Hello again.

Så er jeg tilbage fra ski-weekend... Jeg har simpelthen så ømme lår og legge, men ellers er alt godt. Det var kanon sjovt, og eftersom jeg har investeret en mindre formue i ski-briller, er jeg vidst nødt til at fortsætte med slalom når jeg kommer tilbage til europa.

Der er to skisportssteder på nordøen, og vi var ved det ene der hedder Whakapapa. Vi havde lejet en lille grøn dyt som vi ræste derned i - man må simpelthen køre 100 km/t på almindelige landeveje her, det var lige ved at tage livet af mig. Heldigvis kørte Hedvig... På trods af varsel om, at snekæder på hjulene var påkrævet, kom vi os op til hytten - der var jo ikke et snefnug på vejen.

Vi boede i University of Auckland Ski Club's hytte. Der var en masse søde mennesker der var godt i gang med alverdens drukspil (circle of fire - need I say more Ragna:).

Da vi vågnede op næste morgen kunne vi til stor overraskelse konstatere, at det øverste af bjerget (ski-stedet) lå i modsatte retning af hvad vi var blevet enige om da vi ankom. Det var så tåget da vi kom, at vi ikke kunne se hvor vi befandt os.

Vi havde en rigtig god dag på ski. Vejret var upåklageligt det meste af dagen, og så havde vi bare sådan en flot udsigt ud over fjeldet og dalen. Mt. Ruapehu, som ski-stedet ligger på, er en aktiv vulkan der er 2796 m højt. Den var i udbrud sidst i 1995 og åbenbart var der advarsel om mulig udbrud fra maj til juli i år. Vi snakkede med en gut som havde været der i '95, og han sa, at han havde tænkt "okay, this is it", men lava'en kom heldigvis ikke i Whakapapa's retning. Folk var dog, forståelig nok, gået lidt i panik. Vi mærkede ikke noget til vulkanens varme lave heldigvis. Man kan dog se på terrænet, at det er en vulkan, i og med at der er kæmpe lava-sten overalt.

Sidst på dagen blev det igen tåget og man kunne slet ikke se hvor man kørte. Rimelig nedern oplevelse når man ikke kender terrænet og alle bare skal én vej. Jeg blev heldigvis kun kørt ned af en snowboarder én gang :) Som det framgår af billederne ræste vi derud ad, og havde det rigtig sjovt. Hedvig kunne give mig en masse gode tips, og jeg prøvede at efterfølge dem det bedste jeg kunne. Jeg faldt ikke mange gange, men udførelsen/stilen var nok lidt bob-bob.

Om søndagen stod vi ikke på ski, men kørte i stedet rundt i området og så ting og sager. To be continued, det må blive en spændende følgeton da klokken nu er over min sengetid.

Nej, jeg må lige afslutte med en lille historie som vi kalder:

"Hedvig og Tine 17 år". To uskyldige piger med skoletaskerne på ryggen kommer gående ind i NewWorld (Føtex) for at handle til en weekend med alle ski-dudesne. Da de har handlet færdig ligger de uskyldige skoletaske-befængte piger følgende på båndet: 1.5 L cola, 1.5 L fanta, 2 poser chips, en pakke double chocolate cookies og 2 x 15 stk øl. De er ved at falde om af grin fordi det bare er SÅ ulækkert usundt det de har købt. Da de skal betale bliver de spurgt om ID. "But of course" siger den ene og giver sit kørekort. Yada yada yada, NewWorlds manager kommer, yada yada yada, ingen øl til de to uskyldige skoletaske-befængte piger. ID ikke godtaget. Ligner vi bare 17 år gamle piger, eller var det skoletaskerne eller var det fnisingen?? Noone knows, men idag sendte jeg i hvert fald min 23 årige lab-kammerat op efter øl, jeg tager ingen chancer...