Profile
Blog
Photos
Videos
Hverdag på institutionerne og hjemme
Dagen starter på nursery school hvor vi møder op med 400 unger stormende imod os. De vil alle have et håndtryk og vil alle rive i en.
Vi starter dagen med morgensang og bøn. Under morgensangen og bøn skal børn fra hver enkelt klasse stille sig op i den række som er tildelt deres klasse. Der bliver de så stående hvor de synger, beder og gør så klar til at gå ind i klassen.
I timerne bliver der repeteret alfabet, tal, ord og korte sætninger.
Hvis der skulle blive uro, bruger lærerne sang, rytme og dans for at få børnene til at brænde noget af deres krudt af
I frikvarteret bliver der serveret mad og lærerne hjælper børnene med at vaske hænder og få mad. Imens vi holder opsyn leger mm. med de resterende børn inden og efter at de har fået mad.
Dagen slutter i nursery school og fortsætter i primary school.
I Primary school følger vi undervisningen, ser deres undervisningsmetoder og snakker med lærerne, hvor vi kommer med input. Her er det meget skolebaseret og de har ikke mulighed for den store leg i frikvarterene
Derefter tager vi på børnehjemmet, hvor vi har fokus på p1 og p2 da de har før fri end de ældre klasser.
Det er her hvor der er mest mulighed for at se udvikling hos børnene da de er så få.
De får normalt tiden til at gå med nogle lege med hinkesten, løbe om kap og dyrke akrobatikker. - som f.eks. Vejrmøller
Når vi først kommer hjem leger vi evt. Lidt med ungerne eller får tiden til at gå med at læse, eller spille musik. Det bliver mørkt ved 7-8 tiden om aftenen, så efter dér er der ikke meget andet at tage sig til end at sove
Dagene er generelt stille og rolige. Nursery School er det der er hårdt. Børnene er meget højtråbende og river og flår i én konstant. De forstår ikke et nej, om man så siger det på Dansk, Engelsk eller Lubara (som er det lokale sprog i Arua). Man skal fysisk gå eller løbe fra dem og det giver dig kun et par minutter Før de når hen til dig igen.
- comments