Profile
Blog
Photos
Videos
... billedet er mig sammen med den KÆÆÆMPE viking der står i byen Dannevirke og er et symbol på de danske bosættere der kom dengang i tidernes morgen ;)
Hahahahahaa… :D endnu en sjov og random dag er gået på hæld!
Dagen i dag har været crazy. Vi kørte fra Megans kusine om formiddagen til Napier og startede på akvarium, hvor vi brugte endda nogle timer. Vi hyggede os gevaldigt, så en masse forskellige og mærkelige fisk og så pingvin- og hajfodring. Derudover så vi krokodiller - skræmmende, men et utroligt dyr!
Hajfodring var helt klart højdepunktet! Vi tog på "rullebånd" ind i den her kuppel, hvor alle fiskene svømmede over os og efter endda nogle runder derinde, så vi fiskene og hajerne blive fodret. Der kom en dykker ned i vandet med en spand fisk - lige foran os - og han fodrede bl.a. pilrokkerne hvor han tog en fisk i munden og så kom de og spiste den af hans mund!
Her i akvariet så vi også den meget sjældne, men populære kiwi fugl! Vi så den helt tæt på i dette mørke rum mens den spiste af en madskål der var placeret lige foran publikum. Det var utroligt! :) et ægte NZ-symbol.
Et "must-do" i NZ er "fish n' chips" på standen, så det var lige hvad frokosten stod på! Vi fire tøser sad ved stranden - omringet af måger, der ville have vores mad - og spiste pommes og paneret fisk. Første (og nok også sidste) gang at jeg har fået det - ikke lige frem en af mine livretter! Men det skal jo prøves :)
Senere kørte vi til byen Taupo som ligger stort set lige i midten af Nordøen og det var vores plan at vi ville springe i faldskærm ud over søen i Taupo! Vi ringede derfor til selskabet og bestilte tid til kl. 10.30 fra 15,000 fod! Puha… men faldskærmsudspring har været en af mine drømme i meget lang tid og prisen på omkring 1600kr bekymrede mig derfor ikke det store. Ja, søs. Ved godt du er pisse misundelig, da jeg ved at du helt vildt gerne vil prøve det også… nu har jeg så gjort det for os! ;)
Med det booket kunne vi slet ikke snakke eller tænke på andet end at vi skulle springe ud fra et godt og sikkert fly! Men hold op hvor vi glædede os! Får stadig et sus i mavsen når jeg tænker på det! :D
Inden vores ferie startede snakkede jeg med danske Mette - som jeg rejste herned med - om det og hun bor på Nordøen og vi aftalte at det ville være helt vildt skønt at mødes, så da jeg fandt ud af hvornår vi ville være i Taupo (som hun bor i nærheden af) sendte jeg hende straks en sms! Eftersom at det var en onsdag og onsdag er lig med PUBNIGHT, så inviterede hun os altså til pubnight med alle de andre traniees fra Nordøen. Os fire tøser var meget spændte på at se hvordan de andre trainees var, da vi jo ellers aldrig ville have mødt dem!
Så onsdag aften kom Mette til vores backpacker og vi fulgtes derfor til Tirau hvor pubnight'en blev holdt. :) efter at vi ankom kom der flere og flere til og alle troede at vi var nogle randomme mennesker som bare have slået sig ned ved deres bord - men nej! Mette introducerede os for dem alle sammen og vi fik en øl eller to med dem. De var alle nogle rigtig hyggelige og dejlige mennesker, men det var nu mest drengene der ville snakke med os. Pigerne virkede lidt reserverede og var ikke så meget for at snakke med os, men sådan ville vi tøser nok også have regeret, hvis der kom fire tøser og mængede sig med vores drenge nede sydpå ;) det var fint nok, vi fik en god snak med de gutter der var der og en canadisk fyr, Karl, indviede os i hvad der var værd at se på Nordøen og hvad vi virkelig blev nødt til at prøve! Han skrev os en lang liste, så det var rigtig pænt af ham :)
- Aftenen skred der hena' og eftersom at alle skulle op og på arbejde næste morgen sagde vi godnat og farvel omkring kl. 23. Vi havde jo også ca. halvanden til to timer hjem til Taupo igen, så det var egentlig en fin tid af komme hjem på.
Vi skulle jo også være friske til vores SKYDIVE i morgen!!!!!!
Hjem til backpacker var det og så ellers lige på hovedet i seng!
Godnat :)
- comments