I dag har vi været i landsbyen, Klong Yong, som ligger en time fra Bangkok. Her skulle vi deles ind i tre grupper, og derefter gå ud og interviewe nogle fra landsbyen omkring personlige data, miljø og livsbetingelser, samt sundhedsfremmende adfærd. Louise, Trine og jeg er i gruppe sammen, men eftersom at Louise var syg i dag, var det kun Trine og jeg. Vi kom i snak med to kvinder, som fortalte om deres livshistorie. Det var rigtig spændende, at finde ud af hvordan det virkelig er, at være en fattig thai. De var begge meget fattige. Den ene boede med sin familie i et gammelt skur, mens den anden havde en lille gadekøkken, hvor hun nærmest boede. De har begge et hårdt liv, som har været fyldt med nedture, men også et par enkelte opture. Det var hårdt, at høre om deres historier, men samtidig kunne vi mærke, at de var glade for, at få det hele fortalt.

På turen ud og hjem var jeg ved at gå ud af mit gode skind, da vejene her i Thailand ikke er noget at råbe hurra af. Der er vejbomb over det hele, og humber i vejene over alt! Så min ryg var total smadret, allerede da vi kom ud til Klong Yong, og vejen hjem gjorde det absolut ikke bedre! Så jeg måtte tage hjem efter vi kom til Ramathibodi Hospital, mens de andre gik op og skulle have undervisning! Så jeg tog den første og bedste taxi hjem til Sarasinee Mansion, og begravede mig i sengen under dynen, indtil Trine kom og vækkede mig, og sagde, at det var på tide at stå op, da vi skulle med taxi til lufthavnen for at komme til Patong beach. I lufthavnen mødte vi en mand, som fortalte at ham og hans kone havde et børnehjem i Chaing Mai, og det lød sindssyg spændende. Så vi fik hans telefonnr., e-mail osv., og fik af vide, at vi kunne komme der op og se det i en weekend, og hjælpe med at passe børnene! & dette tilbud vil vi helt sikkert benytte os af :-)

Turen til Patong Beach gik okay, selvom ryggen stadig ikke var i orden. Men det hjalp lidt på humøret at se familien Sørensen :-)