Profile
Blog
Photos
Videos
Goddag der hjemme!
Som overskriften fortaeller, har den sidste uges tid her i NZ igen budt paa en masse oplevelser, jeg har naermest oplevet noget nyt hver dag, og det hele har bare spillet sammen paa hoejeste plan. Har vaeret heldig, har haft masser energi, har moedt mange flinker mennesker og har haft lyst til at gaa paa opdagelse. Den sidste uges tid har vaeret saa god, at den kandidere til at vaere den bedste tid her paa turen.
Efter min tid i Flaxmille Bay, havde jeg besluttet mig for at tage til Rotorua, hvilket jeg gjorde sidste mandag. Jeg tog afsted fra Flaxmille Bay om formiddagen, og skulle saa efter planen ankomme i Rotorua op ad eftermiddagen. Det skulle dog ikke gaa helt efter planen, da vi 1 time uden for Rotorua holdt helt stille. Der var sket et uheld foran os, som aabenbart skulle tage evigheder at rydde op. Der gik ikke laenge foer alle personbilerne begyndte at vende om for at finde en anden vej forbi uheldet, hvilket betoed vi snart holdt som forreste koeretoej taet ved uheldet. Med en stor bus, er det selvfoelgelig ikke lige saadan at vende om paa en landevej, og vi kunne derfor ikke goere meget end at vente. Der skulle gaa hele 3 timer foer vi kunne komme videre, og det betoed altsaa jeg foerst ankom til Rotorua sent om aftenen meget sulten. Jeg fandt hurtigt et hostel, hvor jeg fik mig indlogeret. Havde hele tiden faaet fortalt, at Rotorua lugtede virkelig slemt, saa jeg forventede at faa et slag i hovedet saa snart jeg steg ud af bussen. Jeg synes dog ikke det var saa slemt, selvom det lugtede lidt af raadne aeg, hvilket jo bare betoed man kunne prutte uden folk ville ligge maerke til det ;)
Foerste dag i Rotorua brugte jeg paa at gaa en lang tur op til Te Puia, som er et meget kendt termisk aktivt omraade. Her gik jeg rundt det meste af dagen og kiggede paa boblende mudderpoele, gejsere, Maori-huse osv. Jeg fik endda ogsa et glimt af New Zealands kendte nationalfugl Kiwien. Den var godt nok i bur, men var stadig sjovt at se den. Efter den lange gaatur tilbage fra Te Puia, lavede jeg mig selv en god aftensmad, da oekonomien efterhaanden staar ret godt til.
Naeste dag havde jeg booket en tur til Hobbiton, et sted jeg virkelig havde glaedet mig til at se og kunne ikke vente til at komme der ud! Maatte dog alligevel vente til bussen koerte fra Rotorua kl. 1. Tiden brugte jeg paa at se lidt mere af lokalomraadet, og gik mig en tur i Government Gardens. Og blev faktisk positivt overrasket, da det var nogle ret flotte haver med en flot bygning der var her.
Endelig skulle jeg afsted mod Hobbiton, hvor jeg tilfaeldigvis kom til at sidde sammen med 3 danske drenge, hvor specielt en af dem var stor fan af Ringenes Herre. Turen derud var en god times koersel, og som vi kom naermere begyndte landskabet mere og mere at ligne hobbitlandskab. Da vi ankom til Hobbiton hoppede vi af bussen, og skulle kun gaa nogle skridt inden vi kune se nogle hobbithuller. Der var en hel bakke daekket med hobbithuller, saa stedet var faktisk overraskende stort og realistisk. Husene var alle i forskellige stoerrelse, nogle meget smaa og andre lige saa store som mig, hvilket var lavet med vilje for at filmene kunne virke realistiske. Der var dog ingen af hullerne man kunne gaa ind i, men de var stadig rigtig sjove at se udefra. Efter vi havde set alle hobbithullerne + de omkringliggende omgivelser der ogsaa er med i filmene, gik turen ned til The Green Dragon, som er en bar der ogsaa er med i filmene. Her kunne vi faa en gratis oel og hoere lidt live musik. Alt i alt levede hobbiton i den grad op til forventningerne og det var rigtig sjovt at faa lov at se stedet. Efter et par gode dage i Rotorua, gik turen nu videre til Taupo.
