Profile
Blog
Photos
Videos
Min tid her i fantastiske Flaxmille Bay er ved at vaere ovre, inden jeg i morgen tager bussen videre. De sidste mange dage er blevet brugt paa arbejde hvorefter jeg havde god tid til at tage ud og udforske det smukke omraade. New Zealand er jo et land der byder paa oplevelser og eventyr, og det lille barn inde i mig kan dog heller ikke lade vaere med at gaa ud at udforske tingene, som dog har budt paa nogle lettere vanskelige situationer.
Har de fleste dage startet arbejdet omkring kl. 9 om morgenen, hvor jeg saa har arbejdet i 4 timer, for derefter at kunne nyde min frokost fra restuaranten. Arbejdet jeg har lavet har staaet paa alt fra at rense meget ulaekre spande, vokse bilen til at hugge palmer ned med en machete. Saa nogle gange har det altsaa vaeret knap saa spaendene arbejde, mens det andre gange har vaeret ret sjovt. Alt i alt, har jeg haft en god oplevelse med det og ejeren af restuaranten Dave samt hans kaereste Debbie og hendes datter Rowan, har vaeret super flinke ved mig. Bliver dog rart igen ikke at skulle have nogen fast rytme, men maa jo saa ogsaa sige farvel til mit eget vaerelse, koekken, toilet og rigtig god mad.
De foerste par dage, var jeg faktisk utrolig traet efter arbejdet (saadan er det vel naar man ikke har lavet noget i naesten et halvt aar) og slappede derfor bare af med en dukkert i havet. Aftenerne blev dog brugt paa gaature, hvor jeg to aftener i traek fandt 2 forskellige klippetoppe, hvor jeg kunne sidde og nyde en smuk solnedgang. Her nede har det vaeret noget varmere end i Bay of Island, saa har ikke vaeret noget problem at vaere ude om aftenen.
Mandag lukkede de restuaranten og jeg havde derfor en fridag. Denne dag blev brugt til en tur til Hot Water Beach, som er en strand med varme kilder, som navnet ogsaa antyder. Da jeg foerst kom til stranden tog jeg mig en tur ud i det foerste ordentlige boelger jeg har set her i NZ og kunne saa bodysurfe lidt igen. Derefter gik jeg hen til der hvor de varme kilder var, og her var der nok over 100 mennesker der alle stod med smaa skovle, for at grave deres egen lille spa. Jeg traadte ned i flere af "poolsne', som dog var alle var kolde, saa jeg forstod ikke ideen med det hele. Jeg gik videre nede ved strandkanten, da jeg pludselig fik at foele hvad det hele gik ud paa. Jeg traadte ned i en lille stroem som loeb ud i havet og fik i den grad hurtigt hevet foden til mig igen. Vandet jeg havde traadt ned i var noget naer kogende og fik faktisk braendt mine taaer en smule. Man skulle altsaa finde de smaa kilder, blande det braendvarme vand med det koelige havvand og man ville faa sig en laekker naturlig spa. Saa det hele var altsaa ikke bare fup.
Naeste dag stod den saa paa arbejde igen fra morgenen. Jeg havde snakket lidt med Dave om mulighederne for at fiske her ude i bugten, og han havde sagt jeg sagtens kunne laane grej til en fisketur. Det bestemte jeg mig derfor at goere op ad eftermiddagen, hvor jeg begyndte min klatretur ud paa klipperne. Er ikke super nemt naar man kun har en haand fri!
Men kom da efter noget tid ud til en god klippe hvorfra jeg kunne fiske, men stod dog laenge uden at fange noget. Jeg var meget taet paa at vende snuden ind ad igen, da der endelig blev rykket lidt i linen. Lidt efter kunne jeg traekke en snapper op, som dog var for lille til at tage med ind, saa den roeg ud igen. Efter noget tid uden yderligere resultat, begyndte jeg klatreturen tilbage. Her er der stor forskel paa ebbe og flod og vandet stiger utrolig meget paa faa timer. Den hoejere vandstand gjorde ikke ligefrem klatreturen tilbage lettere. Pludselig mens jeg baksede rundt med fiskestangen imellem klipperne kunne jeg hoere sirenen lyde inde fra land. Her nede kan der jo vaere fare for tsunami, saa frygtede det maaske var det sirenen antydede og fik derfor lidt ekstra fart paa. Kunne dog se der ikke var den store aktivitet inde paa land, og taenkte det vel ikke var det store. Det viste sig da sig ogsaa at de tilbage paa land slet ikke havde taget sig af sirenen, da den aabenbart er normal at hoere her, og har da ogsaa hoert den et par gange siden. Fik at vide at de saetter den igang, naar der er sket en ulykke ude paa havet.
