Profile
Blog
Photos
Videos
Hej alle!
Så sidder jeg på en regnfuld aften i en lille lufthavn i Krabi som er nede sydpå i Thailand, ca. samme breddegrad (eller? altså lige langt fra ækvator :-)) som Phuket. Her er ingen wi-fi til mig, så virker som et så godt tidspunkt som noget andet at få skrevet lidt blog om turen :-).
Jeg havde taget torsdag og fredag fri og booket flybilletter sidst på eftermiddagen onsdag, og det forløb ganske planmæsigt, selvom taxamanden dog tog en noget anderledes rute til lufthavnen som krævede noget mere motorvejsbetaling end lige planlagt, men kommunikationen er ofte ret basal med taxachaufførerne og vidst vi var nødt til at på motorvej, så svært at kommunikere at vi skulle, men ikke hele vejen. Men igen så er trafikken i Bangkok heller ikke noget der er så spændende når man sidder og stresser lidt over at nå det, på trods af man er i god tid…
Fremme i Krabi tog jeg en bus en lille time og blev sat af lige foran mit hostel i 'turist-byen' Ao Nang. Det var et ganske godt sted, okay faciliteter, god pris, men det som gjorde størst indtryk var den gode humor. Steder blev kørt af en amerikaner eller to-tre-fire, svært at sige hvor meget de forskellige havde at sige. Men det betød at der var skilte rundt omkring så som "93% er positive om os på Tripadvisor.com, de sidste 7% er idioter","Lad os hjælpe med at booke ture og spar 30-40% - så kan du gemme dine penge til øl og dårlige beslutninger", "Kom og bo på "Det værste hostel nogensinde!" ifølge den her ene mand på Tripadvisor" og flere andre. Detsuden var de, som de fleste steder i min erfaring, meget hjælpsomme med at arrangere ture, og stod også selv for at arrangere nogle, og der var hyggelige område at sidde og slappe af.
Men nok om stedet, jeg havde store planer for ting jeg ville nå hernede, det vigtigste for mig var at komme ud og klatre på en eller flere måder. Men jeg startede lidt blødt med at tage en halv dagstur i kajak, en tur rundt om en lille ø med mangrove-skov, huler, og andet godt. Var hyggeligt bare at padle rundt, og jeg (og en anden) fik egen kajak i modsætning til de fleste som var 2 i hver - det betød dog at jeg skulle ro lidt hårdere for at følge med (eller sådan føles det…), til gengæld havde jeg nok noget nemmere ved at styre gennem snævre sving og kanaler i mangroven, øjensynligt. Hjalp vidst også jeg havde været ude og ro i flod før, som er noget mere udfordrende og havde lært mig noget teknik.
Efter jeg kom hjem herfra gik jeg mig en lille tur rundt i byen, mere eller mindre én véj, og var skønt med sol og en stærk brise fra havet til at justere temperaturen. Lidt afslapning og planlægning rundende dagen af, jeg skrev mig op til hostel'ets egen lille båd-ø-svømme-snorkle-udsprings-strand-tur til fredag.
Turen startede først lige over middag, hvilket nogle af dem med lidt tømmermænd sikkert syntes godt om. Vi startede med at sejle til en strand på halvøen Railey, hvor der blev svømmet lidt, set en hule, klatret/svømmet lidt gennem noget mere hule og så have lidt frokost på stranden. Derefter gik turen ud til et par øer ikke så langt fra kysten. Her var lidt snorkeling, som stadig ikke lige ligger til mig, men en eller dag skal jeg vidst tage mig sammen og lære at bruge det rigtigt i stedet for bare at holde vejret… Var ikke vildt meget at se, men var da nogle flotte fisk og lidt af hvert. Næste stop ved øerne var det jeg havde set frem til, vi skulle se på lidt 'deep water soloing' som er en type klatring som foregår ved at klatre uden udstyr på klipper som er over tilpas dybt vand så man uden risiko bare kan hoppe i når armene ikke duer til mere eller man synes der er langt nok ned nu :-). Vi var dog kun en 5-6 ud af 16 som synes det var noget, så fik ikke så meget tid der. Jeg nåede kun en enkelt tur op, det var også en hård reb-stige at besejre for bare at få startet. Så mit ene hop blev heller ikke vildt højt, jeg ville gerne have været ldit højere på en tur mere. Men sjovere var det heller ikke end at jeg der besluttede at min klatre-dag lørdag ikke skulle være en decideret deep water solo tur, men hellere end rigtig klatretur med reb og uden saltvands- og reb-stige-besvær :-). Sidste stop på turen var en strand tilbage på halvøen igen. Det var dog ikke uden besvær at vi nåede derhen. Båd-manden var lodret uening i at aftalen var vi også skulle derhen, at dømme efter tonen på hans Thai, som inden af os forstod. Efter nogle telefonopkald og flere lettere ophidsede udbrud fra manden, så endte vi dog på stranden. Eller det vil sige vi var på en anden strang, ved siden af, men det var tæt nok på :-).
