Profile
Blog
Photos
Videos
Hvor er vi? Himlen?
Der er gaaet rygter om, at vi er blevet spist af pumaer og at vi har sovet i koejeseng med fugleedderkopper. Det er ogsaa lidt rigtigt. Jeg kan derfor fortaelle jer, at det er et lille plaster paa saaret, at vi nu sidder i Lima lufthavns VIP lounge - ja, du laeste rigtigt, VIP! - og skriver blogindlaeg med uendelige maengder snacks, cocktails og service til raadighed. Og massagestole, naturligvis. Ja, det manglede da bare, nu var det jo ogsaa deres skyld at vi missede flyet til Buenos Aires. Bare rolig mor og mor, de saetter os paa det naeste og bedste fly. Vi skal nok naa at komme hjem. Vi vil ikke vaek fra VIP loungeeeeen, stolene er saa bloedeee!! Og internettet er gratis. :D
Men nok om de vestlige standarder, det er saa kedeligt at hoere om. Kom med os en tur ud i Bolivias dybe jungle, saa skal vi fortaelle jer hvor skorpionerne bor og om hvor bloed en pumas mave er.
"Skal vi serioest sove 30 dage i hø?!"
23. juni - Efter to doegns horribel rejse i bolivianske busser, laver vi en note til os selv: husk at tjekke om saedet er vaadt foer du saetter dig.. Ingen naermere info herom.
Vi ankom dog til parken 'Ambue Ari' uden varige mén og blev vist rundt i vores nye hjem. Vi udvekslede skaeptiske blikke til hinanden da vi fandt ud af, at skulle sove hele den kommende maaned paa madrasser lavet af hø. Jaja, men det var dengang vi var nye og uvidende, for det er jo egentlig meget smart. Naar de er blevet sovet helt flade, kan de genbruges til dyrenes senge. Det er recycling FTW.
Campen skal opleves foer man kan faa et ordentligt indtryk af den, men vi kan skrive nogle catchlines.
- Husk at lukke laaget paa toilettet naar du er faerdig, ellers flyver der fluer ned i dasset. Og vi taler ikke almindelige tamme danske fluer. De Bolivianske fluer bider.
- Husk at laegge dine nyindkoebte snacks ned i din bøtte med laag, ellers kommer rotterne og spiser dem saa snart moerket er faldet paa. Og hvis du har saa meget som en krumme i din taske, saa lad den staa aaben saa de kan finde derned uden at bide huller. Husk at tjek for rottelort naeste morgen.
- Husk at ryste ALT dit toej grundigt inden du tager det paa. Der kan gemme sig skorpioner i aermerne. Det goer ondt at blive bidt, og maaske doer du. Og hvis du har vaeret rigtig heldig har Boro Boro natsvaermerne lagt aeg i toejet. Tjek selv hvad det er.
- Husk at tjekke gummistoevlerne grundigt om morgenen foer du tager dem paa. Det er fugleedderkoppernes yndlings sovested. En fra vores vaerelse havde gaaet rundt med en levende fugleedderkop i stoevlen hele dagen uden at opdage den. Den skyndte sig ud da han tog stoevlen af om aftenen. Den kun braekket et ben, saa den havde faktisk taget det meget paent. Fra den dag huskede han at ryste stoevlen hver morgen.
- Husk ekstra batterier til din lommelygte. Der er ingen elektricitet i parken og du er screwed hvis du ikke kan se hvad du traeder paa, naar det er moerkt.
- Du kan ligesaa godt acceptere, at kakkerlakkerne bor i dit toej om natten. De synes der er bloedt og rart, og hvis du bliver vred paa dem og tramper i jorden, skaelder ud og peger fingre af dem, saa bliver de bange og loeber laengere ind i toejet. Jeg havde ovenikoebet een med videre i tasken som souvenir da vi tog derfra.
Vores nye kaeledyr
Jeg vil gerne praesentere de dyr som vi hver i saer fik til opgave at tage os af i den maaned vi skulle vaere der. Martin fik en stor jaguar der hedder Ru som han skulle passe om formiddagen. Han er for stor til at blive gaaet tur med, for han er meget legesyg og som bekendt leger katte lidt vildere end mennesker goer. Han arbejdede sammen med Renato (billedet ovenfor) paa Ru.
