episoder om oasen i oerkenen, 3-meter (!!) store fugle, Andesbjergene, Maend i kvindetoej, Cuy - a.k.a marsvin, mmmmh-, og selvfoelgelig om: Machu Picchu.. Hvor vi blandt andet blev vaek fra vores guide.
"Señor! It is not safe!!"
var hvad vores lufthavns-taxachauffoer sagde til os, da vi ankom til det hostel vi skulle bo paa i Lima. Det viste sig at han bare var vant til at koere rundt med rige og opstoppede bussiness maend, og baade vores hostel og omraadet var perfectly safe. I hvert fald naar man ikke gaar rundt og flasher sine guldringe (som vi jo har mange af).
Hvad er der at sige om Lima? Martin brokkede sig over at man ikke kunne haeve mere end 400 soles, hvilket svarer til ca. 860 kr. Specielt fordi, at jeg mistede mit elskede mastercard lige inden vi floej fra Costa Rica, saa han er blevet min sugar daddy. De har god is. Mange skopudsere. Jeg kom til at koebe lidt toej. Det kan altsaa godt vaere svaert at vaere vaek fra Lyngby Storcenter en gang i mellem! Blev ogsaa forelsket i en AALT for dyr poncho i BABY alpaca som jeg fortroed at jeg ikke koebte. Men det skulle heldigvis ikke blive det sidste jeg saa til den.
Pelikanen angriber igen
Altsaa. Det var en dum fugl. Det var i Paracas, at en pelikan ville slaa mig ihjel for en fisk, som jeg ikke engang havde. Der er ikke saa meget mere at sige. Martin naaede at tage billeder af mordforsoeget.
Vi tog en dejlig tourist-baad ud til Ballestas Island som er en fredet nationalpark med masser af fugle. Der lugtede skoent af fiskeprutter over det hele. Vi saa et par pingviner, pelikaner og soeloever. Det var et lykketraef at ingen af os blev ramt af fugleklatterne.
Desert nights i Huaccachina
Vi brugte 5 dage i oasen fordi... Det er en oase!! Der voksede daddelpalmer og der var cykelbaade paa soeen, det var et rent slaraffenland for os. Vi var ude og koere dune buggy og sand boarde. Det er ligesom snowboarding, som ingen af os er saerligt gode til, saa det endte med at vi brugte boardet som kaelk. Det var mindst ligesaa skaegt, for man vaelter ikke.
Martin er jo ikke saa glad for fart kombineret med sving og bakker, saa han blev mega koeresyg i buggy'en. Det var rigtig synd for ham. Jeg maatte sidde og se solnedgangen alene, mens han skiftevis havde hovedet oppe og hovedet nede i sandet for at kaste op.
Vi snusede os frem til muligheden for at campere en nat langt ude i oerkenen. Der fulgte to maend med som fungerede som chauffoerer, kokke, bartendere og handymaend. De var bedre til at slaa telt op end vi er, skal vi lige hilse og sige. De lavede en laekker barbeque til os, en hel kande med nationaldrinken pisco sour og saa skyndte de sig at koere igen. Vi proevede at drikke det hele, men 2 liter var maaske lige i overkanten, saa vi glemte det lidt og lyttede til musik i stedet for. Til jeres information kan man se mange stjerner ude i oerkenen.
Peru 0-1 Columbia
I byen Ariquipa - 2,3 kms hoejde - brugte vi tiden paa at fare vild. Gaderne ligner hinanden og kortene snyder. Ikke engang de flinke politimaend kan finde sig selv paa et kort. Men det er en dejlig by trods alt, og rundt omkring den ligger der smukke snebeklaedte bjerge.
Vi saa kvalifikationskamp til VM paa den store plads. Der var smidt en storskaerm op og vi fik vist kvaernet et kilo popcorn ned mens vi saa kampen. Se - selv politiet glemte at de var paa arbejde.
