Så er Niksen blevet sendt afsted til lufthavnen.

Nikolai ankom i tirsdags omkr. kl. 14.30. Jeg blev hentet her i huset 13.30 og kørt til lufthavnen. Det var underligt. For Nikolais bagage var forsinket og bagagebåndene er inde bag en glasrude. Så der gik lang tid fra vi havde set hinanden og stået og vinket til han faktisk kom ud og sagde hej. Jeg kunne slet ikke kende ham. Han har jo kunnet følge med herinde på bloggen og se billeder af mig, men jeg har jo ikke set nogle af ham. Der gik faktisk et døgns tid før jeg syntes, at han lignede sig selv igen. Det var meget mærkeligt.

Da vi kom ind til Hanois centrum tjekkede vi ind på Church hotel, som ligger lige ved domkirken og på en af de mere rolige gader i Hanoi. Vi fik et rigtig dejligt værelse med en blød seng og aircondition. Det var helt mærkeligt. Her har man gået og svedt døgnet rundt og ligget på en træplade i mere en 2 måneder. Jeg måtte da også skrue airconditioningen op på 26 grader for ikke at fryse. Og de første to nætter frøs jeg så meget, at jeg faktisk var bange for, at jeg havde fået blærebetændelse. Før Nikolai kom snakkede vi om at tage ud til Ha Long Bay eller Sapa, men vi blev enige om, at 2 ud af 5 nætter i sleeping train ville være lidt for meget. Vi valgte derfor at blive i Hanoi.

Tirsdag aften mødtes vi med Stine og Signe og tog ud og spiste på en lokal restaurant. Nikolai fik sit første vietnamesiske måltid Bun Cha. Onsdag gik vi rundt i de små gader i den gamle bydel, så Hoan Kiem osv. Torsdag tog jeg Nikolai med ned til en af de lokale busser. Tror han syntes det var meget sjovt at gøre som de lokale gør det. Busserne koster også kun 3000 dong, hvor en taxatur nemt kunne have kostet 120.000 dong. Vi stod af i Thanh Xuan bydelen og gik ned til Morning Star. Her viste jeg Nikolai rundt, og jeg tror han syntes det var sjovt og spændende at se hvor vi arbejder. Bagefter gik vi den 30 min. lange tur ned til vores dorm, hvor jeg også viste ham alle vores etager. Her gik det op for mig, at jeg allerede havde vænnet mig til de mere rene og behagelige forhold, og at jeg næsten ikke havde lyst til at vende tilbage til huset. Fredag gik vi en lang tur. Hvor vi havnede ved botanisk have og west lake. Vi gik på natmarkedet og om aftenen mødtes vi med Troels, Sebastian, 2 piger fra USA, Alice fra England, Anne fra Schweitz, Julia fra Østrig og Johanna fra Sverige og tog på Bia Hoi, som egentlíg bare betyder lille lokalt ølsted, hvor man sidder på små taburetter af plastik og en øl koster 5000 dong. Lørdag sov vi længe og gik lidt mere rundt i den gamle bydel bla. til Don Xuan markedet. I dag skulle vi tjekke ud kl. 12. Og der var godt nok lang tid til kl 20.30 hvor Nikolai skulle have en taxa til lufthavnen. Vi startede med at sidde og trække tiden ud på vores efterhånden stamrestaurant Rainbow. Så gik vi ned og fik en is på en anden restaurant. Så besluttede vi os for at det kunne være hyggeligt at gå i biograften. Jeg kiggede på kortet og så, at der skulle ligge tre lige nord for den gamle bydel, så vi gik derop. Ingen af dem eksisterede mere, og vi satte os på et trappetrin og slappede lidt af og kiggede lidt mere på kort. Vi så at der skulle ligge en lidt syd for den gamle bydel, så vi gik hele vejen tilbage og fandt to biografer, men her gik der kun vietnamesiske film. Når men det fik vi brugt et par timer på. Så satte vi os ned ved Hoan Kiem et par timer og slappede af, for kl. 17.30 at gå tilbage til Rainbow og spise aftensmad. Her lykkeds det os at trække tiden og så sende Nikolai afsted med taxa, hvorefter jeg tog bussen hjem.

Nu er jeg tilbage i de beskedne kår. Pigerne er i Sapa og kommer først hjem i morgen. Jeg er derfor alene. Amandine og Sam er dog også hjemme i huset. Jeg har fået vasket tøj og om lidt går jeg i seng, for jeg skal jo tidligt op og på arbejde i morgen. Det er dog underligt at vide, at Nikolai stadig er i lufthavnen et par timer endnu. Jeg håber, han kommer godt hjem - det var i hvert fald dejligt at se ham.