Om eftermiddagen passede han en Puma der hedder Tupac, som ogsaa er stor men knapt saa legesyg, saa han kan man godt gaa tur med. Han er naesten blind fordi han blev slaaet af mennesker som killing. Martin gik der sammen med en anden dreng, der hed Ollie.
Jeg fik tre pumaer, soestre. Dem var jeg sammen med hele dagen. Deres mor blev skudt da de var helt smaa, saa de kunne saelges som kaeledyr paa det sorte marked. De blev redet af Ambue Ari. Jeg skiftedes til at gaa dem hver isaer, sammen med 2 andre piger. Det var rart at gaa alene, saa man kan koncentrere sig om sit abejde, istedet for at have en gossip-sladdertante paa slaeb. :P Inti, Wara og Yassi var nogle af de mest fredelige og mest menneskeglade katte i hele parken, saa det var helt kanon at jeg fik dem.
Fordi de bor sammen, er de meget tit i loebetid. De gejler hinanden op. Og saa hjaelper det ikke paa det at de kan hoere tupac broele i naerheden.
De er ekstra kaerlige naar de er i loebetid. Faktisk gider de slet ikke at gaa, de gider kun ligge og spinde og kramme mine ben og arme. Og saa savler og miaver de hele tiden. De er skoere! Jeg har en video af yassi i sit es.
En helt almindelig dag i parken
Efter en lille uges tid var vi blevet nogenlunde fortrolige med daglige rutiner og nede med de seje og saa videre. Vi havde det ret fedt! Jeg vaagnede op og begyndte som saedvanlig at fodre min yndlings tapir 'Herbie' og paa vejen derud gik jeg lige ind i et gigantisk edderkoppespind. Edderkoppen naaede jeg heldigvis ikke at se. Sidenhen laerte Martin mig tricket at gaa med en pind foran sig. Men een ulykke kommer sjaeldent alene...
Senere var jeg ude og gaa med Inti paa hendes junglesti, da jeg stoeder paa en slange. Jeg opdagede den egentlig foerst da jeg naermest var igang med at traede paa den, men naaede heldigvis at traede ved siden af inden den huggede ud efter mig. Altsaa helt aerligt! Hvad laver den ogsaa midt i det hele, naar der er en puma og et menneske paa stien?! Skoere slange. Men een ulykke kommer jo sjaeldent alene to gange...
Senere samme aften sidder Martin og jeg og spiser aftensmad sammen med alle de andre frivillige i spisesalen. Jeg er helt vild med den laekre konsistensloese kartoffel- og pastasuppe som vi faar hver evig eneste aften, saa jeg taenkte at jeg lige ville gaa op og tage en portion mere. Jeg naar at gaa hele vejen op til madgryden, da Oso raaber noget paa spansk og jeg skynder mig at kigge paa gulvet hvor jeg havde traadt. I lommelygtens lys ser jeg selvfoelgelig en koloenormt stor fugleedderkop og jeg var 5 cm fra at traede paa den. Der loed et kaempe hvin og samtlige piger i salen stroeg op paa baenkene. Det var bare en super duper oplevelse. Jeg sad efterfoelgende med benene oppe under mig hver gang jeg spiste.
... Og flere skraekhistorier
Dagen efter sad der en skorpion paa den sok som jeg havde haengt til toerre. Den var lille og ikke meget giftig. Men det ville nok stadigvaek have gjort mega nas hvis jeg ikke havde set den.
Og saa var der den nat, hvor jeg fik en rotte i hovedet. Ja! Det gjorde jeg. Jeg laa lige og sov saa soedt, da der landede noget bloedt og varmt paa mit hovede. Jeg blev lidt irriteret og viftede det vaek. Sekunder efter vaagnede jeg ordenligt op. Og jeg taenkte.. "Hvad helvede var det?!" Og saa maatte jeg jo indse at jeg var blevet brugt som landingsbane mellem loftet og gulvet. Godt at vi har myggenettet til at beskytte os med!
Okay! Grunden til at jeg ikke skriver om Martins uheldige oplevelser men kun mine egne, er fordi at Martin slet ikke havde nogle uheldige oplevelser i parken! Ja! Saa kender vi ham igen. Og det er ogsaa stadigvaek mig der loeber med alle sygdommene. Han bliver saa klog, han er jo naermest i et halvt aars praktik sammen med mig. Heldigvis fik jeg kun tre ting mens jeg var i parken: Slem mavehalloej med dertilhoerende diarré, fototoxisk dermatitis som en allergisk reaktion paa for meget sol da vi var paa weekend i Guarayos og til sidst forkoelelsessaar. Det sidste er nok ikke saa slemt igen, men det taeller stadig! Og hvis I faar lyst til at spoerge om han havde den rigtige medicin med til alle tre ting, saa siger jeg ja. Selvfoelgelig havde han det. Han bliver en god doktor.
