Profile
Blog
Photos
Videos
På vej mod Tampa slog vi et smut forbi Sanibel Island, hvilket er en god strand at besøge hvis man kan lide at samle muslingeskaller og konkylier (vi fandt desværre ingen hele konkylier.)
Vi gik en god tur langs stranden og samlede lidt skaller. Det var intet problem at finde muslingeskaller, der lå tusindvis langs strandkanten, hvilket desværre også betød at man fik små skarpe brudstykker af muslingeskal ind under ens fod i sine klipklapper/badesandaler, når man gik tæt på vandkanten og der kom en bølge der skyllede ind over stranden. Da vi blev færdige med at samle skaller satte vi igen kursen mod Tampa.
Da vi ankom i Tampa, fandt vi et motel lige op af Busch Gardens som er en forlystelsespark med utrolig mange rutsjebaner. Vi tog en slapper resten af dagen så vi var klar til de mange rutsjebaner dagen derpå. I Parken startede vi rimelig heftigt ud, med hvad må være parkens ældste rutsjebane. Den er bygget af træ og vi tænker at den må være stille og rolig, men vi finder hurtig ud af at det er forkert. Den er pænt hurtig, og man kan ikke lade være med at tænke på at det man kører på ser temmelig ustabilt ud. Vi kommer dog ned i live og Torben har lige fået kickstartet sin rutsjebane lyst, så det næste der skal ske er at han da skal prøve den vildeste rutsjebane i parken. Man sidder meget langt over jorden og hænger nærmest ud fra rutsjebanen indtil man bliver skudt af sted lodret ned. Martin og Rune springer lige over denne forlystelse da det med at sidde meget højt oppe og kigge lige ned i jorden ikke var noget for dem. Torben derimod synes den var så sjov at han tog turen 2 gange mere.
På en safaritur blev Martin valgt som vejfinder, og skulle derfor sidde oppe foran med guiden/køreren. Martin navn var åbenbart for svært at udtale, så han blev i stedet kaldt for Bubba under resten af turen (vi har det på video). Martin og Torben blev enige om, at det snart var Runes tur til at blive ydmyget, så vi venter bare på næste forlystelsespark.
Resten af dagen prøvede vi alle sammen de forskellige forlystelser, nogle mere vilde end andre, men der var en del fede rutsjebaner med skruer og loops. I øvrigt var parken fulgt med dyr som vi hyggede os med at gå og filme og belure. Alt i alt var det en fed forlystelsespark, især fordi det ikke var ret lang kø til rutsjebanerne, hvor man i Disney og Universal næsten ikke kunne komme til for mennesker. På vejen hjem fra parken kunne vi blive ved med at samle id-kort op som alle tilhørte den samme kvinde, så noget kunne tyde på et røveri. Torben var dog gentleman, så han gik ind i hotellets reception og afleverede alle kortene.
Efter en god nats søvn skulle vi ha' lavet en kontrakt så Torben kunne køre bilen. GPS'en drillede os lidt, da den gav os nogle mærkelige destinationer, men heldigvis var der tø søder piger, som ville vise os hvor National kontoret var placeret. Vi fik skrevet Torben op, og så var det hans tur til at vise skills på kørebanen, hvilket han gjorde lige med det samme, ved at prøve at bakke uden at starte bilen(kom igen) "Det skal da lige nævnes, at blæseren larmer mere end motoren". Da han først fik bilen startet og i bak gik det bare derud. Vi kørte et par timer inden vi valgte at overnatte i Tallahassee. Næste dag var også sat af til at bare køre derudaf mod vest. Og man kan jo ikke køre hele vejen med 115 km/t, som er fartgrænsen, men det burde man måske have gjort. Efter ca. en halv times kørsel holder der en politibil efter et sving, så den var umulig at se. Torben kører rundt regnet 25 km/t for meget, men først ser det ud til at politibilen ikke reagerer, så vi håber, men nej. Den sætter ligeså stille i gang, så vi kører fra for at tanke i håbet om at den ikke kan finde os, men 2 min efter holder der en blinkende politibil bag os. Torben får en bøde på 184 dollars. Næsten 1000 kr. Rimelig surt, men han er ved godt mod og resten af dagen kommer han nærmest ikke over 120 km/t. Bagefter får vi læst bøden ordentligt igennem, og så begynder fejlene at vrimle frem. Åbenbart bor jeg på samme adresse som lægehuset i Vorgod, og mit efternavn er blevet til Jasen (Jansen, n'et er jo stumt i det engelske sprog, sådan da). Betjenten havde det heller ikke bedre med tal, han valgte her at tilføje et ekstra ettal til mit kørekort nummer. Betjente derude i landet hvis, i ikke kan bruge et tastatur, så skriv med hånden, tak! Betjenten var dog "flink", og slog en handel af med mig, i stedet for at betale 190 dollars, måtte jeg i stedet slippe af med 184 dollars. Så der sparede jeg da lige en hel happy meal.
Efter nogle stressende dage på vejen, havde vi bare lyst til at "slappe af". Så Torben og Rune fandt nogle lokale mexicanere, som de kunne spille fodbold med. Efter flere uger med junkfood, tog det ikke lang tid før at kondien slap op, men Torben fik da scoret så alt var okay. Martin nød i mellemtiden selvskabet af sidelinjen, som havde tendens til at svine alle på banen pga. manglende boldegenskaber.
Herefter er kursen sat imod Route 66. Lige nu sidder vi i Dallas og prøver på at tage os sammen til at gå ned for at finde noget morgenmad.
- comments