Profile
Blog
Photos
Videos
Sidste uge og denne uge byder på meget mere rengøring end normalt da vi har åbent hus i weekenden. Så der er dømt pooh-days. Vaske bure fra top til bund med varmt vand.
I dag var en trist dag, da 2 fugle, måske 3 som kom ind til OWL i dag blev aflivet da de har en vinge som er så brækket så det ikke kan sættes på plads igen eller måske vil det blive så skævt så fuglen ikke kan komme til at flyve igen.
Vi fik set røntgenbilleder af dem og Rob vores chef fortalte. hvad billederne viste og hvorfor han var nødt til at aflive dem. Vi fik lov til at se det. Utroligt at han kan finde blodårene på fuglene, for det var ikke de største af dem der skulle aflives og blodåren er ikke mere end 1 mm i bredden så det er om at ramme rigtigt i første forsøg.
I lørdags blev det meste af min balkong pillet ned da det viste sig at der var meget råddenskab i træet som er blevet brugt til det.
Desværre er der lidt problemer med økonomien i familien så det kom til små skænderier mellem min homestayfar og mor, så det var ikke så sjovt at være hjemme den dag. Jeg havde dog i løbet af ugen planlagt at tage til Capilano Suspension Bridge. Dette gjorde jeg søndag.
Jeg tog afsted ca. 9.10 om morgenen og var hjemme igen kl. 18. En lang dag med masser af oplevelser om "first nation", suspension bridge og cliffwalk. Jeg fik prøvet at sejle med seabus, det er lige som havnebussen i københavn, denne sejler dog kun mellem 2 punkter og er altid fuldt med mennesker. Man skal kæmpe lidt for at få en god plads, hvis man vil tage billeder under sejlturen, desværre er det kun muligt at være indenfor på båden under sejlturen :(.
Oppe i Capilano er der historie om, hvordan first nation levede og hvad de forskellige totempæle betyder, hver totempæl byder på hver sin historie.
Der er historier om, hvordan regnskoven virker, nogle gangarealer, små søer, broen så man kan komme over på den anden side af Capilano river, Cliffwalk som holdes oppe af 16 wirer, Canyon udsigtspunkt (kopi af Grand Canyon).
Desværre synes jeg at det ikke helt var pengene værd, synes at det var en anelse for dyrt i forhold til, hvad det kan give af oplevelser. Er lidt skuffet over det.
Jeg ved ikke om der kommer flere opdateringer inden weekenden, det afhænger af om der sker noget spændende på arbejdet.
Lige nu er jeg spændt på, hvordan det skal gå med åbent hus. Alle er inviteret :), ikke at jeg tror at der så mange der dykker op som jeg kender.
Både lørdag og søndag skal der frigives fugle, lørdag er det rødhalet musvåge og søndag er det en havørn, så det bliver spændende.
- comments