Profile
Blog
Photos
Videos
... billedet viser (fra venstre) Thor, Linda, Hillavie, Catrin, Braydan, mig og Charlie i de varme pools ved Lake Tekapo
JULEFERIEN er ovre og arbejdet begynder igen. Først og fremmest GODT NYTÅR til jer alle - håber at I havde en vellykket aften og nat med dem I holder af!
Startede jo min juleferie med at køre 4-5 timer til Ashburton, nærmere betegnet Hinds, hvor jeg mødtes med Emma, Leigha og Karen. Det var jo onsdag aften og i områderne med mange trainees betyder det PUBNIGHT, så vi tog til Methven til pubnight på "The Blue Pub". Her spiste vi aftensmad og fik en drink eller to.
Catrin, Linda og Thor kom lidt efter og senere kom en anden dansker jeg ikke kan huske hvad hedder - meen som kommer fra det mørke Jylland ;)
Det var lidt dødt i Methven og vi besluttede os for at tage til Ashburton hvor der tilsyneladende var flere mennesker - hvilket var noget værre fis. Der var endnu mere dødt og vi kørte i stedet hjem og gik i seng. Skuffende pubnight for at sige det mildt! Catrin besluttede at tage med på vores roadtrip, så vi var fire piger - to danskere og to svenskere; Emma og Catrin (Svergie) og Karen og jeg.
Torsdag morgen/formiddag begyndte vi roadtrippen nordpå. Første stop var i Kaikoura hvor vi liiiige akurat nåede den sidste "Whale Watching" kl. 16.30. Håbet var at se et par Kaskelothvaler, men man kan aldrig være helt sikker på at man ser nogle. Undervejs fik vi en masse informationer om forskellige hvaler osv. Speakeren spurgte om hjælp til at spotte disse hvaler, eller toppen af dem og alle i båden kiggede og kiggede for at være den første der fandt en. Der gik et stykke tid og pludselig kunne jeg se noget til den ene side - det var sgu en hval der spyede vand op og lå i overfladen! Impulsivt råber jeg "There's a whale over there!" - Karen, som jeg sad ved siden af, sagde "Pernille! Are you sure??" - SELVFØLGELIG var jeg sikker! Båden vendte og begyndte at sejle over til den side jeg pegede. På vej der over tænkte jeg "Åhhh my.. Håber virkelig det var en hval!". Det kunne næppe have været kønt hvis det ikke var!
HELDIGVIS var det et pragteksemplar af en Kaskelothval - kaldet Tiaki. De navngiver alle hvalerne de har i området og kan kende dem på deres hale.
Båden lagde sig om på siden af hvalen, så vi kunne observere den og vi ventede indtil at den hævede sin hale for at dykke. Kaptajnen havde spottet en anden Kaskelothval - Tutu - og vi sejlede straks over til den for at se den dykke. Hvalen er kæmpe stor og kan give et ordentligt plask, når den dykker, men disse to hvaler forsvandt blot stille og roligt i overfladen og væk var de.
