Profile
Blog
Photos
Videos
Så har vi været i Hanoi i 15 dage. Det er vildt at tænke på, at det allerede er mere end halvdelen af den tid vi var i Kathmandu. Tiden er fløjet hurtigere afsted her end i Nepal. Det er egentligt underligt, for vi lavede mere i Kathmandu end vi laver her. Tror måske, at det er fordi det meste var skemalagt i Nepal og her er vi mere på egne ben istedet for at kunne "go with the flow".
Arbejdet på Morning Star er stadig lidt kedeligt. Der er ikke så meget for mig at lave i min klasse, men jeg prøver da så godt som muligt at hjælpe til. Børnene har vietnamesisk, og dér kan jeg jo ikke rigtig gøre end stor indsats, men jeg kan tilgengæld lære vietnamesisk sammen med dem, og det er også lige i mit tempo. På to dage gennemgik vi de 2 samme ord - ko og gris, så nu sidder de da fast. Tilgengæld byder dagen på mange slag, spark og bid. Lærerne siger ikke noget til det, og børnene forstår ikke når jeg siger nej. Man skal blive rigtig gal før de stopper, for al min pædagogiske snak på dansk hjælper ingenting. Jeg har efterhånden sagt slut så mange gange, at en af drengene er begyndt at gentage det.
Torsdag og fredag i denne uge har Signe og jeg været syge, så vi har været hjemmefra arbejde. Fredag aften blev dog heller ikke til den planlagte bytur, så vi sad i stuen og snakkede og efterhånden kom nogle af de andre til. Sam, Jonathan og Philip satte sig ved os nogle timer, og det var rigtig hyggeligt at få snakket lidt. I aften er planen at os der er hjemme i huset rydder op på tagterassen og sætter os dér med nogle drinks.
Nikolai ringede torsdag og sagde at vi havde fået ny lejlighed på Frederiksberg pr. 01.07.11. Så de sidste par dage har det været lidt svært at samle sig, da man jo tænker meget på det og alt det praktiske.
Håber, I alle har det rigtig godt derhjemme.
- comments
Maria Der skulle stå S L U T der hvor den har skrevet s***, ved ikke lige hvorfor det er sket
nik Det ville måske være en fordel også at have lært ordet hund så man kunne spørge om det var i maden
maria Hund hedder cho og hundekød hedder thit cho og jeg spiser ikke hundekød hedder khong an thit cho, det var det første jeg kunne på vietnamesisk