Jeg skulle med bussen fra Rotorua mod Taupo 12.35, det troede jeg da i hvert fald. Jeg havde aabenbart kigget forkert da jeg bookede, for der kom ingen bus 12.35. I stedet kom der en bus 12.50, og jeg spurgte om det var 12.35 bussen der var forsinket. Jeg fandt dog ud af at der havde staaet 12.35AM og ikke 12.35PM paa hjemmesiden, men fik dog heldigvis lov til at hoppe ombord alligevel. Turen til Taupo var ikke lang, og jeg ankom her tidligt om eftermiddagen. Jeg fandt mig hurtigt et hostel, hvor jeg delte vaerelse med 3 engelske gutter. Derefter brugte jeg resten af dagen paa at orrientere mig i byen og faa koebt mad til de naeste par dage.
Naeste morgen havde jeg besluttet mig for at tage en gaatur op til Huka Falls, som ligger gode 4 km fra Taupo. Paa vej op til vandfaldet, gik jeg langs landevejen, hvor jeg bla. kom forbi en hyggelig campingplads der laa helt nede til floden. Efter en god gaatur ankom jeg endelig til vandfaldet, som var gaaturen vaerd.
Huka Falls er et rigtig flot vandfald, men er slet ikke som de andre vandfald jeg har set. I stedet for at vaere et vandfald hvor vandet falder hoejt oppe fra, er Huka Falls egentlig bare en indsnaervring af floden, hvor vandet saa loeber rigtig hurtigt igennem. Saa vidt jeg husker loeber der hvert sekund 200.000 liter vand igennem! Efter at have vandret rundt ved vandfaldet noget tid, tog jeg en sti langs floden tilbage. Da jeg naesten var tilbage i Taupo, kom jeg forbi et lille vandfald, hvor der var en del der svoemmede rundt. Foerst gik jeg videre, men efter noget tid besluttede jeg mig for, at det egentlig ville vaere rart med en dukkert. Jeg hoppede i floden og blev koelet ned, hvorefter jeg gik ind mod vandfaldet. Som jeg kom naermere vandfaldet, kunne jeg maerke hvordan vandet blev varmere og varmere. Vandfaldet var altsaa en varm kilde, og var den helt perfekte maade at slappe af paa efter en lang gaatur.
Naeste dag vaagnede jeg op og var klar paa flere oplevelser, hvilket betoed jeg lejede en mountainbike og cyklede ud i omraadet. Foerst cyklede jeg godt 10 km ned ad floden, hvor der flere gange var nogle ret vilde og sjove nedkoersler. Fik dog taget nogle af svingene lidt for hurtigt, hvilket er dumt naar der er et par meters fald ned i brombaerbuske. Blev dog heldigvis paa cyklen hele tiden, men kom nogle gange helt ud at haenge paa kanten.
Efter en god og sjov tur paa smaa stier ned ad floden, vendte jeg om og tog til at starte med landevejen tilbage. Efter noget tid fandt jeg igen en lille sti som gik igennem granskov, og igen havde nogle fede nedkoersler. Uskadt og godt brugt kom jeg tilbage til Taupo op ad eftermiddagen, efter en super fed og udfordrende cykeltur. Jeg havde booket en fluefisketur tidligt morgenen efter, og ville derfor ikke blive oppe alt for laenge om aftenen. De engelske drenge jeg delte vaerelse med, fik mig dog alligevel lokket med i byen og havde en sjov aften med dem, hvor jeg dog nok fik lidt for meget i forhold til jeg skulle op at fiske kl. 7.
Utroligt nok fik jeg hevet mig selv op af sengen for at komme paa fisketur, og det skulle jeg blive rigtig glad for. Fisketuren var som sagt fluefiskeri, hvor jeg fik privarundervisning, da jeg var den eneste paa turen. Trods privatundervisningen gik der en del tid med at laere at fiske med fluer, da der er nogle helt andre teknikker end jeg er vant til. Jeg fik derfor absolut intet paa krogen de foerste par timer, hvilket var lidt traels da jeg kun havde 3. Vi proevede mange forskellige stop op ad floden, og endelig var der et sted der gav pote. Jeg fik en god paa krogen i maaske 5 sekunder, men pga. mine manglende evner inden for fluefiskeri hoppede fisken hurtigt af. Jeg begyndte derfor at frygte de 200 dollars jeg havde brugt paa turen ville vaere spildte penge... Tiden begyndte at loebe ud, inden jeg endelig fik en fisk paa krogen igen. Denne gang ville jeg ikke lade den slippe vaek, og dette var faktisk en noget stoerre fisk end den anden. Den var utrolig staerk, hvilket betoed jeg nok kaempede med fisken i godt 10 minutter, inden min guide kunne fange den med nettet. Det var super sjovt at kaempe saa laenge med en saa staerk fisk, og det fik mig i den grad vaekket op. Fisken jeg fangede var en over 2 kg. stor regnbueoerred og selv guiden var imponerret over den. Jeg havde muligheden for at tage fisken med mig tilbage, men med den rigtige sportsfiskeraand, besluttede jeg mig for at saette den tilbage i floden. Trods lettere toemmermaend, endte det altsaa med at blive en super fisketur.
