Profile
Blog
Photos
Videos
Vi er taget til Dar es Salam i Tanzania for at holde ferie mens Kenya går til valg for at finde en ny præsident. Vi tog til Nairobi torsdag efter hospitalet, hvor vi tog en enkelt overnatning inden bussen mod Arusha i Tanzania. En tur på 6-7 timer i en lille skod bus uden benplads og med skiftevis sovende baller og sovende fødder. Vi krydsede grænsen til Tanzania til fods med den flotteste udsigt foran os og så oven i købet lige i solnedgangen. Det var en ret fed oplevelse. Vi havde to overnatninger i Arusha for at dele turen lidt op. Det var ikke fordi den by havde noget særligt at byde på i forhold til alle mulige andre afrikanske byer, men vi fandt en god lille italiensk cafe hvor vi fik dagen til at gå. Der er en gylden regel i forhold til transport i Afrika, og det er, at man altid skal lægge minimum to timer oven i den oplyste transport tid. Den regel gjaldt selvfølgelig også denne gang, så efter 12 timer i bus nåede vi endelig Dar es Salaam hvor vi nu holder ferie og leger turister. Som sædvanlig var busturen en oplevelse i sig selv. Da vi rejste en søndag startede vi ud med at se og høre på Ambassadors of Christ som gjaldede ud i bussen for fuld styrke. Det var gudstjeneste og koncert i én og samme pakke. Vi tænkte at det nok snart var overstået og kun skete i anledning af at det var søndag, men der tog vi fejl. De følgende 11 timer blev fyldt med Afrikas svar på Nik & Jay. Det blev en prøvelse for vores stakkels Ipods at skulle overdøve dette. Selv ikke Tina Turner kunne hamle op med de Afrikanske sangfugle. Endnu bedre blev det hele da busstewardessen - hvis det ellers hedder det, forbød os at åbne vinduerne fordi hun påstod der var aircondition i bussen. Hmm, det kan vi afsløre var en lille røver fra hendes side, og da hun senere vandrede gennem bussen, så hun helt forskrækket ud jo længere bagud hun kom og begyndte i al hast at åbne vinduer. Måske opdagede hun hvor tyk luften var nede på de billige pladser bagerst i bussen. På sådan en halv-lang tur tværs igennem landet, er det tiltrængt med en tissepause i ny og næ. Pauser blev dog ikke priroteret særlig højt, så vi var på et tidspunkt ude i, om vi skulle begynde at øve os på anlæggelse af katheter på hinanden eller blot lade os dehydrere. Endelig stoppede vi dog ved et hul, og øvedagen blev udskudt. Afrika er et skørt sted og tit føler vi at vi er med i skjult kamera. Der sker så mange komiske ting, både i byerne og på hospitalet, og flere gange dagligt står vi bare og griner og ryster på hovedet. Et eksempel kunne være, når butikker ikke har flere byttepenge, men i stedet tilbyder én en karamel som kompensation. De afleverer karamellen i ramme alvor og hverken undskylder eller forklarer, men giver den bare tillbage og er allerede i gang med næste ekspedition. Heldigvis er vi begge udstyret med en stor portion humor og det skal vi vist være glade for, det hjælper altid at tage tingene med et smil, for der bliver alligevel ikke lavet om på det hverken i dag eller i morgen.
Vi har været på en rigtig lille bounty-ø hvor vores øjne straks rettede opmærksomheden mod en flok flotte skandinaviske fyre. Vi kom i kontakt med hende vi troede var deres mor, men som så viste sig at være sygeplejerske på det Danske krigsskib "Iver Huidtfeldt", som åbenbart lå til kaj i Dar. "Sønnerne" viste sig at være ansatte på skibet, og så var tøserne jo i himlen. Kristina som sygeplejersken hed, inviterede os om bord til rundvisning på skibet dagen efter, som tilfældigvis også var den dag hvor Helle Thorning havde meldt sin ankomst på skibet. Hende missede vi, men til gengæld hilste vi på Den Danske Ambassadør med frue.
Sikkerheden var i top da fru Helle skulle på besøg, så derfor var de afrikanske vagter en lille smule oppe på mærkerne og kunne ikke se hvad 7 druknede mus skulle på den anden side af hegnet. (Som bekendt kan tropisk regn være en smule voldsomt mens det står på, og lige som vi steg ud af taxaen for at gå den sidste kilometer ned mod skibet, åbnede himlen sluserne. Så der stod vi og legede miss wet t-shirt, klar til at hilse på Helle og alle de flotte fyre! Upsassende? Det tror vi nok!). Ind kom vi, og det var fedt at møde nogle mennesker som virkelig brænder for det de laver og som stolt viser deres arbejdsplads frem. Det var en fed oplevelse at være ombord på sådan et skib, og de gav også udtryk for, at det var hyggeligt med besøg. Måske er der en mulig fremtidig karriere i sigte!
Vi nyder livet i Dar og venter stadig på at høre nyt omkring valget i Kenya og om, hvornår det er sikkert for os at rejse ind i landet igen. Heldigvis elsker vi begge at holde fri og ligge på stranden, så vi klarer lige den tvungne ferie
- comments