Profile
Blog
Photos
Videos
Sikke en dejlig fri-weekend. Fredag var der farvelfest for dem, der kom i januar og skulle hjem lørdag, så den aften stod på et par øl og en masse dans! Mange af os tog videre på Runway, hvor vi, på trods af at være de eneste gæster, fyrede den max af! Vi var hjemme i Volunteer House omkring kl 6.15, men så smuttede Turid, Mette og jeg da lige op på taget og så solopgangen. Det var virkelig hyggeligt - og så var Mette lettere stiv, så det gjorde ikke situationen værre. Haha. Årh hun er sød og dejlig.
Lørdag kom, lørdag gik. Vi gav farvelkrammere til Louise, Natascha og Cille, og så sendte vi dem hjem til Danmark. Jeg kunne ikke undgå at misunde dem en smule, for på dette tidspunkt i dag er de sammen med deres familie, venner og kærester igen. Jeg er virkelig begyndt at savne alle hjemme i lille Danmark, men jeg er bestemt ikke klar til at tage hjem endnu, så jeg er også glad for, at det ikke var mig, der skulle afsted endnu. Resten af dagen sov vi faktisk bare... Tiltrængt!
I dag, søndag, sendte vi så halvdelen af gruppe a hjem til Danmark også, mens den anden halvdel lørdag nat tog videre til Moshi. Jeg har lidt ondt af dem, for de har sikkert ondt i numserne nu. Men det bliver spændende at høre fra dem, om de har det lige så fedt der, som vi havde det. Efter al den tumult tog vi til poolen for første gang i to uger. Nøj hvor har jeg savnet at dase!
Forude venter sidste uge på Mount Bethel med de skønne børn, inden jeg ugen efter skal begynde på mit dykkercertifikat. Yes!
- comments