"Holaa.. Hola. HOLAAAAAA! Høhøhø"
Gordo. <3 Gordo, Gordo, Gordo. Simpelthen verdens bedste papegoeje. Og mest forkaelede. Han kan ikke flyve, det stakkels pus, men ellers har det han meget godt. Han er lidt streng, for han kan bedst lide maend. Han ville med det samme op og sidde paa Martins skulder i timevis mens han skraalede HOLAA ind i oeret paa ham. Og hvis man proever at fjerne ham foer han synes at han havde faaet nok opmaerksomhed, saa blev han lidt sur. Det tog mig 2 uger at vinde hans tillid, men jeg skulle stadigvaek spoerge paent, hver gang jeg ville ae ham. Nogle gange loeftede han den ene klo fra pinden som betyder "jeg accepterer at du nu loefter mig et andet sted hen", og jeg blev saa glad hver gang. Men naar jeg satte armen hen for at han kunne saette sig paa den, saa bed han. Haha. Han er rigtig snobbet og fuld af tricks.
Martin og jeg grinte hoejt og laenge, den dag at Gordo sad paa en ny voluntoers haand og han spurgte Gordo: "Nu skider du ikke paa mig, vel?" Og til det svarede Gordo blot med sin lumske latter: "Høhøhøhø!"
Martin faar ordet:
Da man ikke maa besoege hinandens katte (for at mindste stressfaktorer), har jeg ikke nogen mulighed for at fortaelle om Martins oplevelser. Saa nu bytter vi.
Da jeg fik mine to katte, var det med lidt blandede foelelser, mega nice at faa baade en jaguar og en puma, men lidt nitten at det var to af parkens 'problemkatte'. Jaguaren Ru var mildest talt blevet daarligt opdraget af to smaaretarderede frivillige, der havde faaet ham til at hoppe paa dem i leg, men da han vejer lige under 100 kg, var det ikke holdbart i laengden. Han begyndte at lege lidt for haardt, rev dyrelaegen til blods og skal nu tilbringe resten af hans liv i et bur. Surt Kurt. Jeg forventede derfor at faa en lidt knotten jaguar, som jeg mest bare ville skulle passe som en dyrepasser. Saadan blev det nu ikke helt.
Naar jeg kom ud til ham om morgenen laa han trofast og ventede, klar til at vise sin kaerlighed ved at slikke loes med sin sandpapirstunge paa ens svedige arme (der var 30 minutters gang i hurtigt tempo ud til hans bur, og vi havde to lag toej paa for myggene, saa sved var ikke en mangelvare). Saa rullede han som regel lidt rundt og saa faaret ud og var saa klar til at komme ud paa den eneste mulige maade: En af hans to 'runnere', der var wires hvor man klikkede hans reb fast, saa han kunne gaa ud i junglen under dem. Det var vildt at have en jaguar vandrende rundt saa taet paa een, men vi kunne desvaerre ikke lege med ham der, saa naar vi lukkede ham ind i buret igen blev det lidt mere spaendende. Jeg fik ham til at snige sig efter mig, saa jeg hver gang jeg stoppede kunne hoere ham holde vejret. Pludselig satte han fart paa og saa gik det ellers for fuld Gadaffi, med mig uden for buret og ham indenfor. Et par gange fik han naer skraemt livet af mig, da han kom hoppende ud af en busk og direkte ind i hegnet ved siden af mig, uden at jeg havde set ham.
Den bedste del af dagen var dog naar vi skulle fodre ham. For at give lidt variation gemte vi 'madpakker' forskellige steder i hans bur, saa han skulle klatre, hoppe og svinge rundt i daek for at faa noget at spise. Det var baade meget underholdende og lidt frygtindgydende at se en jaguar af den stoerrelse foerst valse rundt med hovedet inde i et svingende cykeldaek og derefter klatre 8 meter op i et tre paa paa under 5 sekunder. Et lille jungletip til fremtiden: Hvis du moeder en jaguar, saa lad for guds skyld vaere med at gemme dig i et trae.