Alle siger at man skal tage ind og se et bestemt kloster naar man er i Ariquipa, men efter vi saa prisen taenkte vi: "Bob bob. Er det ikke lidt pebret at betale 70 kr for at se et nonnekloster?!", men vi er vildt glade for at vi gjorde det. Der var kanon hyggeligt og sejt. Det var en hel lille by. Og lille i mere end én forstand, nonnerne var godt nok ikke mange lorte hoeje i gamle dage. I kan se alle de fine billeder af byen, inde paa vores album.
Jeg var selvfoelgelig lige et smut forbi laegen - story of my life - fordi jeg har haft tinnitus siden Huaccachina. Og jeg havde ogsaa lidt problemer med maven. Laegen tsk-ede af mig og sagde at jeg havde haft maveinfektion, pt. var moeg-forkoelet og at jeg ogsaa havde mellemoerebetaendelse. Mit immunforsvar er ikke hvad det har vaeret efter 4 behandlinger med antibiotika paa 5 maaneder. Men ja, jeg maatte paa den igen. Tinnitussen gaar forhaabentlig vaek om et par maaneder. Jeg tror snart at min rejseforsikring sagsoeger mig. Men saa er det godt at ens kaereste inviterer paa kage.
Ornitolog for en dag
Selvom laegen fraraadede mig at goere det, tog vi paa to-dags tur til Colca Canyon som er en af verdens dybeste dale, 3400 meter dyb. Paa koereturen derhen skulle vi passere et 5 km hoejt pas og baade Martin og jeg fik lidt hovedpine. Pyyha. Meeen saa drak vi en masse coca-te som eftersigene er godt mod baade hoejdesyge, migraene, maveproblemer og jeg skal komme efter dig.
Vi sov i en lille inkaby der hedder Chivay. Vi skulle ud og danse om aftenen, men da Martin er ikke vild med dans blev det bare til mig, og vi morede os noget saa kosteligt over at alle maendene fik dametoej paa. Da spanierne engang kom til byen, satte de alle maendene til at arbejde i miner langt vaek fra deres koner. De fandt ud af, at hvis de tog nederdel og bryster paa saa maatte de hjertens gerne gaa paa nattebesoeg derhjemme uden at nogen opdagede noget. 9 maaneder efter var alle kvinderne gravide. Ingen kunne forstaa det, for der var jo ingen maend tilbage i Civay. Et mirakel! Eller noget.
Dagen efter tog vi paa fugle sightseeing. Der bor Andean Condors i dalen og de er sgu nogle ordentlige krabater, over 3 meter langt vingefang. Vi var heldige at se 6!! Og der var bare saa smukt at det halve kunne have vaeret nok. Og jeg doede ikke af det. Taenk at laegen ville have, at vi skulle blive hjemme.
Vi har glemt kameraet!!
Cusco er en stor og forurenet by, det maa man give den. Vi brugte hele den foerste dag paa at barrikadere os paa en café med sudoku og overdemensionerede milkshakes. Dagen efter skulle vi en tur til "The Sacred Valley". Uha uha. Det lyder fint. Vi skulle hentes af bussen klokken 7.30 om morgenen, men der var vi uheldigvis ikke hjemme. Neeej, vi stod i Westen Union og proevede at faa damen bag skranken til at skynde sig lidt. Martin havde i al hemmelighed proevet at faa fat i baby alpaca ponchoen fra Lima men jeg kom til at opdage det og saa stod vi pludselig der og skulle overfoere penge til en dame vi ikke kendte. Og det gik saa laaangsomt. Og Martin havde traadt i en hundelort. Der var en sur guide der ringede til os da damen bag skranken havde taget sig sammen og overfoert pengene, men han var large idag og ville vente paa os. Juhuu. Vi fik bare ikke kameraet med, hvilket var lidt aergerligt for landskabet var bare faantastisk! Saa ingen billeder derfra. OG! Jeg har faaet min poncho! HURRAAA for soede Martin. Og jeg har ikke engang foedselsdag.