SÅ GIK TUREN tilbage til land, men vi havde ikke sejlet længe før der var en masse af de meget sjældne - og små - Hector Delfiner som meget gerne ville lege med os. Kaptajnen valgte at stoppe, så vi kunne se dem svømme og springe. Når man aldrig har set delfiner før, så var det noget af en oplevelse! :) de var utrolig legesyge og svømmede frem og tilbage under båden. Da vi havde været der lidt, begyndte vi at sejle videre og et par delfiner sprang ved siden af båden! Ude på havet så vi også en masse albatrosser og en masse andre New Zealandske fugle. - Turen tog omkring 2 timer og da vi kom tilbage på land kørte vi straks til et supermarked så vi kunne få noget aftensmad og købe morgenmad til dagen efter. Vi fandt en lille "campingplads" ved Goose Bay som bestod af en lang, smal græsplæne - lige ud til havet og ca. halvanden meter fra motorvejen! Der stod på et skilt at vi skulle køre hen til informationen og den "rigtige" campingplads lidt længere henne af vejen for at betale for pladsen, meeeen det var sent, de var sikkert lukket, så vi tog chancen og slog vores telt op uden at informere nogen om det! Vi faldt endelig i søvn for de hurtigt kørende biler på motorvejen og næste morgen var der pludselig en note i forruden, der fortalte os at vi skulle køre til informationen for at betale $44 for pladsen! Da vi havde spist morgenmad ved stranden og fik pakket vores grej sammen, kom der en bil kørende der viste sig at være indehaveren af pladsen. Nu tænker I måske "mmh, helt sikkert", men vi ville faktisk køre hen til informationen (da han havde taget nummeret på vores nummerplade og sikkert ville pudse politiet på os, hvis vi bare smuttede) - men altså. Måske troede han at ville smutte, for han kom for at få sine penge. Og dem fik han da selvfølgelig også :)
VI KOM AF STED og turen gik mod Hanmer Springs og de varme kilder. Vi nåede Hanmer Springs omkring halv 10 og kunne derfor lige nå en kop te inden de åbnede. Hanmer Springs består af en masse små pools som er fra 28-42 grader. De varmeste på henholdsvis 40, 41 og 42 grader var varmt vand fra en vulkan der flød ned i de små pools. Gooodt nok lugtede de af rådne æg, meeeen wow hvor var det bare fantastisk! :D fordi at vandet var så varmt, var det svært at være dernede i alt for lang tid af gangen, så vi kom forholdsvis hurtigt videre til nogle af dem der omkring 36 grader. Kunne jo ligge der hele dagen :) - det var lige noget for dig, hva' mutti? ;)
Desværre havde vi en lidt stram tidsplan og var derfor ikke i de varme kilder som jeg gerne ville have været - det må betyde at jeg må tilbage og nyde det igen! Efter et tiltrængt bad og frokost i Hanmer Springs gik turen hen over landet for at nå Westport inden det blev alt for sent. Planen var først at køre helt op til toppen af Sydøen og være i Nelson en dag - som skulle være en noget så fantastisk by - men vi var desværre i tidsnød og måtte strege Nelson! :( - for denne gang!
Westport var DESVÆRRE ikke så spændende en by som vi alle havde regnet med og håbet på, men det overlevede vi jo nok. Vi fik slappet lidt af på vores værelse inden vi gik ud for at finde noget at spise og besøget gik til den lokale pub, hvor vi bestilte noget let mad og delte en flaske hvidvin. Det ene glas tog det andet og pludselig var vi på vej videre - for at finde en anden pub hvor vi kunne få en øl. OG SELVFØLGELIG - den ene drink Pimm's tog den anden og pludselig havde vi alle fire en fest! Tanken var at drikke Catrin fuld, men det kunne altså ikke lade sig gøre og før vi vidste af det var vi alle en smule fulde!
Vi fik nogle nye bekendtskaber - nogle tyskere som vi delte værelse med på backpacker-hotellet, nogle andre tyskere og bartenderne. (jeg har stadig ikke kigget på min konto for at se hvor mange penge jeg brugte og tror egentlig heller ikke at jeg tør!) - Emma legede DJ med sin iPhone, Karen snakkede med en eller anden stamkunde (en gammel gut) og Catrin og jeg snakkede med hinanden og tyskerne. :) alt i alt en vellykket - dog UVENTET - bytur. (det er jo ofte de bedste)
Sent i seng og lørdag gik turen sydpå med stop i bl.a. Greymouth, Pancake Rocks og en gåtur i regnskoven ved Truman Track i Punakaiti. Pancake Rocks var noget jeg havde glædet mig helt vildt meget til at se og opleve - og de var fantastiske og smukke - men det var knap så vildt som jeg havde forventet de ville være. Det var en flot dag og der var derfor også mange turister. Ved ikke hvorfor, men jeg troede faktisk at man kunne komme ud og gå på dem, men det var altså ikke tilfældet, da det jo er for farligt. MEN smukt, det var det!