Om eftermiddagen stod den paa Tupac, parkens stoerste (og uden tvivl mest gnave) puma. Det var lidt mere spaendende arbejde end med Ru, for vi fik set mange flere sider af Tupac, da vi kunne gaa ture med ham, dog med to reb, saa vi kunne 'splitte', for at forsoege at undgaa at han fik fat i os. Jeg skriver forsoege, for nogle gange var det taet paa umuligt at undgaa hans lynhurtige bevaegelser. Han fik min makker i den sidste uge, John (der ikke var nogen lille fyr), ned at ligge ved at hoppe ind i ham to gange. Han brugte dog aldrig kloer, og han bed aldrig haardt, men det var alligevel noget frygtindgydende de foerste gange.
Rebsystemet virkede dog for det meste utrolig godt, og det var ogsaa med til at give lidt variation. Man kunne enten gaa forest og fungere som pumaboksebold/edderkoppespindsfjerner (nogen gange med edderkop, blev bidt i halsen af en lille en), men med fantastisk udsyn og naerhed til en kaempe puma, eller man kunne gaa bagerst, hvor det for det meste var smooth sailing, bortset fra at man skulle have endnu bedre reflekser for at redde eens makker, hvis der var problemer, men paa det reb var det tit lidt svaert at se det fascinerende dyr man gik med.
Tupac er kendt for et lille trick (det der fik John ned at ligge), hvor han lige pludselig saetter fart paa, og naar vi loeber efter ham, stopper han og vender paa en femoere, og et halvt sekund senere har man, hvis man ikke er meget, meget hurtig, en kaempe puma viklet om livet. Han fik mig kun et par gange paa den maade, og saa et par gange i hans lagune, hvor han kunne gaa frit rundt paa en 'runner', det var lidt noejern, at han kunne gaa om bag os, da vi sad paa en traestub inden for hans raekkevidde, men han var som regel utroligt soed og fredfyldt naar han var der. Han kunne dog godt finde paa at teste een lidt, hvilket han da ogsaa gjorde en af de foerste dage med mig, ved at tage hele min underarm i munden i et par sekunder, foer han gav slip igen, for at se hvad jeg ville goere.
Selvom han var gnaven og en smule bipolaer var det svaert ikke ogsaa at elske ham. Han er kun saadan, fordi han stort set ikke kan se noget, hvilket er et kaempe handikap for en kat. Han tror hele tiden, at han bliver forfulgt, saa han har brug for rutiner og om muligt ogsaa de samme mennesker til at gaa med ham, saa der er saa lidt stress som muligt. Da han laerte mig ordentligt at kende, spandt han ofte som en stor huskat imens han laenede sig op af mine ben, saa jeg kunne kloe ham under hagen. Man skulle dog stadig passe lidt paa, for en anden ting han var kendt for var, at holde op med at spinde og i samme sekund hoppe paa en. Paa den maade minder han mig lidt om min egen kat Valuta.
PS. Nu sidder vi ikke laengere i Lima lufthavn, men paa et 4-stjernet hotel i Buenos Aires, Argentina. I faar de sidste historier og billeder herfra, naar vi er landet trygt i Danmark d. 2. Hvor er det underligt at vi skal hjem nu. Vi har vaeret vaek i et halvt aar! Det er helt skoert at taenke paa. Vi glaeder os til salt lakrids og rugbroed, zulu sommerbio og vores cykler. Nej hvor bliver det dejligt at komme hjem igen. Men men men. Det er ikke sidste dang vi skal ud og rejse. Verdenen er saa stor, og der er meget der skal ses endnu.
VI SES I OVERMORGEN!!! <3
- comments
Bjarne Pyh, det er da godt, at man først hører alle disse rædselshistorier nu, hvor I er sikkert ude af junglen! Sikke dog en kavalkade af rystende - men fantastiske - oplevelser!
Dorte Det var da en afslutning der ville noget!!!! Jeg sad med tårer i øjnene og læste, hvad I havde oplevet. Jeg er HELT enig med Bjarne (selvom I nok allerede savner de vilde dyr i junglen!) Nu kalder København, familie, der elsker Jer og hvem ved - måske nye studier? :)) Glæder mig til at se Jer hjemme igen, med oceaner af oplevelser i bagagen.