Vi ankommer til lufthavnen i Entebbe fredag aften, og bliver modt af Marsha, Abas og Lawrence, som giver os en utrolig varm velkomst med store knus. Efter ankomst til huset i Japan, hvor vi skal bo, gaar vi hurtigt i seng efter en meget lang dag. I huset bor vi sammen med Marsha, hendes son samt tre adopterede born. Masha er ansat af PIFU til at hjaelpe os med praktiske goremaal saasom at finde rundt og laere at faerdes i omraadet.

Paa den forste rigtige dag i Uganda, tager vi til hovedstaden Kampala for at haeve penge, kobe internet og simkort. Kampala er en storby med 14 mio. indbyggere, og det foles som om der slet ikke er plads til dem alle. Der er boder, biler og mennesker alle vegne. Boderne saelger alt mellem himmel og jord, og man kan hurtigt se, at det ikke er mad de mangler her i landet.

Transporten rundt i Uganda er en oplevelse i sig selv. Alle skal frem paa samme tid, og der er altid kaempe kaos paa vejene. Vi kommer rundt med boda boda, taxi eller bus. En boda boda er en lille motorcykel, hvorpaa man kan sidde to personer plus chaufforen. Saa det er meget spaendende at komme rundt i landet, ikke mindst pga. de uasfalterede og meget ujaevne veje. Naar man korer med taxi eller bus, bliver der fyldt fuldstaendig op. Der kan altid lige vaere en person mere, saa man kommer taet paa hinanden. Jo flere passagerer, jo flere penge.

Hvide mennesker er et sjaeldent syn i Uganda, og derfor er alle meget interesserede i os. Folk raaber efter os og vil gerne have kontakt. Bornene raaber muzungo eller buzungo efter os. Det betyder hvid eller hvide mennesker. Marsha har faaet flere foresporgsler paa om hun vil gifte os vaek, da de tror vi har mange penge. Heldigvis er dette ikke sket endnu.

Mandag var vi for forste gang paa hospitalet. Vi fik en rundvisning paa hospitalet samt en god snak med oversygeplejersken. Derefter tog vi til Kampala for at faa taget maal til vores uniformer, som blev syet faerdige i lobet af dagen. Marsha blev i Kampala for at vente, og her skulle vi saa bestaa den store prove i at komme hjem paa egen haand. Da vi skulle finde en taxi, var der som altid mange taxier at vaelge imellem, og chaufforerne kom op at toppes om, hvem der skulle have lov at kore med os. Vi kom heldigvis godt og sikkert hjem.

Vi er nu meget spaende paa hvad de naeste dage paa sygehuset vil bringe.