VI HAVDE SNAKKET med Caitlin og Megan og de var ved Fox Glacier længere nede sydpå og vi bestemte os derfor for at tage ned og mødes med dem. Da vi fortsatte ned sydpå blev vejret desværre dårligere og dårligere og det regnede helt vildt ved gletsjerne. Catrin og jeg var meget opsatte på at komme på en tur på gletsjerne om søndagen, men alt var booket pga. højsæsonen og mange turister - PLUS vejret var mildest talt lort - ikke ligefrem vejr til at gå op ad noget af gletsjeren. ÆRGELIGT! Catrin og jeg aftalte at vi ville stå tidligt op om søndagen for at se solopgangen ved foden af Fox gletsjeren - hvis det da ikke regnede - hvilket det SELVFØLGELIG gjorde! Mega træls - INTET ville samarbejde med os. - Vi lavede aftensmad i det lille køkken på backpacker-hotellet (hvilket ikke var specielt imponerende) og spiste sammen - det var ret hyggeligt. :) Søndag stod dagen på at køre til Wanaka, hvor vi skulle fejre nytår med stort set alle de andre trainees. Vi kørte gennem Haast Pass som er en passage hvor man kører gennem en skov - en regnskov (tror jeg) og det var en utrolig smuk tur! Der var små og mellemstore vandfald ned af klipperne som var utroligt at se. Det var mildest talt fantastisk :)
VI RAMTE ENDELIG Wanaka og fandt den mark vi havde fået lov til at være på lidt uden for Wanaka. (marken og farmen tilhørte en af de andres, Jacks, bedsteforældres ven) Som noget af det værste der kunne ske, havde Jack GLEMT at fortælle ham der skulle se efter farmen af vi kom omkring 40-50 mennesker og sov i telt - han troede der kom TO! Vi blev alle lidt sure på Jack, der ikke rigtig forstod alvoren af situationen. Da vi havde fået sat teltet op osv. belønnede vi os selv med en øl eller to og snakkede hele aftenen. Vi var alle meget spændte på SKYDIVE næste dag og ingen af os var derfor interesserede i at have tømmermænd eller have det dårligt.
DEN 31. DECEMBER, nytårsaftensdag stod vi op lidt sent og tog ind til Wanaka for at få en sen morgenmad/en tidlig frokost. Derefter gik turen til Puzziling World som bl.a. har en labyrint hvor man skal finde frem til de fire hjørner, skøre spejle, stejle gulve og en masse skøre ting som gør stedet hyggeligt og sjovt :) vi tilbragte tiden der, mens vi ventede på at vi skulle ud til lufthavnen for at springe i faldskærm. Spændte var vi da vi var på vej derud og sommerfuglene fløj frem og tilbage i maverne på os. Skuffelsen var derfor ENDNU STØRRE da vi fandt ud af at det var aflyst pga. for meget vind! Det var vildt træls og irriterende, da vi havde booket det for rigtig lang tid siden! Der var dog stadig håb - vi kunne dele os op (da vi var ret mange der skulle springe) i to hold og kunne springe af to hold dagen efter - altså den 1. januar! Risikabelt, men vi takkede ja og aftalte at snakke sammen noget tid før for at sikre os at vejret var godt nok! I stedet tog vi hjem til pladsen og startede med at gøre os klar til aftenens fulderi og tosseri. Da ingen af os havde specielt meget lyst til at gå de 6km ind til Wanaka i vores fine tøj, greb jeg telefonen og bestilte en bus til de fleste af os. Bussen kom 19.30 og buschaufføren fortalte mig at hvis vi ikke var klar til at køre på det tidspunkt, så ville han vende om og køre igen, da han havde travlt. Vi besluttede os for at bestille ham til 3.30 om natten, så vi var sikre på at alle kom ordentligt hjem.