Manden var sur resten af turen og på turen hjem også, men vi hyggede os på stranden med lidt stafen leg som havde bl.a. at smadre æg mellem to personers maver som indslag, og så lidt solnedgang. Fin, fin dag :-)
Jeg var dog stadig lidt sent ude med min beslutning da vi var tilbage fredag og ikke heldig at fange dem lørdag morgen, så jeg fik ikke booket en heldags klatretur, jeg måtte nøjedes med at bestille en halvdags lørdag eftermiddag, med mulighed for en halv dag mere søndag formiddag hvis jeg havde lyst. I mellemtiden fik jeg læst lidt i min bog, og ved 11-tiden ankom min Hollandske studie- og Bangkok-kammerat Marije sammen med hendes veninde Simone som var et smut på besøg på hendes vej til et praktikophold i Beijing. De smuttede hurtigt videre på stranden og inden længe blev jeg hentet til min klatretur. Jeg fulgtes til at starte med med to piger fra Singapore, men vidst sig at de skulle på kombineret deep water solo-, snorkel-, og solnedgang-på-strande-tur. Det var gode nyheder for mig og vidste sig også at ingen andre stødte til, så jeg skulle på klatring alene med guide. Fantastisk. Havde været nervøs for at skulle bruge evigheder på at finde udstyr, lære sikrings-teknikker, og se på begyndere tage pause efter pause på vej op… Det er selvfølgelig også okay at være begynder, og kunne bare have booket solo-guide til 3x prisen hvis jeg ville undgå det, men var alligevel utrolig fedt for mig at vi bare kunne gå igang med at klatre med det samme. Det foregik ved at han førte ruten op først, og satte rebet op, så jeg bare kunne klatre uden at skulle sikre på vej op. Det kunne jeg godt have gjort, men sådan fik jeg mest mulig klatring for armkræfterne, så klagede ikke :-).
Det betød alt sammen at der ikke var mere ventetid end de pauser vi (jeg) havde brug for, og jeg fik klatret 5-6 rigtig gode ruter, den længste alle de 30 meter høj som rebet lige kunne klaret, men alle spændende og de fleste lidt udfordrende også, men ikke mere end at jeg kunne nyde turene og kun enkelte steder måtte forsøge et par gange om at komme forbi, lige hvad jeg havde håbet på, i sær med tre måneder siden sidste tur i klatreklubben… Vi sluttede nok lidt før man normalt ville, men kun fordi mine arme var helt færdige og jeg havde fået så meget klatring jeg kunne have håbet på. Nu hvor jeg har prøvet det er det ikke svært at forstå hvorfor Railey halvøen er verdensberømt for sin klatring, er også noget specielt at klatre lige fra stranden og kunne se folk som bader osv. derfra, speciel stemning. Og glad for jeg havde super vejr, og at vi her i lavsæsonen havde ruterne helt for os selv - guiden fortalte at der som regel var kø på samme populære sted i højsæsonen :-).
Fantastisk tur og god guide, lækkert lækkert lækkert…
Lørdag aften var jeg ude og spise med Marije og Simone, og fik set lidt af byens aftenliv også. Det var dog lidt skuffende de steder vi fandt, lidt meget den sædvanlige turistede og lidt 'falske' oplevelse, men vi hyggede os alligevel. Søndag skulle have været afslapning på stranden dag, da mine arme nedlagde veto mod mere klatring, stadig ømme pt, sådan er det at komme ud af form :-), men det har desværre regnet det meste af dagen, så vi endte med at spille lidt kort og snakke over kaffe og brunch i byen inden de som de første smuttede afsted mod lufthavnen til et lidt tidligere fly end mit. Og nu er jeg også nået til lufthavnen, og begynder at dreje tankerne mod arbejdet i morgen.
Er egentlig ikke slemt med regnen, jeg tror det er første gang på turen jeg oplever vedvarende heldagsregn, i modsætning til byer eller kortere perioder. Jeg kan allerede høre jer sige at det kan man da ikke savne, men det lykkedes nu alligevel for mig ;-).
Jeg håber i alle sammen har det godt!
Peter
P.S. Så kom der lige en oplevelse mere med inden jeg fik uploadet. Jeg ved ikke om det er en obligatorisk del af et længere ophold i sydøstasien, men jeg er nu ved at være igennem en 2 dage mærket af lidt madforgiftning! Det er dog ved at være bedre og pt er det mest en hovedpine som géne, men natten til mandag var ikke specielt sjov :-)
- comments