Profile
Blog
Photos
Videos
Vi starter stille og roligt i Karup, farvel til mor og far osv. Alt er i den fineste orden. Til check-in i Kastrup bliver vi udspurgt om en masse spørgsmål og vores bagage af en britisk kvinde, men eller s bliver vi taget imod med åbne arme og alt kører som på skinner. Efter ufattelig mange timer i et fly over Atlanten, med højt råbende svenskere foran og "She gives you hell" på repeat i høretelefonerne, når vi endelig frem til Atlanta. Vi udfylder derefter de nødvendige papirer for at komme igennem tolden og gør os klar til at komme igennem uden problemer. Men nej! Den venlige "af udseende" mand bag skranken, vælger at give os et fængsels lignende forhør, hvori han konstant spørger om det samme: "hvor skal i hen? Hvor mange er i? Hvor skal i hen…". Nå, men vi kommer igennem tolden, og tror godtroende at de har sluppet os, men nej, længere henne venter endnu en mand, som skal gennemgå vores tasker, for vores "farlige" håndklæder og underbukser, på nær Martin, da han ikke har fået tjekket pas og papirer hos den "venlige mand" og derfor bare kunne gå videre, forvirret over at han ikke skulle samme vej. Han finder sjovt nok intet og lader os gå videre til check in, men nu er det pludselig blevet et kapløb imod uret, og vi skynder os hen til gaten allerlængst væk fra os, og lægger forpustet vores billetter op på bordet. "Gate changed!" siger han, og peger ud af vinduet på en den bygning ovre på den anden side. Vores gate er blevet flyttet til en anden hal. Løbe, løbe, løbe (ps. drop uldtrøjen når du løber). Men vi når det i sidste øjeblik. Vi kommer ind i et prop fyldt fly, rigtig svedige af vores løben. Turen til Chicago var skøn, vi bliver sat hver for sig, Torben ender mellem to mænd som intet siger, men som hele tiden vender sig om og sender "evil eyes" til en mor hvis barn skriger og græder hele vejen. Martin nød især godt af gråden da han sad lige foran barnet (Halleluja!) gennem hele turen. Martin brugte dog tiden fornuftigt ved, at stirre på hans skærm med information om turen: ETA 54 minutter, billedet skifter til et kort over flyruten, det skifter tilbage til informationssiden som nu siger at ETA er 1 time og 6 min. Vi tager en taxi fra lufthavnen hen til hotellet og her er vi så nu. Klokken er 2.30 dansk tid, så vi har næsten været på farten i 24 timer og ingen af os magter andet end at få en god, lang nats søvn.
Første morgen i USA bliver vi vækket af at der står 5 busser udenfor vores vindue og larmer, men vi står op og får noget fantastisk morgenmad og beslutter os for at gå til Sears Tower, som er den højeste bygning i Chicago på hele 442 meter til toppen, oppe fra toppen var der en god udsigt ud over hele Chicago, desværre var det lidt tåget. Efter det tog vi en taxi tilbage til lufthavnen for at hente vores bil. Vi får at vide at vi kan vælge mellem alle fullsize biler som står ovre ved væggen og da vi går derover ser vi at der står en dodge charger. Vi tror først det er en fejl, men finder ud af at den står det rigtige sted. Vi bliver glædeligt overrasket og tænker den snupper vi da. Så nu kører vi rundt i benzinslugeren som Rune kalder den.
Om eftermiddagen tog vi tilbage til downtown for at se Sue som er den største, mest komplette, og mest kendte T. Rex. Efter noget MacDonalds mad var den dag egentlig ovre.
- comments