Profile
Blog
Photos
Videos
Nå ja, man skal jo huske at opdatere sin blog.. Det er lidt svært at huske med alle de nye indtryk hele tiden.
Som sagt havde Rikke fødselsdag i fredags, så vi havde disket op med en fødselsdagskage, sang, bordbestilling på et 5-stjernet hotel og en bytur. Hun virkede pænt tilfreds med dagens og nattens fremgang - mission conpleted.
Lørdag morgen stod vi op kl 7 for at køre til Selous kl 8; en tur der varer 7 timer.. Men i det mindste kørte vi i egen safaribil, så ikke noget med nogen åndssvag bus! Da vi ankom, tog vi på bådsafari, hvor vi kom så tæt på en flok flodheste, at jeg tænkte: "Ej okay det er sgu lige spændende nok nu." De var 10 meter fra os, højest 15. Det var en super fed oplevelse! Så blev vi ude på floden til solnedgang, og så tilbage til luksuslejren og spise 2-retters menu og sove i en fantastisk seng.
Søndag kørte vi fra lejren kl 8 og tilbragte hele dagen inde i Selous, hvor vi også kom utroligt tæt på giraffer og antiloper. Zebraerne var mere sky her, men vi fik også set krokodiller, hvilket var super fedt. Der var også nogle fugle, der blev ved med at cirkulere om bilen. Jeg kom frem til, at bilen fik nogle insekter til at flyve, og så fangede fuglene dem i luften. Der var i hvert fald mange med et insekt i næbbet i ny og næ - smart! Efter 7 timer inde i Selous, vendte vi snuden hjemad og var hjemme kl 21.30. Laaang dag men super fed.
Mandag og tirsdag var arbejdsdage med børnene og voksenundervisning, og tirsdag skulle man da selvfølgelig lige hen på den lokale til en enkelt øl. Onsdag var også ganske stille og rolig.
Ja, jeg har det sådan set ret godt. Hæ.
- comments