Profile
Blog
Photos
Videos
Så er det vist på tide, at få skrevet lidt igen.
Der er sket en del siden sidst, da vi har holdt en lille ferieuge.
Søndag i sidste uge, tog vi til kakande kirken i Kampala. De fleste her i landet er "new born", som er en gren i kristendommen. Det var ellers noget af en oplevelse. Kirken er kendt for, at folk tror på at de bliver helbredt i kirken. Vi blev som gæster placeret på en trappeopsats, hvor vi kunne se alt hvad der foregik. På storskærm fortalte folk om, hvordan de ved at komme i kirken havde fået velsignelse, og havde fået råd til at købe boda boda'er og biler, og havde fået et bedre liv. Derefter var der folk der sang om, hvordan de mente deres liv så ud, og om deres fattigdom, og folk kunne så give de mennesker penge, så de kunne få et bedre liv. Der var endda en kvinde, der fik en bil, af en anden rig kirkegænger. Kirkegængerne sang med og dansede helt vildt. Til sidst kom præsten ind i kirken og prædikede, derefter begyndte han healingen, hvor han ved at råbe "sickness and disease", og fik folk til at gøre det samme,og derved mente at han uddrev alt sygdom og dårligdom ved kirkegængerne. Folk begyndte også at kaste sig omkring på gulvet, krampede, og kaste op. Det var en meget voldsom oplevelse at være vidne til, og man kunne ikke undgå at blive en smule utilpas ved synet af alle de mennesker, der lå omkring på gulvet. Til sidst skulle præsten helbrede 7 repræsentanter, som havde forskellige diagnosticerede sygdomme. Det blev "bevist" at de havde en sygdom ved at holde en seddel i luften som var skrevet af en læge. Ved at lave nogle fagter og bevægelser, og de faldt om på gulvet, kunne de derefter rejse sig, og mene at de var blevet helbredt. Personalet ville, at vi skulle stå helt oppe foran for at se hvad der skete. Efter at have set 2 seancer med healingen valgte vi at gå. Vi var meget chokeret over oplevelse, men det var også vældig interessant at se mennesker tro så meget, at de vil gøre hvad som helst. Man forstår dem måske også godt, hvis troen er det eneste håb for dem hernede, for at få et rigtig godt liv. Men for os var det lidt skørt. På vejen tilbage til bussen, var vi så uheldige at blive påkørt af en bakkende matatu, mens vi sad på en boda boda. Der skete heldigvis ikke noget, men vi kom chokeret hjem, efter en meget indholdsrig dag.
Mandag til torsdag var vi på safari. Vi tog af sted kl. 5 mandag morgen, med destination Kabala, hvor vi skulle overnatte. På vejen passerede vi equator, hvor vi fik taget billeder. Køreturen var præget af humpede veje og vejarbejde. Men sådan er de fleste veje jo i Uganda, så vi er efterhånden ved at være vant til det. Det var en ca. 9 timers køretur, så vi have en smule ondt i måsen da vi nåede frem. Aftenen brugte vi på at spille pool. De afrikanske mænd synes det var vældig sjovt at vi ville spille, så vi havde en stor flok tilskuer, og efterfølgende konkurrenter. Da en mand tabte til Randi valgte han at gå sin vej, men det er senere konstateret at det var begynder-held - mener Mette J Tirsdag tog vi til lake bunyonyi, en af Afrikas dybeste søer, med omkring 30 øer i søen. Det ligger rigtig højt oppe, fordi det er skabt af en vulkan. Her skulle vi på en bådtur, hvor vi så mange forskellige fugle, vi så punishment island - en ø, hvor de i gamle dag , som straf anbragte kvinder der var blevet gravide før ægteskab, og her døde de så, da de ikke kunne komme fra øen. Til sidst var vi oppe på en af øerne, hvor der var blevet bygget et konferencecenter og tilhørende beboelse. Meget fredsfyldt og smukt sted. Men det var egentlig indtrykket af hele turen på søen. Onsdag kom vi til Queen Elizabeth National Park hvor vi i nogle timer havde en guide med, som kunne spotte dyrene. Vi så antiloper, elefanter, bøfler, en masse fulge, waterbags som er en slags hjort, flodheste, vortesvin, vildsvin, krokodiller og vi ledte i evigheder efter en løve, men den var ingen steder af finde. Bilen drillede så vi måtte denne dag leje en bil der kunne kører. Sjovt nok fungerer en bil ikke uden vand på køleren. Vores bil gik i stykker midt ude på en stor vej ude midt ingenting og vores chauffør måtte finde en cykel-taxa som kunne kører efter vand. Efter noget tid kom de tilbage, bilen var blevet kold, der kom vand på og vi kunne kører videre. Det er sådanne ting som gør, at man ingenting kan planlægge i Uganda, men det må man bare tage med som en oplevelse, men Mettes tålmodighed er sommetider sat på en prøve. Godt hun har Randi, som lige kan sætte en dæmper for frustrationen.
