Profile
Blog
Photos
Videos
Tanker fra den første uge på hospitalet
Vi startede på MCH - Mother-Child-Healthcare. Vi skulle møde kl. 8.00, men de første sygeplejersker begyndte først at komme kl. 8.30. Så vi sad i venteværelset og ventede på, at de kom. Der sad i øvrigt også en del patienter - både gravide, men også mødre med deres små børn.
Inden arbejdet kunne begynde, skulle sygeplejerskerne lige snakke, så skulle de lige ringe, så skulle de lige aftale hver der skulle være i hvilket rum, og så skulle de lige snakke lidt mere… Kl. 9.30 gik vi med et par andre studerende ind i rum 10 hvor vi skulle være sammen med Winnie - en rigtig sød sygeplejerske med et stort snakketøj. Kan hun komme til at snakke og synge i stedet for at arbejde, er det klart noget hun foretrækker. Winnie kom kl. 9.45 og gik i gang med at gøre rent. Hun skulle lige sterilisere diverse instrumenter, og det foregik ved, at hun lige hældte vand i et kar blandede med lidt klor og sæbe og så vaskede og sjaskede hun ellers rundt med et stykke vat. Instrumenterne fik lov at lufttørre på bordet ved siden af, bordet som hun vel at mærke ikke havde gjort rent(!)
Kl. 10.15 blev døren låst op, og vi var klar til at modtage patienterne. Foruden os, var der 7 andre sygeplejestuderende til stede i et lokale på ca. 12 m2. Mødrene kom ind 5 ad gangen med deres børn på armen, og så begyndte de at klæde dem af på én briks. Så blev børnene vejet og målt, og alt efter alder blev de vaccineret efter et vaccinationsprogram ligesom vi har det i Danmark.
Journal-systemet kræver næsten sit eget kapitel. Mødrene medbringer en bog med barnets data, som de studerende skriver ind i et journal-system der kræver det store overblik. Bøgerne er i A3-størrelse, og her bliver alle data skrevet ind i hånden. Det står ikke i alfabetisk rækkefølge, så hvis man skal gå tilbage i arkiverne, kræver det en vis tålmodighed. Men det virker de nu også til at have hernede. Ikke én gang har vi hørt nogle brokke sig over, at tingene går for langsomt. Tingene tager den tid det tager, og hvad vi ikke når i dag, når vi nok i morgen.
Sådan er dagene gået de første dage - med at observere, og stå og kigge på søde babyer. Det er måske meget hyggeligt i starten, men på 3. dagen blev vi utålmodige og bankede lidt i bordet. Sagde at vi gerne selv ville give vaccinerne i stedet for blot at se det ske. De Kenyanske sygeplejestuderende var målløse over, at vi turde sige noget højt til sygeplejersken - det virker som om, at de bare er vant til at blive tildelt opgaver og så fuldføre dem. De opsøger ikke arbejdet selv.
Så blev den gode Winnie lidt spids - sagde, "at nu viser jer hvordan man gør, og så har I lært det" Vi kiggede lidt skeptisk på hende, men greb sprøjten og gjorde det. Så første gang vi skulle give en injektion var altså til et barn på 6 måneder - han har nok traumer for resten af livet nu.
Generelt er der INTET at lave for studerende på den afdeling, og slet ikke os, som gerne vil have noget konkret arbejde i hænderne. På 4. dagen opsøgte vi en sygeplejerske som skulle teste for HIV. En god oplevelse at være med til tænkte vi. Så vi satte os ind i rum 14 og ventede… og ventede… og ventede på at der skulle komme nogle patienter. Sygeplejersken gjorde tilsyneladende det samme, for hun sad bare med sin mobiltelefon fremme og hørte musik. På dette tidspunkt er vi så frustrerede over, at det eneste vi har lavet på 3 dage er at give én injektion hver, så vi spørger sygeplejersken om det er okay, at vi også finder en bog og en kryds og tværs frem. Det havde hun naturligvis ingen indvendinger til. Efter at have siddet i undersøgelsen og læst skønlitterære bøger, valgte vi at sige tak for i dag og gå hjem.
I næste uge skifter vi afdeling til "Skadestuen" (kaldet "Casualty"), så enten bliver det endnu mere "Casual" eller også bliver der forhåbentlig lidt opgaver for os at gå til hånde med.
Vi tager på safari i weekenden og lader op - efter sidste uges strabadser har vi virkelig brug for noget afslapning ;)
Helt ærligt, så bliver det rart at komme væk fra byen og huset. Nyeri er ikke verdens største by, og det er ikke et sted man tager ind for at hygge og kigge butikker, men det er selvfølgelig heller ikke derfor vi er her. Byen er kaotisk med biler og mennesker overalt, og trafikregler er tilsyneladende ikke indført i denne del af verden.
- comments