Saa er turen gaaet i gang. I gaar tog de andre danskere hjem efter demonstrationen og vi er nu rigtigt begyndt paa turen. Weekenden har vaeret en fantastisk (i mangel paa en mere episk betegnelse) start paa denne nye aera.

Da vi havde taget afsked med Horsens begyndte vi med en stille og rolig indtagelse af gevaldige maengder alkohol under busturen. Det resulterede i at en aeldre kommunist mente at folk fra Horsens burde lade vaere med at vaede ganen, selvom han ved foerst givne lejlighed valgte at deltage i eskapaderne. Selvom bussen löb tör for den vilde vaeske, fortsatte beruselsen ufortrödent da vi ankom til Berlin og vores bestemmelsessted Generator Hostel, i den i den gaeve knejpe Generator Bar. Paa hostellet mödte vi desuden et norsk parti der ogsaa skulle deltage i demonstrationen. Disse viste sig at have fem forbilleder ("De fem store" som de kaldte dem): Marx, Engells, Lenin, Stalin og Mao - vi forsögte dog at undgaa större grad af fraternisering med denne bande.

Naeste morgen drog vi ud for at udforske Berlins kulinariske fortraeffeligheder, hvilket endte i en laengere jagt paa den legendariske Currywurst. Jagten resulterede i en laengere rejse til Friedrichstrasse for at finde vores maal, selvom vi senere fandt selvsamme spise uden for egen dör. Herefter begyndte aftenen i selvskab med Kaptajnen over dem alle, selveste Captain Morgan og hans slaegting Ruddy (Rom 54%). Desuden böd aftenen paa aeggesnaps, men her maatte vi dog takke nej, grundet konsistensmaessige problemer (det ville ikke komme ud af flasken). Senere drog vi til höjborgen Köpi, der er Berlins svar paa Ungdomshuset. Her deltog vi i festlighederne og blev bakket op af medlemmer af Socialistisk UngdomsFront. Vi kom hjem meget tidligt - om morgenen.

Da vi endeligt naaede til söndag skulle vi til den store mindesdemonstration for Rosa Luxembourg og Karl Liebknecht (og vi skulle op kl. 9 om morgenen). Demonstrationen bestod af titusindevis af mennesker (saavidt vi hörte var der 60.000 deltagere), og endte ved deres sidste hvilested. Demonstrationen havde mange forskellige udtryk, og der var alt fra de gamle kommunistiske partier der helst spillede gamle socialistiske viser og havde et lidt maerkeligt forhold til visse saakaldte socialistiske statsleder, fra de gamle östblokland, til de mere unge organisationer med mere moderne musik og meget mindre betonkommunisme. Hist og her saa vi ogsaa vores egne röd-sorte faner. Vi tog her vores afsked med kammeraterne og staevnede ud mod nye horisonter. Efter en laengere sögen fandt vi vores fölgesvend Bjarke. Resten af dagen gik med at möde nogle af de lokale punkere og lave et studie af de indfödte fra en udkigspost paa Friedrichstrasse. Til slut tog vi paa Sleep In for at faa ly for natten og en humpel bröd.

Sagaen fortsaettes...