Profile
Blog
Photos
Videos
Så gik turen længere syd på, mod Lake Tekapo. Det var en lidt længere bustur, men da vi kom frem slog naturen en lige i hovedet. Det er en stor sø, hvor vandet er MEGET blå, og der ligger bjerge rundt omkring. Vi startede med at se en lille bitte kirke, der er kendt for at være den kirke med verdens bedste udsigt. Efter det skulle vi bare ned og bade, da solen bare brændte igennem. Vi skal bl.a. passe meget på solen, for der er intet ozonlag, og selvom det er overskyet, så skal man smøres ind med solcreme! Men da vi havde tjekket ind på vandrehjemmet, gik vi ned til søen for at bade. Puha, det var sku koldt!! Men var det hele værd, ens udsigt var så smuk. Bagefter stod det på minigolf, hvor vi alle blev inddelt på forskellige hold, og så spillede vi i næsten 2,5 time. Der stod så Thai mad på menu bagefter, men det var så stærkt at jeg kun spiste halvdelen. Vi gik forholdsvis tidlig i seng, da det stod på solopgang dagen efter. Vi stod op halv 6, og gik de små 100 meter ned til søen. Der var desværre overskyet, så det var ikke så flot som det kunne have været. Da det ligesom var ovre, så gik vi ind og lavede havregrød, hvilket vi har levet af de sidste mange morgner. Så havde vi stadig 2,5 time før vi skulle med bussen mod Queenstown, så vi brugte tiden til at pakke tasken igen igen, handle lidt proviant ind, og hygge.
- comments


