Vi har endeligt forladt Tyskland og er nu draget til det polske rige. Lange tider er gaaet siden vi sidst har berettet om vores faerd saa vi har mangt og meget at fortaelle fra den tyske hovedstad Berlin.

Da vi i hine tider var vendt tilbage fra det berygtede Bayern og igen havde slaaet os ned i Berlin, fik vi os en ny bofaelle - en fransk pige ved navn Joanna, der til dels kunne en smule dansk, men vi maatte hovedsageligt kommunikere paa engelsk. Hun flyttede dog hurtigt ud og i stedet ind til en af hendes venners vaerelse, men dog stadig paa vores etage.

I den naeste tid brugte vi mangt en eftermiddag blandt folkene paa vores etage og fik blandt andet laert Shanes 5-6 aarige datter Dschamillia at spille 500/Rommi og fik lavet mad til Silvio og en af hans venner (om end med mindre held med kartoflerne, der blev lettere raa) og lignende dagligdags ting man laver i besatte huse.

Om aftenen var vi hovedsageligt stadig i Koepi, men vi var dog ogsaa ude og opleve nattelivet andre steder. Vi har blandt andet besoegt spillestedet lokal, hvor vi dog hovedsageligt fandt det noedvendigt at udvise vores - til tider knapt saa fremragende - evner inden for den aedle sport, bordfodbold. Mere underholdning fandt vi ogsaa da vi besoegte SHARP-baren (SHARP - SkinHeads Against Racial Prejudice - antiracistiske skinheads) Banditto Rosso hvor der var irsk aften og der blev udskaenket Kilkenny og Guiness, serveret irish stew (til vores store forargelse var denne vegansk), samt vist filmen Bloody Sunday.

I Koepi har det dog ikke skortet paa underholdningen. Der har vaeret de tilbagevendende filmaftener hvor der er blevet vist et udvalg af fremragende film, blandt andet den uforglemmelige In Bruge (der blandt andet indeholder en racistisk dvaerg paa kokain), og der har vaeret en raekke besoeg af danskere. Foerst og fremmest var der de to danske bands de Hoeje Haele og Kvaern - der opmuntrede os gevaldigt med gode samtaler paa vores faedrelands tungemaal. Senere var der naermest en bande af danskere der besoegte Koepi, der bestod af to danskere der bor i Berlin og to andre der var paa vinterferie i Berlin, hvoraf den ene var en SUFer der var bekendt af Jean - der alle havde valgt at besoege Koepi denne aften ved et tilfaelde.

Vi har dog ogsaa lidt nederlag, da vi skulle til demonstration i Dresden hvor vi skulle have vaeret paa hovedbanegaarden kl. 7.20, men foerst vaagnede kl. 8.00 og maatte opgive det foretagende at stoette vores 10.000 kammerater der demonstrerede mod op til 6.000 nazister der vil demonstrere i byen. Vi har dog ikke vaeret helt inaktive paa den politiske front og deltog i en anden demonstration rettet med den politikonference der i de dage blev afholdt i Berlin. Paa trods af denne demonstrations relativt lille stoerrelse fandt politiet det noedvendigt at afspaerre hele Alexander Platz hvor den endte.

Koepi har dog ogsaa haft 19 aars foedselsdag hvilket har tiltrukket folk fra mange andre lande og har betydet at vores etage er blevet invaderet af polakker - hvoraf der kun var to der benyttede sig af vores gaestevaerelse ogsaa. Dette medfoerte nye venskaber om end sprogbarrierne til tider var saerdeles massive. Selve foedselsdagen forloeb fremragende i opvarmningsdagene og weekenden var endnu mere vellykket. Dagene boed paa gevaldige fester og der blev aabnet op for nye sale i huset vi ikke tidligere har set (det vil sige at der var tre koncertsale, fem barer, en biograf og et diskotek) og der var masser af bands (blandt andet danske Hjertestop), samt kareoke til kl. 8 om morgenen. Her moedte vi ogsaa et par danskere vi kendte derhjemmefra, selvom dette kun var en kort fornoejelse.

De naeste par dage gik med at planlaegge at komme videre til Polen, som blev vores naeste maal og vi fik snakket med de polakker der boede paa vores etage om nogle steder man kunne finde hen og vaere i Polen. Tirsdag aften kom en af polakkerne hen til os og spurgte om vi havde lyst til at faa et lift til Polen, for saa koerte de om ti minutter. Dette sagde vi ja til, og maatte lynhurtigt igennem en foelelsesladet afsked med de andre beboere paa vores etage (blandt andet resulterende i at Silvio sagde "Your hearts are cold as stone" og Shanes datter holdt fast i Jeans arm og sagde han ikke maatte gaa). Derefter kom vi ned i en varevogn hvor vi begyndte en laengere rejse til Polen (som ioevrigt har nogle enormt ringe motorveje).

Vi blev herefter sat af i byen Wroclaw ved en besat campingplads, hvor vi nu bor i en hytte der egentligt er en gammel turistsommerhytte, men til dels mere komfortabel end vores tidligere vaerelse da her er braendeovn og nogle bloede senge. Vores umiddelbare indtryk af landet er at det er enormt svaert at finde rundt fordi intet er paa noget der bare ligner engelsk eller tysk, tilgengaeld er alting enormt billigt (eksempelvis koster oel her lige saa meget som den goer i Netto - altsaa paa de dyrere barer).

Vi maa endnu en gang krybe til korset og sige at vi ikke har faaet kamera med og derfor foerst vil faa opdateret vores billeder senere.

Sagaen fortsaettes...