ALLE PIGERNE var i fine kjoler og drengene (de fleste) var i pæn trøje eller skjorte. Alle var klar til at tage af sted til tiden, så det var super! Vi kom ind til Wanaka og det var totalt dødt. Det var stadig tidligt på aftenen og ingen var kommet i byen endnu. Men så mange som vi nu var, startede vi festen adskillige steder og havde det super sjovt. Aftenen var fyldt med lækre drinks, shots og øl - en god mix af lidt af det hele! Dansede hele aftenen og natten, så den stod på ellers meget ømme fødder! (Mor, hvor er du med min fodmassage?? :D)
Aftenen gik drønhurtigt og pludselig talte vi ned til det nye år! 10, 9, 8, 7, 6, 5, 4, 3, 2, 1! Og vi alle hoppede og dansede og ønskede hinanden godt nytår! Klokken blev mange og vi skulle ud og finde bussen - SELVFØLGELIG regnede det helt vildt og bussen var forsinket. Kom pludselig i tanke om at jeg havde glemt min sovepose UDENFOR, i regnen! :( så den ville helt sikkert være totalt gennemblødt - og det var den sørme også! Heldige mig… heldigvis var jeg sammen med nogle dejlige mennesker og Ryan tilbød at jeg kunne sove i hans bil, hvis jeg ikke fandt andre steder at crashe. Så det gjorde jeg. Det var koldt, tåben havde selvfølgelig ikke lukket sine vinduer helt, så det regnede og blæste ind og alt jeg havde var et håndklæde, som Lars havde fundet til mig! Det var en træls nat - en jeg nemt kunne have været foruden!
Tømmermændene og trætheden kom snigende og det blev morgen igen - den 1. januar. Vi tog til Wanaka for at spise sen morgenmad/tidlig frokost og fandt ud af at skydive var aflyst igen, da vinden ikke havde lagt sig! Øv øv øv - vi havde alle glædet os til at springe. Da det blev omkring frokosttid hos mig, vidste jeg at Danmark lige måtte være gået ind i det nye år og tog derfor muligheden for at ringe hjem og ønske mor og far godt nytår. Som altid var det dejligt at snakke med dem! De havde fået det nye og FLOTTE køkken op og næste projekt var at gå i krig med deres soveværelse, gangen ovenpå og mit værelse - nye gulvtæpper og en omgang maling, som det godt kunne trænge til :)
TOG EN HURTIG beslutning og tog med Linda, Thor, Catrin, Hillavie, Charlie og Braydan til Lake Tekapo. Vi håbede på at finde et sted at slå vores telt op ved søen, så vi kunne se solopgangen ved søen om morgenen. Lige som vi begyndte at komme tættere og tættere på Lake Tekapo, begyndte det at regne mere og mere og det så ærlig talt ikke særlig lovende ud for os. Da vi kom til byen regnede det stadig og vi valgte derfor at tage til de varme pools for at slappe af og få varmen. Det var skønt i regnvejr og vandet blev endnu varmere. Tilbragte et par timer der og da vi kom ud igen, var det faktisk holdt op med at regne og vi kunne finde et sted at slå vores telt op. Vi fandt en skov, hvor vi kunne slå det op ikke så langt fra søen og sov der. Uheldige som vi var, styrtregnede det HELE NATTEN og Catrin og jeg som sov i et lille topersoners telt, blev totalt gennemblødte. ALT var vådt og det var bare ikke spor sjovt! Vi fik pakket sammen forholdsvis hurtigt og så var det af sted igen. Planen var at tage til Mt. Cook for at se om vi kunne komme noget af vejen derop, men vejret var simpelthen bare for dårligt, så den tanke opgav vi og fortsatte i stedet i den anden retning - hjemad.
ONSDAG, den 2. januar stoppede vi i Fairlie og så gaden som er kaldt "Denmark Street" og Linda og jeg fik SELVFØLGELIG et billede med skiltet! Dereftergik turen mod Timaru da der var en slags "markedsfest" med enkelte karruseller og en masse lokale. Efter lidt tid der, kørte vi videre og landede om eftermiddagen i Ashburton. Jeg fik min bil igen og Linda og jeg tog ind for at handle ind til aftensmad og hygge. Sov ved Linda og vi hyggede med god film og god mad :) afslapning med film i sengen var liiige hvad jeg havde brug for efter at have sovet så elendigt de forrige dage.