Op ad eftermiddagen ville jeg rigtig gerne videre mod mit naeste stop Turangi, men der gik ikke flere busser. Maatte derfor blive i Taupo, hvilket jeg heller ikke kunne, da der ikke var plads paa nogle hostels. Jeg havde derfor kun en mulighed tilbage, nemlig at finde tomlen frem og proeve at naa til Turangi paa den maade. Der gik dog heller ikke mere end en halv time, foer jeg kunne kravle om bord paa mit lift hele vejen til Turangi. FEDT!
I Turangi var det ingen problem at finde et hostel, og kunne nu endelig faa mig noget soevn.
Foerste dag i Turangi brugte jeg som opvarmning til gaardagens serioese udfordring. Jeg tog en smaa 10 kilometers gaatur ud til National Trout Center, som ikke var saa meget at se paa ud over nogle ret store oerreder.
I gaar skulle jeg saa op kl. 5.30 for at opleve hvad der skulle vaere New Zealands og maaske verdens bedste dagsvandring. Det lovede da ogsaa rigtig godt allerede fra start af. Paa trods af at det var meget koldt, meget tidligt og jeg foerst var faldet i soevn kl. 2, havde jeg god energi allerede fra start. Den foerste halve time blev brugt paa en bustur ud til starten af vandringen, og det var en helt utrolig smuk tur. Fordi vi jo var saa tidligt ude af fjerrene, kunne vi faa lov at se solen staa op. Koereturen der ud igennem bjerge og dale daekket en let taage, med solopgangen i de fjerne bjerge var helt utrolig smuk. Proevede at fange nogle billeder af det, men de viser kun en broekdel af hvordan det saa ud i virkeligheden. Saa flot!
Vi blev droppet af ved starten af stien og nu kunne vandringen begynde. Jeg havde om aftenen snakket godt med at svensk par, og vi besluttede derfor at gaa sammen.
Foerst skulle vi op til Emerald lakes, en vandring paa lidt mere end 6 km med 2 haarde stigninger og en forventet tid paa over 3 timer. Vi foelte os dog godt koerende allerede fra start og var derfor overraskende hurtigt der oppe. Der skulle ikke engang gaa 2 timer foer vi var oppe ved soeerne og kunne nyde endnu en fantastisk udsigt og solen der efterhaanden var begyndt at varme godt. Derefter gik vi smaa 3 km tilbage ned til det stoerste krater, der ogsaa var tilgangen til Mt. Doom (det har et andet Maori navn, men det kan jeg ikke lige huske). Vi foelte os stadig godt koerende, og fordi vi stadig havde god tid (vi skulle naa en bus kl. 3) besluttede vi os for ogsaa at bestige det bjerg. Dette var en lang haard stigning, hvor man nogle gange skulle kravle mere end at gaa. Jeg havde ramt den helt rigtige dag at vandre og skulle ikke engang bruge en time paa at naa toppen. Her kunne jeg saa sidde og vente godt en time mere inden det svenske par ogsaa kom der op. Sammen med drengen (pigen kunne ikke mere), gik jeg det sidste lille stykke op til krateret af vulkanen, som var meget sjov at se. Vi kunne dog ikke nyde det for laenge, for det begyndte at knibe med tiden.
Turen ned var utrolig let, da man naermest kunne glide hele vejen paa det loese sand og sten. Jeg brugte ikke mere end 5 minutter foer jeg var nede, og maatte saa igen vente en del tid foer det svenske par naaede ned.
Nu havde vi virkelig travlt for at naa bussen, og skulle tilbagelaegge 4,4 km paa 40 minutter for at naa bussen. Det var maaske ret optimistisk at vi mente vi kunne naa det, for traetheden begyndte at melde sig ind.
Vi naaede dog heldigvis allesammen bussen, men dog ogsaa kun fordi den ventede paa os. Jeg var nede ved bussen ca. 3.20 og havde altsaa brugt under den halve tid paa at naa ned end skiltene sagde. Svenskerne ankom smaa 10 minutter senere og naaede derfor ogsaa akkurat bussen.
Helt og aldeles oedelagt og fuld af stoev tog jeg det bedste bad laenge da vi endelig kom tilbage til hostlet, hvorefter jeg spiste en kaempe aftensmad.
Verdens bedste dagstur levede i den grad op til forventningerne og var alle skridt vaerd.
Der er ikke meget andet tilbage at sige end: Jeg elsker New Zealand!!
- comments