Fra fredag den 7. september holdt vi godt en uges ferie fra hospitalet. Weekenden gik med et besog i Mubende, hvor PIFU har bygget en skole. Vi havde her det medbragte toj, sko, legetoj osv. fra Danmark med. Og det bragte stor lykke hos eleverne paa skolen, samt indbyggerne i landsbyen. Det var virkelig en fornojelse at se hvordan saa lidt, kan gore saa meget godt for nogle mennesker.

Sondag var vi i kirke i Kampala. Det var en noget anderledes oplevelse end dansk kirkegang. Her forstaar de virkelig at give den gas. Vi troede vi skulle i en kirke, men det viste sig at vaere en form for koncertsal. Og det var lige som at vaere til koncert med sangere, kor og orkester. Vi fik ihvert fald en kaempe oplevelse og det kunne ikke undgaaes at komme i godt humor.

Tidligt mandag morgen korte vi afsted til det sydlige Uganda. Det var en tur paa cirka 350km, og det skulle vise sig at tage 12 timer at kore turen. Det siger lidt om det utrolig daarlige vejforhold, og den utrolig daarlige minibus vi var kommet afsted i. Paa straekninger hvor der egentlig er gode asfalterede veje, har de valgt at odelaegge det ved hjaelp af vejbump for hver 100 meter. Hvis Abas, vores chauffor, korte for staerkt over et bump, var der stor risiko for at banke hovedet i loftet, saa det var begraenset hvor meget sovn det kunne blive til.

Vi holdt faa pauser undervejs. Efter en af pauserne syntes Jette der var noget der lob hen over hendes fodder i bilen. Hun mente selv det kunne vaere en mus, men de andre troede ikke paa den historie. Lige indtil vores guide, Tina, skriger fra forsaedet og raaber 'There is a mouse'. Musen lob ind i handskerummet, og vi saa den ikke igen.

Vi overnattede paa et, i vores ojne, luksuriost hotel. For forste gang paa turen kunne vi faa et varmt og dejligt brusebad.

Tirsdag gik turen til gorilla trekking, hvor vi skulle vaerekl. 7.00 til infomode. Men igen, vi er jo i Uganda, og den koretur der kun skulle have taget en lille time, tog over to timer. Hvilket betod at vi kom alt for sent. Vejene op til modestedet, som laa paa toppen af et bjerg, var meget mudrede grundet meget regn, hvilket vores bil ikke var egnet til. Flere gange paa turen maatte vi ud og skubbe bilen fri. Problemerne ville ingen ende tage, og draaben var da skydedoren i bilen faldt af. Vi viste ikke rigtig om vi skulle graede eller grine. Da vi endelig naaede frem, gik trekken i gang. Vi gik i cirka 4 timer for vi fandt gorillaerne. Undervejs begyndte det at regne, hvilket resulterede i meget glatte stier. Og det gav, isaer Marianne, store problemer. Og vi andre kunne faa et godt grin. Vi blev fuldstaendig gennemblodte, men alt det glemte vi, da vi fik oje paa de store gorillaer. For at folge med gorillaerne maatte vi naermest kravle rundt. Der gik trekkere foran og huggede grene og buske vaek, saa vi kunne komme saa taet paa dyrene som muligt. Vi saa baade store og smaa, men den storste oplevelse var at se forehannen, den store silverback. Den maatte ogsaa lige markere sig overfor os, ved at rejse sig og slaa sig selv paa brystet og brole.

Dagen efter sejlede vi ud paa en lille o i Lake Bunyunyi. Det var en hyggelig lille o, hvor vi kunne slappe af og komme os over gaarsdagens strabadser.

Torsdag ventede en lang koretur hjem, hvor vi lige var omkring Aekvator paa vejen.

Fredag var der hoj solskin, og vi tog til en pool i Entebbe. Skon dag med afslapning. Vi kom i snak med en spansk kvinde, som driver et bornehjem i Entebbe. Vi fik en invitation til rundvisning og pizza paa bornehjemmet. Det glaeder vi os meget til. Da vi skulle hjem, gik det op for os, at man ikke skal undervurdere solen. Den gav god farve, baade brun og rod.

Lordag skulle vi paa safari. Abas og Tina havde lovet at de ville finde en anden og bedre bil til denne tur. Men vi fik en cigaraeske, og det skulle vise sig, at der ogsaa skulle blive lidt problemer med den. Vi korte til Murchison Falls i det nord/vestlige Uganda. Vi sejlede en tur paa Nilen, hvor vi saa en masse flodheste, fugle, krokodiller og vandbofler. Vi stod paa soldaekket og nod turen og den flotte natur, men solen virkelig bagte. Men vejret er meget utilregneligt hernede, og efter et par timer vendte det, og det blev rigtig uvejr med blaest, torden og regn.

Vi blev indlogeret paa et lodge inde midt i parken, hvor dyrnene kunne gaa frit omkring. Vi blev derfor informeret om, hvordan vi skulle forholde os, hvis vi stodte paa en flodhest eller leopard. Men vi fik dog en rolig nat.

Sondag morgen startede vores gamedrive, en 4 timer lang tur rundt reservatet. Vi havde guiden Janet med i bilen, og for at kunne se noget, kunne vi staa paa saederne og kigge ud af soltaget. Naturen var fantastisk flot, og det skiftede mellem savanne og bushomraader. Vi fik set giraffer, elefanter, en masse forskellige antiloper og gazeller, vortesvin, en sjakal, vandbofler, bavianer og fugle i alle regnbuens farver. Halvvejs paa turen holdt vi en pause ved Nilen, og da vi skulle derfra vaelger Abas kore direkte ned i et stort hul paa trods af den store vendeplads bag ved. Det resulterer i at Luise i den grad faar en mavepuster og bilen sidder urokkeligt fast. Vi maatte endnu engang ud for at skubbe, men det var en umulig opgave. Heldigvis var der en anden safaribil, som havde en skovl med. Saa vi maatte grave bilen fri. Da safarituren var slut holdt vi en lille pause, men da Jette vil hente bananerne i bilen, er der en stor bavian der sniger sig ind bag fra, og springer op i bilen og tager posen med bananer. Magen til fraekhed skal man lede laenge efter. Herefter gik turen hjemad.

Det har vaeret en god uge med en masse oplevelser, og vi vil nu nyde de sidste 14 dage. Her har vi ogsaa lidt forskelligt paa programmet.