Profile
Blog
Photos
Videos
Fredag var endnu en dag, hvor der skete noget på arbejdet, desværre i en uheldig retning. Jeg skulle rense et bur hos en ugle, men den valgte at angribe mig fordi jeg havde vendt ryggen til den. Dette gav mig nogle sår på siden af hovedet, et af dem tæt på mit højre øje (4-5 cm), men det ser ikke ud til at der er betændelse i det. Godt at jeg fik vaccination før jeg tog afsted.
Jeg var dog ikke mere påvirket af det, end at jeg tog til den lokale pub i byen for at kigge på ishockey mellem Vancouver Canucks og Los Angeles. Desværre går det ikke så godt for Canucks i slutspillet, og kan være ude i morgen aften efter næste kamp.
Weekenden har været oprydningsdag for mine homestayforældre. Hvert år er kæmpe affaldstømning, hvor folk smider en masse lort ud, men samtidigt er det lovligt at køre rundt og kigge om man kan bruge noget. Kan man det, må man tage det med sig uden at spørge ejeren først.
Søndag tog jeg ind til Vancouver og tog rundt på egen hånd. Besøgte udsigtstårnet, Chinatown, Steamclock, Stanley Island (totempæle), den lille havfrue (kopi).
Udsigtstårnet er 360 gr´s udsigt over Vancouver. Chinatown byder på mange forskellige ting bl.a. en park/ have midt i byen. Steam clock er et ur der er drevet af damp og giver lyd fra sig hvert 15. minut, Stanley park er et grønt område med bl.a. Aquarium, en kanon og totempæle fra 1. nation. Den lille havfrue som jeg kalder hende, er en kopi eller efterligning fra 1971.
I dag, mandag, bød på endnu en overraskelse på arbejdet. Jeg skulle gøre rent hos fiskeørnene, som ikke flyver så godt. Desværre viste det sig at en af dem, havde druknet i en af vandbassinerne, max 20 cm vand. Dette var åbenbart sket i løbet af weekenden eller i løbet af søndagen/ natten til mandag. Resten af dagen bød på rengøring og fjerne ukrudt i 2 af burene som skal bruges til fremvisning under åbent hus om små 2 uger. Mange frivillige har skrevet sig på listen over hvem der kan arbejde den weekend. Jeg har skrevet mig på at jeg kan gå rundt og tage billeder under dagene. Dette bliver nogle lange dage selv om der kun er åbent i 5 timer.
- comments
Gunnar Det lyder som en ikke helt ufarlig arbejdsplads, så du må være på vagt for fugle klør. Den lille ugle du viste er det en du skal padse ???
Gunnar Ser folk sådanne ud som dem på billedet ???
Paw Den lille ugle er en af de sødeste vi har på området. Der var nogle skoleelever, som optog en film og var klædt ud, men ellers er det samme tøj som i Europa.