Profile
Blog
Photos
Videos
I mandags startede vi på School Of Nursing, Faculty of Medicine, på Ramathibodi Hospital. Der er virkelig styr på tingene fra lærernes/vejledernes side. De har tilrettelagt et detaljeret program for hvad vi skal igennem de næste tre måneder. Vi skal starte ud med halvanden måneds undervisning og et par enkelte dages praktik i Comunity Health. Herefter skal vi nogle uger på medicinsk afdeling og herefter kirurgisk afdeling.
Hospitalet og den del som er for studerende er helt nybygget og meget moderne. Det er et langt flottere hospital end de danske hospitaler. Der er et stort bibliotek med alt indenfor det medicinske speciale, stort sportsområde med tennis-, badminton-, basketball- og fodboldbaner, et kæmpe splinternyt fitnesscenter, og der er personale til alt. Os danske studerende har fået en "bodyguard" som viser os fra lokale til lokale og giver os alle informationer, han har styr på alt hvad angår os. Derudover har vi en masse lærere, vejledere m.m. og de har tjenere. Tjenerne kommer med kopier til os, drikkelse til læren osv.
Den første dag på hospitalet kom der en dame med først iste til os, herefter kaffe og kage - alt sammen før kl. 10. - og bagefter frokost. Det er et fantastisk sted at studere, og standarten er meget høj! Det samme er deres krav til tøj. Vi er nu på anden uge og bærer stadig skoleuniform hver dag. Det vil sige en sorte højtaljede nederdele, som går til knæene, hvide skjorter og sorte lukkede sko. Ligeså snart vi har fri fra skole skynder vi os ud på toilettet for at skifte tøj, da det er alt for varmt at gå rundt udenfor i det. Desuden kigger befolkningen mere på os, når vi går i uniformen, end som i det almindelige sommertøj. Men i dag var vi dog lidt for hurtige til, at skifte tøj efter skole, og dette var læreren vidst ikke videre begejstret over, at se hendes søde studerende i shorts og top (det opfatter man ikke som velklædt, og slet ikke nu hvor vi er studerende på skolen). Situationen blev bestemt ikke bedre af, at hun fik at vide at vi skulle en tur ud på Khao San Road … Men thaierne er jo søde mennesker, og de vil ikke kritisere eller kommentere ting. De smiler alligevel bare, og denne gang var smilet kun lidt mere anstrengt end normalt :-)
De første to dage var introduktion til hvad der skulle ske de næste tre måneder. Vi har bl.a. fået lov til at få en eftermiddag, hvor to og to skal ud at køre i ambulance i fire timer - Jeg skal ud at køre med Louise onsdag den 22. februar. I dag har vi haft undervisning i alternativ behandling og medicin, det thailandske sundhedssystem og en smule thailandske ord.
Vi har været på Khao San Road et par gange i denne uge. Vi har nemlig fundet en tur som vi gerne vil på i weekenden, fra lørdag d. 18. til søndag d. 19. februar, hvor vi tager til Kanchanaburi. Vi har købt en to dages tur med overnatning, samt kørsel derud til i alt 530 danske kroner. Vi skal syv personer af sted, seks piger og Cecilies storebror. Det er dog ikke nemt at blive enige om en tur, når man er så mange, så nogle måtte gå på kompromis. Khao San Road har også været et tilbagevendende sted, da der er masser af butikker, men også steder hvor man kan få massage, ordnet negle, og hår. Jeg var modig nok til at få farvet og klippet mit hår og resultatet blev rigtig godt, selvom jeg nu var lidt skepsis, da frisøren ville til at farve mit hår to gange. Men resultatet er ligeså godt som hos en dansk frisør, bortset fra, at jeg kun betalte 300 danske kroner for det hele. Trine fik også klippet håret og vi fik alle en omgang fodmassage.
Vi har desuden også været en tur i MBK (KÆMPE shoppingcenter - Fields x 20!) - og købt en masse ting! Det er så billigt, så det er svært at lade være med ikke at købe så meget. I en af butikkerne kostede tasker kun 40 danske kroner, så Trine købte seks tasker og jeg købte fem tasker, mens Louise holdte sig tilbage og købte tre. Vi syntes alle, at det er helt OKAY, at shoppe sådan, når hver taske kun koster 40 kr. pr. stk. - og de er virkelig flotte!
I MBK fik vi også lavet pedicure og manicure i flotte farver, eftersom vi snart er ved at blive brunere. Af de andre piger bliver jeg så kaldt for deres egen lille dejlige Barbie, da jeg har fået lyserøde glimmernegle, samtidig med at mit hår er afblegede. I MBK brugte vi ca. 3 - 4 timer - og dette var bare på den ene etage (tror at der er omkring 10 etager).
Vejret har været helt perfekt de sidste par dage. Her er blå himmel og masser af sol, så vi har været oppe ved poolen for at nyde det, imens vi tænker på jer derhjemme i snestormen. Fredag morgen kl. 06.35 flyver vi seks piger til Krabi, hvor vi derefter tager en båd videre ud til Koh Lanta, hvor vi skal mødes med Trines forældre. Det bliver rigtig dejligt, at komme ned til nogle lækre strande og drikke flotte drinks - det har vi virkelig set frem til i længe!
- comments


