D. 25 sep. blev det atter tid til endnu at opleve noget adventure; river rafting. Vi skulle rafte paa Padas floden i den nordvestlige del af Sabah, saa vi havde en lang koeretur foran os. Vi blev hentet om formiddagen og koerte i flere timer, op og ned gennem Borneos bjergkleadte landskab. Minibusserne kunne knap nok komme op ad bakkerne, saa vi troede, vi havde oplevet den vaerste transport den dag, men vi tog fejl. Da vi ankom til den lille by, hvorfra vi skulle tage toget det sidste stykke, blev vi godt overraskede. Det var et gammelt tog, der havde koert de sidste 20 - 30 aar, og som mest af alt lignede de damptog man ser i gamle film. Vi kunne naesten ikke vaere alle de mennesker i toget -men hvor der er vilje er der en vej. Det er heller ikke ualmindeligt, at de lokale tager deres dyr, saasom hoens og geder, med i toget. Efter ca 45 min i det gyngende tog, blev de fleste enige om, aldrig at klage over DSB mere. Da vi ankom begyndte vores guider at klargoere vores baade, ved at pumpe begge baade op ved haandkraft og noget der lignede en cykelpumpe. Da vi var kommet i redningsvestene og havde faaet hjelme paa, blev baadede soosast, og om det passede at der var en krokodille i vandet da vi gik om bord, vides ikke, men de var i hvert fald et sted i floden. Floden var inddelt i flere 'etaper', fx rabbit hole. Inden foerste etape var vi meget nervoese, og da vores guider bad os hoppe i floden, for at laere os hvordan vi kom op i baaden igen, hjalo det ikke paa nerverne. Man sad paa kanten af baaden, og der var intet til at fastholde en, kun hvis man havde en makker siddende ved sin side, der kunne sikre, man ikke roeg over bord. Den ene baad gik i panik efter foerste etape, da baaden havde ramt en stor boelge, og stort set alle var blevet vaeltet omkuld i baaden, og hvis man ikke fortsaetter med at padle, vender baaden paa hovedet. Men efterhaanden som man blev mere erfaren, fik vi taemmet boelgerne og blev lidt mere modige. Alle kom helskinnet igennem floden, og vi saa ingen krokodiller. Vaade og traette tog vi atter den lange vej hjem til Kota Kinabalu.