Fredag var vi på marked, to styks endda. Det er noget loppemarked lignende men alt er håndlavet og alle tingene er kendetegnende for Uganda. Vi fik købt en helt masse ting og det varmede vores shoppe-hjerter. Lørdag stod den på afslapning. Vi tog til stranden i Entebbe, hvor vi også fandt en lækker swimming pool, som ligger langs Nilen. Vi fik solbadet og fandt så ud af at kunne få fuldkropsmassage til ca. 80 kr. Det var et tilbud som vi ikke kunne stå for, og det var virkelig skønt! Selvom vi er i Afrika kan man godt få luksus, man skal bare lige finde ud af hvor det er henne. Om aftenen tog vi ud og shakede (dansede) sammen med de som vi kender. Vi undrede os over hvorfor der ikke var så mange i byen, og fik den forklaring at Sudan denne dag havde lavet en bombetrussel og der var advaret imod at gå udenfor. Men de vi kender , er åbenbart ikke så nervøse og der skete slet ingenting. Søndag var der endda en tjener som tjekkede vores tasker og jokede med at vi ingen bomber havde med os. Vi ønskede at få en god oplevelse med at gå i kirke, da det er utrolig anderledes end DK, og så vi tog derfor i en anden kirke. Vi tog til Watoto som gør meget ud af gospel og det lød fantastisk. Folk synger med og danser, det er skønt at se på. Men da det kom til prædiken gik vi stille vores vej for selvom det er en mere normal kirke er det altså meget langtrukken. Marsha tog os til en café, Mish Mash, som er ejet af nogle muzungu'er (hvide) og vi fik skønne smoothies og milkshakes.
Mandag blev arbejdet aflyst fordi vores murer var syg. Det er rigtig ærgerligt for vi vil rigtig gerne ud og arbejde. I stedet tog vi hen til en kæmpe moské hvor vi fik en guidet rundvisning, af en som mente at Mette skulle blive i Uganda og blive gift med ham. Hun takkede dog pænt nej J Han var slet ikke ekstrem troende og lavede sjov med en masse. Det var dejligt at møde nogle meget gæstfrie mennesker som accepterede at vi ikke var af samme religion og som blot ville vise deres. For dem var der ingen dumme spørgsmål (for vi havde ellers mange) og det er godt nok helt anderledes end den måde vi lever på. Vi var i øvrigt iklædt sjal om livet og tørklæde om håret, som blev sat på af en muslimsk dame. Vi kunne dog konstatere, at flotte muslimer, det bliver vi vist aldrig!!
I dag kunne vi så få lov til at arbejde, så vi var tilbage til hverdagen igen! Op kl. 6.15, og få vores efterhånden kedelige havregrød, og så af sted til Nansana. I sidste uge fik de lavet væge i 1 af rummene, og i dag fortsatte vi i næste rum. Vi er utrolig mange mennesker om meget lidt arbejde, men vi kommer da frem ad, og blev også færdig med næste rum i dag. Men vi kan konstatere, at vi ikke er særlig gode til at pudse vægge, og at det sikkert ville gå meget hurtigere, hvis de selv gjorde det, men de er utrolig tålmodige, og får sig meget ofte et billigt grin!!! Vi kommer dog også til at stå og kigge lidt engang imellem, da de er noget bedre til mange af de ting, men vi må tænke på, at var vi der ikke, så arbejdede de heller ikke. I dag var vi også så uheldige, at der kom en kæmpe regn og torden byge. Selvom vi arbejder inden døre, så er det sjovt at se, hvordan alt arbejde for en stund går i stå, og folk står bare og kigger på regnen. Men man må også sige, det er altså utrolig mørkt, når der først kommer en regnsky ind over Uganda!
- comments