Profile
Blog
Photos
Videos
I dag har slået på den bedste dag på søen i båden "BARBARY" med hyggelige skipper Jamie. Bådturen var en ordentlig omgang afslapning, hvor vi bare nød turen og hinandens selskab. Båden havde store sækkepuder som vi bare kunne smide os i og slappe af!
Som vi sejlede ud på Taupo Sø fortalte skipper Jamie os om byens historie og sjæl. Vi medbragte lidt øl, kiks og ost og frugtsalat som vi nød rigtig godt af. Jamie sejlede os ud til nogle indgraveringer i en klippe som kun kan ses fra vandet. Han fortalte os om historien bag og det var her at vi kunne hoppe i for en dukkeret hvis vi ville. Caitlin, Sandra og jeg hoppede i mens Megan blev om bord. Vandet var fuldstændig klart og blåt, så det var ikke til at modstå! Vi hoppede i, svømmede rundt om båden og hen til indgraveringerne. Det var virkelig skønt :)
- Bådturen tog omkring 3 timer og så var vi på fast jord igen, selvom jeg nemt kunne have klaret et par timer mere. Så afslappende en dag. Lige hvad vi havde brug for :)
EFTER et 'farvel' og 'tak for turen' til Jamie trillede vi af sted til Rotorua for mere eventyr! Så farvel til faldskærmsudspringning og bådtur og HALLØJ til en by der efter rygter lugter som rådne æg pga. den geotermiske aktivitet!
Da vi var på vej til Rotorua bestemte vi os for at prøve at hoppe på en aften i Maori-verdenen med underholdning i ægte maori stil, ceremoni med opvisning af høvdingen, lege, en tur i landsbyen og deres berømte måde at lave mad på, hangi. Vi nåede lige at ankomme i Rotorua og fik os installeret i vores lille hytte på en campingplads, før vi blev hentet af bussen så vi kunne komme af sted til TAKAMI MAORI VILLAGE. På busturen fik vi udnævnt en høvding som skulle modtage maori høvdingens velsignelse.
Vi ankom til stedet og blev modtaget af høvdingen. Han ledte os ind på ceremonipladsen, hvor der blev opført en krigerdans. Der blev bedt om at man hverken smilede eller grinede af krigerne, da de tog det meget seriøst og ville blive fornærmet hvis man grinede af dem. Der skulle altså være totalt stilhed og respekt under krigerdansen. Krigerdansen bestod af en dans der ikke kun blev udført med kroppen, men ansigtet var især meget i spil. Tungen blev rakt ud og der blev udstødt nogle ellers ret morsomme lyde - men det var jo med at holde masken! Dansen var færdig og vi blev ledt ind i landsbyen med en masse små huse lavet af ler og sten - landsbyen var blevet opført præcis som den så ud dengang der kun var maorifamilier boende på New Zealand.
SÅ STOD DEN PÅ maori lege og historier.
Efter lidt sjov og ballade i landsbyen stod den på hangi; hangi består af en ovn i jorden hvor de laver et bål med brænde og glødende sten. Herefter bliver al maden pakket ind i sølvpapir, ned i store kurve og så ellers på bålet. Tæpper og et låg bliver herefter kommet ovenpå som skaber en slags grav og al maden bliver dampet. Dette steger i jorden endda nogle timer og da vi var ved at være klar til at spise, blev vi taget hen til jordovnen, så vi kunne se at de gravede kurvene op med al maden i. Dampen stod op af denne store "grav" og vi kunne gå hen og kigge ned i hullet. Utroligt.
- HEREFTER blev vi taget ind i gildesalen og der blev opført en dans for os. Alle maorierne var blevet malet i hovederne så det lignede at de havde tatoveringer som man havde dengang. De vidste lige hvordan de skulle leve sig ind i deres rolle og det hele var utrolig spændende at se og opleve.
Middagen blev nydt i godt selskab med en lækkert dessert. Ind i bussen igen og hjem til campingpladsen.
Det har været en utrolig dag med spænding, oplevelser og godt humør! Jeg er sikkert på at lige så snart jeg ligger mit hoved på puden, falder jeg i søvn. :)
Pernille
- comments