Profile
Blog
Photos
Videos
Nøj, hvor er der sket meget de sidste mange dage!
Torsdag var det Jerrys fødselsdag, og Turid og jeg havde købt en lækker whisky til ham. Den blev han rigtig glad for, så det var dejligt, og så skulle han ellers fejres! Vi smuttede på den lokale bar og snakkede, dansede og spillede pool det meste af natten. Total hygge.
Fredag var en dag med blandede følelser. Det var vores sidste dag på skolen, så Tut og jeg havde forberedt noget klip og klister, så alle børnene fik et papdyr hver, og så pustede vi ellers balloner op på livet løs og legede ballonleg. Jeg har da aldrig set små afrikanske børn svede og grine så meget på samme tid. De var helt vilde. Vi udvekslede email med lærerne, så vi måske kan spørge ind til, hvordan ungerne klarer sig, men det er helt underligt ikke at skulle se dem igen. Da Tut og jeg skulle til at hjem, fulgte de os noget af vejen, og min lille Wonder skat klyngede sig til min arm og knugede min hånd. Årh jeg vil savne ham.. Og alle de andre skattebasser, selvfølgelig! Om aftenen smuttede vi en tur på House, hvor vi fik danset og hygget, og så smagte vi på deres kødspyd - og det smagte faktisk godt! Ingen sener, intet overflødigt fedt, bare kød! Jeg vil gerne derhen igen bare for kødets skyld.. Hæhæ.
Nå, fredag kom, fredag gik, og lørdag morgen skulle vi så på Village Museum i Dar. Det er et museum, hvor man kan se huse fra de forskellige stammer her i Tanzania. Det var faktisk rigtigt spændende, men der var godt nok nogle underlige traditioner. Fx var der en stol, som drengene kun måtte sidde i, efter de er blevet omskåret, og så sidder de bare der og kigger på alle pigerne, der går forbi, og så vælger de en kone. Ret random. Og så er der en bestemt stamme, der begraver deres afdøde siddende - på en stol. Det er sgu da for underligt. Men det mest vanvittige er nok den stamme, som spærrer deres døtre inde i et to m2 stort rum uden vinduer, hvor man ikke kan stå op, fordi der er så lavt til loftet. Der skal hun sidde fra sin første menstruationsdag, til der er en mand, der vil giftes med hende. Hun kommer ikke i bad, hun tisser og skider derinde, og hun får også bare maden derinde. I nogle tilfælde går der mange år, før der er en mand, der vil giftes med hende. Umenneskeligt. Nå ja, så er der også den stamme, hvor forældrene propper æg op i deres døtres kønsdele for at bryde jonfruhinden og belære dem om, hvordan man tilfredsstiller sin mand.... Ja da. Okay! Men så så vi så et afrikansk teaterstykke, og jeg har da sjældent været med til noget så sjovt. Da det var slut, slæbte en af kvinderne mig op på scenen, og jeg fik trukket Tut med - der skulle nemlig danses! Hold kæft det var grænseoverskridende og pisse sjovt på samme tid. Så står man bare der foran 15-20 mennesker og shaker på alle fire nede på jorden. Hahaha. Men så har man da prøvet det! Stemningen gik dog fra helt i top til lettere trykket, da Aaron efter museumsbesøget trækker Tut og jeg til side og fortæller os, at Nathan, en vi tit er gået i byen med, døde i en bilulykke samme nat. Det forstod vi ikke noget af, for vi havde da lige stået og drukket tequilashots med ham 10 timer forinden.. Den skulle vi altså lige sluge, så resten af lørdagen rendte jeg rundt og var i lettere dårligt humør. Men så fik Aaron og Jerry mig i godt humør igen, og så tog vi i byen alle os piger, Jerry, Meshack, Phillip, Hamari og mange flere. Vi tog ind på en club kaldt 327. Den var pænt fancy, og så var der UV lys, så min neonfarvede kjole lyste helt op. Det var ret sjovt at se.
I dag er det jo så søndag, og vi har tilbragt hele dagen på stranden. Her er bare så super lækkert, altså. Og i morgen starter jeg på dykkercertifikat! Wish me luck!
- comments
Sarah Glæd dig til dykkercertifikat, det er det fedeste!
Mette Haha Julle, har i videoer af dig og Tuddi på scenen? :D
oernefrede Ja det er mega fedt! Sarah hvor dybt må I dykke? :) Ja, Aaron optog et par videoer.. Hold nu kæft, hvor er det mærkeligt at se :D