Saa er vi kommet godt i gang paa hospitalet. Vi har valgt at vi gerne vil rundt paa alle de forskellige afdelinger, som Kisibu Hospital har. Sine og Luise var de forste tre dage paa outpatient klinikken, som fungerer som en slags laegepraksis. En patient kom ind efter en knallert ulykke, og var ret medtaget. Han havde slaaet hovedet alvorligt og havde braekket armen. Personalet reagerede ikke som om det var en akut situation. Armen blev stotteforbundet med et stykke pap og saa fik han forbinding om hovedet. Vi var mest bekymrede for hvor meget han havde slaaet hovedet, og sad derfor hos ham hele tiden, uden at personalet var der. Der gik over tre timer inden han blev behandlet, da personalet ventede paa at familien skulle komme med penge til betaling for behandlingen.

Marianne og Jette var den forste dag pa HIV klinikken, som har aabent en gang om ugen. Patienter kommer selv ind paa klinikken, hvor de forst kan faa en samtale med laegen, hvis de onsker det. Ellers kommer de for at faa udleveret deres medicin. Flere af patienterne henter ogsaa medicin til venner og familie, hvis de selv er forhindret i at komme. Og det er aabenbart meget normalt. Resten af ugen var vi paa borneafdelingen. Der var ikke ret mange born indlagt, men tilgengaeld rigeligt med personale. Bornene er ofte indlagt med malaria, diarre, lungebetaendelse og dehydrering. Et spaedbarn paa halvanden maaned var indlagt, da moren, som var HIV positiv, ikke havde ammet det, men i stedet givet det komaelk. Dette resulterede i at barnet blev svaert dehydreret og undervaegtig.

I weekenden var vi til fredagsmarked i Kampala, hvor man kan kobe alle mulige hjemmelavede ting. Om aftenen tog vi igen til Kampala for at shake - aka gaa i byen. Det var en super sjov aften. Lordag var vi til gede-raes. En meget stor begivenhed, som afholdes engang om aaret. Det gaar ud paa at folk tager deres ged med, og saa skal den lobe om kap med de andre geder. Det lyder ikke specielt fint, men vi blev noget overraskede, da det var den finere del af befolkningen, som var til det. Sondag skulle bornene, som ogsaa bor i huset, starte i skole. Vi fik lov til at komme med og faa en rundvisning paa deres skole, hvor vi saa deres smaa klassevaerelser og sovesale. Der er mellem 50-60 elever i en klasse, og de sidder taet paa smaa traebaenke. Vi fik sagt godt farvel til bornene, og fik store knus af dem alle tre. Herefter tog vi ud for at se byggeriet af PIFUs bornehjem samt kyllingefarm. Om aftenen saa vi danseshow med kulturel dans fra alle stammer i Uganda. Vi var meget begejstrede for deres maade at danse paa.

I denne uge har Luise og Sine vaeret paa fode- og barselsgangen. Foderummet bestaar af to brikse med et lille gardin i mellem. Og forste dag laa der to kvinder og fodte ved siden af hinanden paa samme tid. Her er det ikke normalt at tage paarorende med til fodslen, saa her er der ingen stotte at hente. Det er der heller ikke hos jordemoderen. Personalet var meget imodekommende, og mente at vi skulle staa for den naeste fodsel. Sine fik derfor aeren af at tage imod det naeste barn. Det var en stor oplevelse. Det meste gik efter planen, bortset fra at hun skulle klippes op. Jordemoderen tog en usteril saks, og mente at Sine skulle klippe. Men hun takkede paent nej til den opgave. Det blev en lille velskabt pige. De fodende kvinder er noget hardcore, da de faktisk ikke fortraekker en mine i lobet af fodslen.

Marianne og Jette var mandag med sygerplejersken, som korer rundt til landsbyerne og vaccinerer born. Vi havde en aftale om at vi skulle kore kl 8.30, men da kl. var 11.30 var vi stadig ikke kort. Saa tid er ikke noget man gaar ret meget op i hernede. Og saadan er det generelt i landet, og gaelder ogsaa i trafikken hvor busser ikke korer paa bestemte tidspunkter. Men indtil vi korte ud i landsbyen, fik vi vaccineret en masse af de born, som kommer paa hospitalet. Da vi kommer ud i landsbyen, tager sygeplejersken en megafon frem og gaar rundt og raaber i den i 20 minutter. Dette gjorde hun, saa modrene kunne hore at vi var kommet. Herefter strommende modrene til med deres born. De skulle vaccineres og nogle skulle vejes. Til dette var der haengt en vaegt op i det trae, som vi sad under.

De seneste dage har vi vaeret paa kirurgisk/medicinsk afdeling. Her er de to specialer ikke delt op, saa laegen skal have styrpaa begge felter. Der har heller ikke vaeret travlt, men det er spaendende, da der er en stor blanding af patienter, og saa gor de igen mange ting anderledes end vi ville gore i Danmark.

Vi oplever generelt at der er mange sygeplejersker til faa patienter. Sygeplejen er meget anderledes end det vi er vant til fra Danmark. Her passer patienterne sig selv, laver selv mad og klarer selv alt omkring personlig hygiejne. De medbringer selv sengetoj, og skal selv sorge for at vaske det og deres toj.

I huset hvor vi bor, kommer og gaar strommen, og det samme gor vandet i hanerne. Toiletbesog foregaar om dagen i et 5x10 cm. hul udenfor. Dog foretraekker vi vores eget toilethul fremfor andre huller. Naar det er morkt, gaar vi ikke paa toilet udenfor. Baade pga. af sikkerheden, men ogsaa pga. alle kakkelakkerne, som kommer op af hullet, naar det er morkt. Badet foregaar lige ved siden af hullet med en 5-liters balje og en kop. Den storste udfordring hidtil har vaeret at faa vasket haar, hvilket derfor ikke sker saa ofte. Men saa falder ogsaa naturligt ind i den ovrige befolkning, som lugter utrolig meget af sved og har meget fedtet haar.

I weekenden skal vi besoge PIFU-skolen, og landsbyen hvor den ligger. Saa kan vi faa afleveret vores medbragte toj, sko og legetoj. I naeste uge skal vi paa gorillatrekking og safari, saa derfor holder vi fri fra hospitalet.