Dagen efter udskoed jeg arbejdet til eftermiddagen, for at tage til Whitianga den naermeste "store" by, sammen med den anden Woofer. Her besoegte jeg blandt andet restuarantens butik, hvor jeg fik mig noget af deres meget gode hjemmelavede is. Bare for at give et indtryk af stedet her, kan jeg jo fortaelle at isen serveres i en muslingeskal mens skeen er en mindre muslingeskal.
I gaar havde jeg besluttet mig for at jeg ville se Cathedral Cove, den anden ting jeg ville se her paa Coromandel halvoeen. Derfor bad jeg om at laane bilen efter arbejdet, og det var ingen problem. Igen for at give et indtryk af stedet lader man her nede sin bil staa med vinduerne vidt aabent og noeglen i. Livet her er meget afslappet, hvilket passer helt fint til mig. Jeg koerte et godt stykke ud af snoede landeveje, inden jeg kom til stien til Cathedral Cove (jeg laaste dog bilen og tog noeglen med mig). Fra parkeringspladsen skulle man gaa en god halv time i kuperet terraen, inden man kom til Cathedral Cove. Egentlig er det bare en stor klippe med hul, men de omkringliggende strande var virkelig smukke, desvaerre med lidt for mange mennesker.
Efter arbejdet i dag, bestemte jeg mig for jeg ville ud paa en sidste svoemme/gaatur inden jeg tager videre, da der nok gaar noget tid foer jeg faar mulighed for det igen. Der er en lille vig der ligger maaske en 500 meter fra stedet, som jeg havde set paa en tidligere gaatur, hvor jeg gerne ville have en dukkert. Saa her begyndte jeg at gaa over imod i kun mine boardshorts... En dum beslutning, for mine foedder er ikke rigtig lavet til at gaa paa grus og gaaturen foeltes urimelig lang. Kom dog endelig til vigen som hedder Lonely Bay, og den lever virkelig op til sit navn, da der absolut ingen mennesker er, selvom det er en rigtig dejlig lille vig.
Efter mine foedder havde faaet en god "massage", havde jeg ikke den store lyst til at vandre tilbage paa gruset. Bestemte mig derfor at det nok ville vaere lettere at til dels kravle paa klipperne og til dels svoemme tilbage til Flaxmille, da der fra vigen lignede at det var lige omme paa den anden side af pynten. Da jeg kom derom, kunne jeg dog se at der var noget laengere end jeg havde troet, men det var nu for sent at vende om, hvilket betoed jeg fortsatte med at klatre og hoppe i vandet for at svoemme, der hvor det ikke var muligt at klatre. Nogle steder var klipperne bloede at gaa paa, paa grund af tang, mens de andre steder var beklaedt af ruer. Jeg havde dog ikke kraefter til at svoemme hele tiden, og da jeg kom omkring naeste pynt kunne jeg se, at der var endnu endnu laengere end jeg havde troet. Selvom det var ret haardt, var det en meget smuk tur hvor der overalt var klippehuler, fordybninger og krystalklart vand. Maa dog erkende at det ikke var den bedste ide at tage den tur rundt, da det ikke ligefrem skaanede mine foedder.
Sidder derfor nu lettere udmattet med ret oemme og riftede foedder, som en god lokal oel og en ret med and paa 3 forskellige maader dog har hjulper gevaldigt paa!
Har paa fornemmelsen at eventyrene her i NZ kun lige er begyndt, og i morgen gaar turen mod Hobbiton, vulkaner, termiske omraader og flere oplevelser.
- comments