Profile
Blog
Photos
Videos
Saa er jeg her... New Zealands sydoe, som alle taler om skulle vaere saa smuk. Og den har ogsaa ind til videre levet op til omdoemmet.
Har ind til videre vaeret meget aktiv og har for foerste gang her paa turen egentlig haft brug for min backpack og brugt den til det den blev koebt for, nemlig at vandre. Men det vender jeg tilbage til.
Efter en god tid i Taranaki og surf, vendte jeg snuden mod Wellington, hvor jeg kun blev 1 nat. Er jo ikke kommet til New Zealand for at kigge paa storbyer, men naaede dog lige at moede en veninde hjemmefra, hvilket var rigtig hyggeligt, selvom jeg lige skulle vende mig til at snakke dansk igen. Efter et kort kig rundt i NZ's hovedstad, tog jeg naeste dag faergen til Picton som var min indgang til Sydoeen. Faergeturen til Picton var rigtig smuk og jeg foelte mig helt hjemme paa faergen. (Tjek billederne for at finde ud af hvorfor)
Havde hjemmefra laest om Qeen Charlotte Track, som ligger taet paa Picton, og var derfor opsat paa at skulle se i hvert fald noget af det. Havde dog ikke lyst til at skulle vandre en hel masse, og besluttede mig derfor for, at jeg ville cykle et godt stykke af turen. Derfor lejede jeg en cykel for en dag og tog en lille faerge ud til trackets foerste vig. Da jeg havde hele dagen, besluttede jeg mig for at jeg foerst ville cykle et stykke op af stien, inden jeg senere ville vende om og cykle hele vejen tilbage.
Jeg var lidt skuffet i starten, da det meste af turen foregik inde i taet og kedelig skov, hvor man kun meget faa steder kunne nyde udsigten ud over bjergene. Der gik ogsaa kun 15 minutter inden wiren til de forreste gear sprang, hvilket altsaa betoed, at resten af turen maatte foregaa i lave gear. Havde altsaa ikke den bedste morgen og efter et par kilometer vendte jeg om, med en forhaabning om at de sidste 25 km af tracket ville blive bedre.
Tilbage hvor jeg startede ventede der mig en super haard og lang stigning opad, igen uden den store udsigt. Fra toppen var der saa en lang og stejl nedkoersel, som flere gange testede mine evner paa cyklen, hvilket var meget sjovt.
Derefter foregik turen lidt op og ned i de samme landskaber og skov som hele tiden. Begyndte lidt at foele jeg havde spilt baade tid og penge paa den her tur, men det sidste stykke af tracket redede dog det hele.
De sidste mange kilometer var en lang nedkoersel igennem rigtig flot New Zealandsk boegeskov, hvor man rigtig kunne give den gas, men ogsaa flere steder stoppe og nyde udsigten ud over det tyrkisblaa vand. For enden af tracket tog jeg mig en velfortjent pause, inden der ventede ekstra 25 km tilbage til Picton paa landevej. Det sted jeg lejede cyklen anbefalede mig at tage en faerge tilbage, men jeg taenkte at jeg sagten kunne cykle. De fik dog ret, og det meste af vejen skiftede jeg mellem at cykle lidt og traekke, fordi jeg simpelthen ikke kunne mere og de oedelagte gear gjorde det ikke ligefrem lettere for mig. Det sidste stykke ned til Picton var dog en sjov nedkoersel, som gjorde det hele lidt bedre.
Trods den daarlige start, var det alt i alt en god tur.
Torsdag tog jeg saa videre mod Nelson, da jeg havde planer om at vandre Abel Tasman Coast Track. Jeg fandt dog ud af, at nationalparken laa et godt stykke fra Nelson, og jeg maatte derfor tage en bus videre til en by kaldet Motueka. Her brugte jeg en halvanden dag til at slappe af og goere mig klar til min foerste serioese vandretur.
I soendags stod jeg op kl. 7, pakkede de sidste provianter ned i rygsaekken, og tog saa en bus ud til starten af Abel Tasman. Herefter ventede der mig en 22 km lang gaatur til det foerste sted hvor jeg skulle overnatte.
Jeg havde god fart paa fra start og man skulle ikke langt ind af ruten inden det begyndte at blive rigtig smukt. Foerste stop tog jeg ved en lille flod, hvor jeg spiste min frokost. Et virkelig flot sted! Naeste stop blev ved en herlig strand jeg havde helt for mig selv, hvor der igen var en lille flod der loeb ud i havet. Jeg kunne altsaa foerst tage mig en badetur i havet og derefter faa vasket saltet af i floden. Slet ikke daarligt da jeg havde svedt en hel del under vandringen. Denne lille strand blev dog ogsaa mit foerste moede med sandflies, som er nogle smaa ufattelig irriterende baester, som fik mig til at forlade en ellers herlig strand ret hurtigt igen.
Efter det sidste gode stykke ankom jeg hen paa eftermiddagen til hytten hvor jeg skulle sove. Det var et rigtig hyggeligt sted helt nede ved vandet, og jeg tog mig derfor endnu en dukkert, inden jeg noed min aftensmad (spaghetti og majs paa daase).
Aftenen blev brugt paa at snakke med en dreng fra New Zealand og en pige fra USA, som jeg kom til at foelges med resten af turen.
Dag 2 boed kun paa en 10 kilometers gaatur, men eftersom gaarsdagens tur stadig sad i benene blev den mindst lige saa haard.
Vi havde dog god tid og stoppede derfor ved flere strande og endda ogsaa ved en lille cafe hvor vi fik lidt kage. Efter endnu en smuk vandretur ankom vi hen paa eftermiddagen til endnu en hyggelig hytte.
Naeste dag vaekkede alarmen mig kl. 6 og saa var det ellers bare op for at vandre. Der er kaempe forskel mellem flod og ebbe her og NZ, og det var pga. dette at vi skulle saa tidligt op. Vi skulle naa at krydse et "inlet" inden det blev oversvoemmet med havvand og blev ukrydseligt. Det betoed saa vi fik lov at se en smuk solopgang, hvilket ikke var helt daarligt. Efter krydsningen kunne vi saa sidde og nyde vores morgenmad paa stranden, inden vi skulle gaa de sidste par kilometer. Gaaturen den sidste dag var ogsaa super flot, og vi ankom til den sidste vig allerede ved 11-tiden.
Her skulle vi saa vente paa en baad der ville sejle os hele vejen tilbage til starten.
Paa baadturen tilbage kunne man rigtigt fornemme hvor langt vi havde vandret, og vi stoppede et par gange for at se paa saeler. Vandreturen var i den grad en succes og baade vejret og naturen viste sig fra sin bedste side. Har nu "gennemfoert" to af de 9 Great Walks, men har mod paa mere, da det er en fantastisk maade at se naturen paa.
Nyder altsaa stadig NZ i fulde drag, og begynder at vaere ked af at halvdelen af tiden her i landet er gaaet.
- comments