Profile
Blog
Photos
Videos
Så var det tid til at forlade Queenstown, vores hjem de sidste 5 uger. :'( Der var blevet vasket tøj og pakket taske siden roadtrip, så vi var ved at være klar. Farvel Ferg, farvel Queenstown! Vi skulle rejse op til Fox og Fox Gletsjer, men inden da havde vi nogle små stop på vejen op. Først så vi "Gates of Haast", som er en meget brusende flod. Derefter så vi Thunder creek falls, som navnet siger, er et par flotte vandfald. Vi gjorde også et stop ved et sted hvor man kunne få "Whitebaits", som er meget lokalt her nede. Det er en fin hvid fisk, som er blendet og paneret, som så er på et stykke toastbrød. Smagte okay. ;) Så var det videre til Lake Matheson, der er en stor sø tæt på Fox. Efter den lange kørsel med de mange stop, ankom vi til Fox. Vi kørte med bus og vi havde den samme chauffør, som har kørt os rundt på sydøen. Tror ikke jeg har fortalt om ham, men vi kalder ham for John-John og jeg tror ikke der findes nogen sejere buschauffør end John. Han er en 70 år gammel pukkelrygget mand, som har den mest sorte, men seje humør. Og selvom han kører en stor bus, kan man da godt overhale en lastbil indenom i en rundkørsel! Hehe. Men nok om ham. Det er ved at være et par uger siden jeg jeg har oplevet det her, så kan godt være nogle af tingene er lidt beskeden beskrevet. ;) Det skal siges at i løbet af vores rundrejse bliver vi mixet på krydsogtværs, så jeg kom til at bo på værelse med Caroline, Budde og Loof. Da vi havde "pakket ud", lavet aftensmad(Pasta med kold tomatsovs og ost), og hygget, gik vi i seng da vi skulle tidlig op næste morgen. Det stod jo på gletsjervandring, så der skulle lige en god søvn til. Efter morgenmaden skulle vi over til det sted hvor vi skulle tjekke ind før vores gletsjervandring. Vi fik udleveret nogle specielle vandrestøvler, nogle "metalpigge" som vi skulle spænde på vores støvler senere, nogle ekstrem lækre vandrestørmper og en regnjakke. Jeg var bare alt for lækker med skiundertøj, shorts, kæmpe vandrestøvler hvor sokkerne næsten var trukket op til mine knæ. Så var man sku klar til gletsjervandring! Vi skulle lige med en bus i 10 min før vi kom til det sted hvor vi skulle starte fra. Vi blev inddelt i to grupper med hver vores guide, og så var det ellers bare af sted. Vi gik op til foden af gletsjeren hvor vores guide fortalte en masse ting undervejs, bl.a. hvor gletsjeren havde gået til for bare få år siden, virkelig skræmmende. Så skulle vores pigge på støvlerne og vi fik en vandrestav hver. Vores guide gik forrest med sin økse og hakkede nogle trin i isen, så det var nemmere for os at komme frem. Det var også sjovt at mærke hvordan temperaturen faldt med ca 10 grader, da man trådte op på isen. Så var det frem med hue og vanter! Det var virkelig godt, og rigtig flot. Resten af dagen gik med at købe ind(hvor vi fandt det der hidtil har lignet rugbrød mest!), og køre med John til Punakaiki, hvor vi skulle se Punakaiki Pancake Rocks.
D.20/2/12: Mandag var vi godt på vej væk fra Fox, og vi gjorde et stop i Hokitika, som er "Jadestenens hjemby". Jadesten er en stenart som er grøn og der kun findes på New Zealands Sydø. Vejret var bare så flot så vi valgte at se Pancake Rocks selvom klokken var sen eftermiddag. "Pandekage klipperne" som de bliver kaldt, er nogle klipper som ligner pandekager der er stablet. Det var bare rigtig flot med den høje sol og vi så også et par sæler. Vi kørte hen på vores hotels. Hele holdet havde to små huse, hvilket lå små hundrede meter fra hinanden. Jeg boede i "Te Hui House", et lille hostel hvor kun nogen fra holdet boede. Et rigtig fedt hus. Vi skyndte os at lave aftensmad, vi skulle ned og se solnedgangen fra stranden af, hvilket lå 50 meter fra vores hostel. Solnedgangen var meget flot og bølgerne var virkelig høje. Nogle ag drengene skulle lige prøve at bade i dem, de blev bare kastet rundt! Ret sjovt at se på. Resten af aftenen gik med hygge og så var jeg eller godt træt efter sådan en dag!
D.21/2/12: Vi stod op og pakkede bussen inden vi skulle ned og have pandekager på den lokale café. To små pandekager med frisk frugt og sirup, er ingen dårlig morgenmad! Resten af dagen gik med transport til Nelson. Da vi ankom til vores hostel skulle vi tage vores afsked med John, da han ikke kører på Nordøen, hvor vi havde vores næste stop. Onsdag tilbragte vi med en tur rundt i byen, besøg på Starbuks og blogskrivning. Alle dagene i Nelson var ret ens, eller så husker jeg måske bare ikke så godt. ;) Men en af dagene var vi syv fra holdet der tog på en kajak tur i Abel Tasman Parken, som ligger lidt nord for Nelson. Vi skulle først med en lille van ud til det sted hvor vi skulle med en vandtaxi, der sejlede os op til det sted vi skulle sejle i kajak fra. Vi blev sat af på den lækreste strand hvor vores kajakker blev sat i vandet. Vores guide Craig, fortalte et par små ting og så var det ellers bare af sted ud til "Tonga Island" hvor der bor sæler. Sælerne havde lige fået unger for et par uger siden, så de var fanme søde!! Vi sejlede længere ned af kysten og ind i nogle små bugter, det hele lignede bare paradis. Vi ankom så til Bark Bay hvor vi fik en sandwich, en muffin og lidt kaffe inden vi skulle sige farvel til vores guide. Vi havde så ca. 2 timers vandring tilbage til Torrent Bay, hvor vi skulle med en vandtaxi hjem. Turen ned til den strand var bare så smuk, virkelig smuk! Da vi kom frem havde vi lige et lille kvarter før vandtaxaen var der. Efter vores tur i paradis, sad vi bare og slappede af på hostellet.
D.25/2/12: Om lørdagen skulle vi videre til Picton, hvor vi skulle med en færge op til Wellington på Nordøen. Vi steg ombord på færgen som var rigtig stor, der var både biograf og legerum for de mindste. Turen varede ca. 3 timer, den første times tid brugte vi på at udforske færgen og være oppe på soldækket. Vi sejlede nemlig ud igennem Marlborough sounds den første time, så det var helt vildt flot. Ellers sov vi bare da det havde været nogle lidt stressede dage. Da vi ankom til Wellington havn skulle vi kun med en bus i 10 min før vi var ved vores hostel, der lå midt i centrum!
- comments


