Profile
Blog
Photos
Videos
Endelig skulle vi ud paa Gaya Island, den stoerste oe uden for KK, hvor vi skulle tage vores dykkercertifikat. Her skulle vi bo i telt de naeste 5 dage, hvor vi fik udleveret en feltseng og myggenet. Vi fik udleveret en Padi Open Water Diver -bog, som bestaar af en frygtelig masse dykkerteori, som vi skulle igennem. Efter introduktion og udlevering af udstyr, kom vi allerede i vandet foerste dag. Vi blev alle inddelt i smaa grupper og fik hver vores instruktoerer, som vi havde utroligt meget sjov med. Foerste traening gik med at laere at traekke vejret under vandt, og laere hvordan sanserne reagerer under vand. Det var spaendende men ogsaa lidt graenseoverskridende. Vi skulle lave lidt smaa oevelser for at forebygge panaik, fx skulle vi proeve at fjerne vores regulator, som er det mundstykke hvorfra man traekker vejret. Nogle sluttede dagen af med et lille dyk. Om aftenen stod den paa teori-laesning og hygge med de andre, samt til tider lidt guitar-spil fra en af instruktoererne. De naeste par dage gik fortsat med at lave oevelser, der gradvist blev svaerre og paa dybere vand, og man skulle gennemfoere alle oevelserne for at rykke skridtet videre mod certifikatet. Allerede paa 2. dagen havde vi vores foerste open water - dyk, hvor vi for foerste gang stiftede bekendtskab med livet under vand. Det var virkelig smukt og unikt; en helt anderledes verden af liv fuld af farvestraalende fisk og koraller. Vi havde 4-5 dyk paa dybt vand, og det dybeste dyk var 18 m. Vi saa utroligt mange fisk, bl.a. den kendte Nemo, og nogle var saagar heldige at opleve en havskildpadde og en blaeksprutte. Dagene gik med at dykke, spise, slappe af, laese (og et enkelt jungletrek), indtil vi paa 4. dagen skulle til den endelige proeve, hvor alle bestod. Sidste dag stod paa dykning og afslapning, og alle kunne se tilbage paa en dejlige uge, som vi aldrig glemmer. Maske det bliver til et par dyk i fremtiden.
- comments