Det blev torsdag, jeg sov længe mens Linda startede arbejde. Efter en kop te hos Linda og en god snak med hendes søde værtsfar, gik turen hjemad mod Huirapa. Lindas værtsfar, Carl, var ked af at jeg ikke blev der så længe denne gang, men jeg forsikrede ham for at det var ikke det sidste han havde set til mig og at jeg kom igen! "That's a date!" råbte han. "Oh, if only I was 30 years younger!" - haha. Skæg fyr, ham Carl (som er ved at være oppe i årene) :P
Tanken var at stoppe i Dunedin for at shoppe, men da jeg ramte Palmerston og skulle vælge om jeg kørte mod Middlemarch eller Dunedin, valgte jeg altså Middlemarch - for hjem det ville jeg altså nu! Mit stop i Palmerston betod også at jeg fik sendt fødselsdagskort til min far og svoger OG fik skrevet et til min kære kusine, da jeg vidste at hendes fødselsdag var på vej. Fik sendt kortene og krydsede fingre for at de ville være der til tiden.
KOM HJEM til en meget glad Kate som havde savnet mig forfærdeligt! Hun kom løbende ud til bilen, da jeg kørte ind i indkørslen og blev overfaldet med kys og kram da jeg steg ud. Rosa kom også ud, men kunne ikke komme til, da Kate ikke ville lade mig gå :) det var mange kram og godnatkys hun havde mistet jo!
Ude godt - men hjemme bedst! - det ordsprog dækker følelsen rimelig godt, for hvor var det skønt at komme hjem til min dejlige familie og min store dobbeltseng! I mellemtiden havde Rosa investeret i en ny computer til sig selv og to nye mobiltelefoner til Kate og hende. Eftersom at det var hendes første computer, havde hun brug for hjælp og brugte derfor aftenen på at hjælpe hende med at finde ud af al den nye teknologi! Well, arbejdet startede igen den 4. januar med en stille og rolig dag. Brugte dagen i grøntsags haven i solskin. Lørdag stod på malkning og øremærkning af vores kalve. Der var ikke så meget jeg kunne hjælpe med, da det er et lidt halvfarligt arbejde og Rosa og Bill fortrak at gøre det selv. Kalvene (ikke vores malkekøers kalve) ses som "vilde", da de ikke er vant til at være omkring mennesker og de sparker derfor meget. Rosa og Bill startede med at få alle kalvene væk fra deres mor som blev lukket ud igen efter at Rosa og Bill havde gået rundt i mellem dem for at se om de var raske eller om de fejlede noget. - hvis der var nogen der fejlede noget, skulle deres numre skrives ned så de kunne blive kigget nærmere på. Derefter kom alle kalvene ind i en mindre indhegning som førte til den smalle indhegning hvor Rosa og Bill kasterede dem, øremærkede og vaccinerede dem. Herefter blev de lukket ud til de andre. Jeg fik lov til at prøve kræfter med nogle øremærkninger - øremærkeren er den samme som den vi bruger til lammene, bare større og derfor lidt svære at bruge plus kalves ører er tykkere end lammenes. :) Vi kom lidt halvsent hjem til huset, så det stod på en let aftensmad.
SØNDAG bagte jeg lidt småkager, lavede ingefærøl, redte senge og lavede mad - en stille og rolig dag. I dag (mandag, den 7.) bagte jeg igen småkager (anzac's og jam drops). Jeg var alene hjemme det meste af dagen, da Bill var i Mosgiel for at arbejde med traktoren og Rosa var i Dunedin med alle børnene. Jeg skulle derfor klare alt i huset og udenfor hele dagen. :)
Det var vidst alt for denne gang - lidt om min juleferie!
Pernille
- comments