Den 18/9 begyndte vores lange eventyr gennem Borneos regnskov, hvor vi skulle gaa pa de flere hundrede aar gamle Salt Trails (Salt stier). Det er nogle stier som er blevet brugt af de der bor i regnskoven. De fremstillet diverse haandlavede ting og raavarer, hvilket de bar til byen, hvor de byttede det til salt. Vi havde omhyggeligt pakket vores rygsaek, saa den vejede saa lidt som muligt, dog endte vi alligevel med en rygsaek paa 12-13 kilo. Vi blev hentet og koert til start destinationen, hvorefter vi skulle gaa 6 kilometer op ad en grus-vej i bagende sol med lange trekking bukser/troejer, uldsokker og de mange kilo paa ryggen! Det var virkelig en haard start og vi kunne naesten ikke forestille os at kunne blive vaerre, men vi blev klogere. Den foerste nat havde en den mest fantastiske udstigt ud over hele byen fra toppen af bjerget. Vi var blevet lovet senge, men blev svagt skuffet, da der kun var 5, men saa valgte vi at hange myggenattet op udenfor og sov der sammen med vores guide (the jungel man Wilson).

Saa begyndte turen paa de gamle Salt trails og der gik ikke mange minutter foer vi fandt ud af hvor ekstrem haardt det var! Vi skulle gaa 42,5 kilomter i alt med fuld oppakning. Det lyder maaske ikke af meget naar man taenker paa skovene hjemme i DK, men her er det enten lodret op eller ned og det var ikke stier som vi kender hjemmefra, men smaa let tiltraadte smalle stier og man skulle til tider holde tungen lige i munden for ikke at ryge ud over en skraent og lodret ned ad bjerget. For inden turen havde vi skrevet under paa vores egen doedsattest, det siger lidt om terraenet, men heldigvis havde vi 5 bitte smaa seje guider med. De var total hardcore og reddet os over diverse floder, mens de bar tasker stoerre end dem selv. I alt skulle vi krydse 14 brusende floder uden broer og med tasker paa ryggen, bestige 4 bjerge og overvinde samtlige igler.

Anden nat overnattede vi hos de tidligere hovedjaeger i deres longhouses, som nok var en af de fedeste oplevelser paa trekking turen. Princippet i at de havde saa lidt, men gav os saa meget, var en ubeskrivelig foelelse. De havde lavet god mad til os, som var hjemmedyrket og vi folte os godt tilpas. Senere havde 6 af os en sjov lille oplevelse, da vi blev inviteret paa hjemmelavet risvin. Det komiske var at det var landsbyens overhoveder - og de godt nok faaet saa hatten passede. Isaar Charlie som var skolelaerer og skulle op og undervise naeste morgen. De havde et princip om at man skulle bunde hele glasset, hvilket resulterede i at huset loeb toer for risvin (der var virkelig mange kander) og at vi matte kaste vores taar bag om skulderen og ud i regnskoven.

Trekking turen var virklig en spaendende oplevelse, men samtidig utrolig haard psykisk og fysisk. Det er det haardest vi nogensinde har oplevet i vores liv, men vi har faet mange gode/specielle oplevelser med: overnattet i en forladt kirke, toiletter der var et hul i jorden, badet i sved hver dag, kuret ned ad mudder stier efter regnvejret, set rismarker, klatret paa bjergsider, spist utrolig mange ris, fjernte igler, set fantastisk natur, faaet godt sammenhold med de andre, set verdens mindste og staerkeste guider i aktion og generelt bare oplevet mange ting som goer kampen og alt svedet det hele vaerd.

Det er en oplevelse, der er svaer at beskrive med ord, da der er saa mange indtrykt og da det var saa fysik kraevende, men det er en oplevelse vi aldrig glemme og vi er helt stolte af hvad vi kunne praesterer og vi er stolte af at vi har oplevet noget som 3 andre turist grupper har oplevet foer os.

See you