Profile
Blog
Photos
Videos
Så er vi ankommet til Uganda. Vi fik en varm velkomst i lufthavnen af Marsha og Lawrence som er projektledere samt Abas, vores chauffør, som fint var iført Harboøre IF holdtrøje og en nissehue. Turen var fra Entebbe lufthavn til Kajjansi, hvor vi skal bo. Det varede ca. en halv time turen hertil. Det er kun hovedveje som er asfalterede mens andre veje er af jord og derfor meget ujævne, fordi de forandrer sig sammen med regnen. Vi havde hele dagen foran os da vi allerede landede kl. 06.30. Vi var rigtig trætte og brugte dagen i området omkring Kajjansi. Vi har brugt de første par dage på introduktion til nærområde og Kampala og fik ordnet praktiske ting.
Man har også brug for at lærer den meget anderledes kultur at kende og samt de vilde transport forhold. System er ikke et ord der kendes i den ugandiske ordbog, så det er godt at have en lokal med, den første tid. Vi havde i Kampala en lidt grim oplevelse. En kvinde med epilepsi fik et anfald, hvor hun også bed sig i tungen, og der kom en del blod ud af hendes mund. Mange mennesker stømmede til, og Marsha gik hen for at hjælpe kvinden. Af de folk omring, så nogle sit snit til at stjæle kvindens taske - Uganda er et meget fattigt land, og man kender ikke rigtig forskel på mit og dit. Marsha fik dog dette stoppet, trods megen skænderi. Hun fik ringet til kvindens veninde, og vi kunne gå..
De to måder som vi vil komme omkring på, er i en såkaldt matatu og en boda-boda. Matatuen er en lille bus hvor det er tilladt at have 14 passagere. Realiteten er anderledes og der kan godt være lidt flere, plus deres tasker, bananer, dæk eller hvad man kan finde på at tage med sig i sådan en. Det er jo ingen hemmelighed at afrikanere er bygget lidt bredere end europærer, og hvis man komme til at sidde mellem to indfødte kvinder, kan pladsen godt være trang. Boda-boda'en er en knallert og en fantastisk (og lidt farlig) opfindelse. Man kommer fra dør til dør og det er billigt. Her kan vi begge side sammen med chaufføren. Det bliver spændende når man kører ned af bakke og på små skrænter, og total humpet, så hele kroppen ryster. Men smart, det er det altså.
Vi bor i et område et godt stykke fra Nansana, hvor bygge projektet er. Vi bor i organisationens stiftere Christina og Johns hus, hvor vi er godt beskyttet af en højlydt hund og en tyk mur og gate, omkring huset. Der er altid en i huset så vi er aldrig alene, og vores ting er godt beskyttet når vi er ude af huset. Der er to timers transport til projektet, men det er et godt og ret sikkert område vi bor i, og det er okay, at skulle bruge så meget tid på transport. Det har jo også sin charme.
Vi er blevet introduceret til projekt børnehjem. Der er bygget mere i forvejen end vi havde regnet med, så vi tror og håber på, at vi kan nå rigtig langt. Vi skal nok få hænderne fulde alligevel, men vi har gode hjælpere, heriblandt Lawrence som vil være der hver dag. Arbejdshandskerne og knæbeskyttere er indkøbt, så vi er klar til kamp.
De hygiejniske forhold er nok det som er mest anderledes. Toilettet er et hul i jorden som kan være svær at ramme (især for Randi) og badet er bestående at en balje og et par kopper. Det er primitivt og udfordrende, og til tider til at blive vanvittig over. Men mon ikke man lærer det en skønne dag, i løbet af disse 5 uger? Vi håber!
Vi er også blevet introduceret til nattelivet. Vi vil ikke tage ud alene, men Marsha spurgte om vi ville med til hendes venindes fødselsdag på stranden ved Entebbe, og derefter videre på bar og ryste mås. Det er imponerende hvordan de kan få sat hele kroppen i gang, og så ser det endda godt ud. Det er til Randis fordel at gå til zumba og hun scorede nogle point hos de lokale, men Mette har ikke en rytme i kroppen og det vil kræve (meget) øvelse! Man må sige efter sådan en aften, får man igen konstateret, at i Uganda fejler gæstfriheden intet.
Vi har fået en rigtig start og vi tror på at vi får en rigtig god tur!
- comments
Ebbe Hej Randi. Tak fordi du holder os opdaterede. Bliv endelig ved.
Jane Hej søs. Rigtig dejligt at høre fra jer. Det lyder spændende. glæder os allerede til at høre fra dig igen. knus fra os alle 4
Majbrit Jensen Glæder mig til at følge jeres oplevelser. Fortsat rigtig god tur!
Kathrine Hej piwer.. Rigtig dejligt at høre fra jer. Bliver spændene at læse mere om jeres eventyr. Kæmpe knus fra mig :)