"Corpus Cristi?! Wtf"
Da vi (jeg) foelte os (mig) friske nok til at bevaege os uden for vores hostel d. 7 juni, opdagede vi, at dette ikke var en helt normal dag for Cusco. Saa snart vi kom ud paa gaden fik vi smaa papirs kasketter og lyseroede snurresnup balloner kastet i hovedet fra alle sider. Der gik noget tid foer vi fandt ud af, at de fejrer Jesus lig (eller saadan noget) paa denne her dag, ved at baere figurer af ham rundt paa den store plads. Alle var jublende glade. Martin og jeg anede ikke hvad der skete. Alting var meget forvirrende. Det endte med at jeg gav min lyseroede ballon til en lille pige, der blev meget glad. Det var nu en god dag. Nok mest fordi at vi scorede verdens BEDSTE chokolade paa chokolade-museummet. Vi ville have koebt noget til jer som souvenir, men det smelter jo desvaerre. Saa vi spiste det selv. Mwuahah.
Lost on the Inca Trail
Paa denne store dag lagde vi bloedt ud med at blive vaek fra vores guide. Ja, det er faktisk ikke helt nemt med den der inkasti, den deler sig ret meget. Og bare fordi at vores gruppe kun bestod af Martin og jeg, guiden og to atletiske canadiere, betyder det ikke at de bare kan stikke af fra os. Naah, men vi fandt i det mindste hen til frokost stedet selv, hvor guiden og canadierne dukkede op en time efter. Det var ikke et fantastisk godt froerstehaandsindtryk, men hva pokker. Han stak i det mindste ikke af fra os igen.
Vi havde 4 portere og en kok med, til at baere taeltene og koekkengrejet. Vi giver probs til vores kok, der praesterede at lave fantastiske maaltider til os hele vejen igennem, og ogsaa til vores portere der bar 25 kilo hver. De overhaelede os efter hvert stop. De var seje! Vi var en ret lille gruppe, normalt er der 18 mennesker, og hertil 26 portere. Pyha.
45 km i andesbjergene er ikke lige saadan til, fandt vi ud af. Og naetterne blev koldere og koldere. Vi fandt ogsaa ud af at det er ret normalt at leje portere til at baere sin taske, men Martin og jeg var staerke! Vi bar det hele selv!! Det endte med at vi naermest var handicappede paa fjerde dagen hvor vi stod op kl. 3.30 for at vaere de foerste der naaede frem til Machu Picchu. Vi blev pisket af canadierne, og vi var lige ved at graede til sidst, MEN VI KLAREDE DEN!! Vi var de foerste der naaede frem om morgenen. Der var selvfoelgelig allerede masser af tourister der havde snydt i forvejen og taget bussen. Men vi foelte os klart sejere efter at have boet som hulemaend i 3 dage. Med ulmende og svulmende laar - og laegmuskler og blade i haaret. Og solskoldede naeser. Se alle billederne pa albummet om Machu Picchu. :)
Og hvis i spoerger om, hvor haardt det var? Det var haardt, okay.
Ciao Sikkelao
- comments
Kristine Røhn F*ck hvor ser det hele generelt bare for fedt ud!!!
Dorte Sikke en kulturrejse, jeg også kommer på, blot ved at følge med i Jeres fantastiske rejseblog. :) Jeg har nu fået læst om Perus verdensarv og historiske helligdom, Machu Picchu. Og at de 150 af de 173 fundene skeletter var kvinder...! Tror I mændene allerede dengang var sendt væk ligesom I oplevede det i Chivay? Eller var det i virkeligheden mænd i kvindeklæder? Vi ved kun, at de var indhyllet i mystik ;) Jeg kommer til at tænke på Tin Tin. Og de lyserøde og lyseblå nonner er jeg også ret betaget af. Glæder mig til næste afsnit, hvor vi måske skal se på hatte i Bolivia? Kys kys
- Frederikke Jeg taenkte ogsaa helt vildt meget paa tin tin! Det var mega sejt. Jeg skal se det afsnit naar jeg kommer hjem. :P