Profile
Blog
Photos
Videos
Så er vi ankommet til det nye hus. Vi ankom onsdag formiddag. Vi har fået et værelse på 2. sal, som er den øverste beboelsesetage, ovenover lægger en overdækket tagterrasse. Vi deler alle 3 værelse sammen, og der er kun plads til os 3, så der kommer nok ikke til at flytte flere ind her. Signe og Stine sover i køjeseng og jeg sover i en enmandsseng. Stine og Signe har fået købt et lille skab/reol hver til deres ting og fået indrettet sig. Jeg bor dog stadig i min kuffert, hvilket er noget nemmere. Vi har fået sat billeder op, købt stearinlys og fået vasket tøj, så det begynder nok snart at føles som hjem. Jeg synes dog godt, at det kan være lidt trangt at være 3 på værelset, for så er man aldrig alene, men man skal nok bare vænne sig til det.
Vi bor kun 10 mennesker i huset her og så kommer der en madmor et par gange om dagen og kokkererer for os. Selve huset ligger meget bedre end det første hus vi boede i her i Hanoi. Det lå nemlig midt ude i ingenting, og det eneste der var på den vej, hvor huset lå var en masse spisesteder der kun solgte hundekød. Samtidig med det, så lå det 17 km væk fra indre by og 7 km væk fra Big C. Det her hus ligger i et studenterområde. Der er derfor masser af små butikker, caféer, netcaféer osv. Huset ligger i gåafstand til Big C og der er kun 8 km ind til indre by. Samtidig med det, så er her renere og pænere og færre skadedyr. Det andet sted havde man næsten ikke lyst til at gå i bad for der var mudder på gulvet og kakkelakker og sådan er det heldigvis ikke her!
Torsdag blev vi hentet af Ms. Hong kl. 9.30 som fulgte os over til Morning Star, vores nye arbejdsplads. Det tager ca. 20-30 min. at gå derover herfra. Vi blev vist ind til de klasser vi skulle arbejde i og havde så 10 min. dér. Efter det havde vi fri resten af dagen. Vi havde derfor første dag i går. I min klasse er der 2 lærere og 10 børn. Der var dog kun 6 børn tilstede i går. Ingen af lærerne kan engelsk, men der kom en engelsklærer ind og sagde hej. Hun kunne ikke fortælle mig hvad der er galt med børnene andet end at det er noget med hjernen og at børnene er i alderen 3-6 år. Vi startede med at lære vietnamesisk og jeg skulle derefter undervise lærerne i engelsk mens børnene legede. Min arbejdstid er fra 8.30-11.00 og så igen fra 14.00-16.00. Og jeg gik derfor hjem og fik frokost kl. 11.00. Da jeg kom tilbage igen lå de alle og sov, men var så småt ved at vågne. En af drengene hev en anden dreng i armen for at vække ham, men han var livløs. Lærerne vågnede så småt op og vi fandt ud af, at han stadig trak vejret og også havde tisset i bukserne og havde fråde ud af munden. Det så ud for mig som om det kunne være et epileptisk anfald, men ja, der er jo ingen der kan forklare mig noget. Lærerne stod lidt og grinede og begyndte så småt at tage sig af ham, hvilket betød at jeg var efterladt med 5 krudtugler, der ikke forstår engelsk eller dansk som var ville for at prøve grænser i. Der var i hvert fald ingen der ville sidde på deres stole. De blev ved med at rejse sig op og løbe rundt som om jeg skulle fange dem imens de grinede i vildens sky. Og med mit manglende vietnamesisk blev det noget af en udfordring. Men til sidst skulle dræberblikket bare til også vidste de, at de ikke skulle rejse sig igen.
I går aftes mødtes vi med en af Stines venner Toan som er vietnameser og tilfældigvis var i Hanoi. Han inviterede os ud og spise, og det var rigtig lækkert. Senere tog vi på natmarkedet i Hanoi og shoppede lidt. Alt lukker dog kl. 23 i Hanoi, så vi var tidligt hjemme igen.
Nikolai har meldt sin ankomst til Hanoi den 19. april, altså om præcis en måned. Det bliver SÅ fedt at se ham igen - glæder mig allerede.
Håber, I alle har det godt derhjemme. Det er dejligt med jeres kommentarer herinde, selvom jeg ikke rigtig for svaret tilbage!
- comments
Niknik Det lyder som en hård første arbejdsdag.. men anderledes! :)
lisbet Hej Maria, Niksen snakker ret meget om sin Påske i Vietnam, kan jeg betro dig! Det lyder da super skønt for jer!! Det er da udfordringer, der vil noget både mht bofælleskab og selve arbejdet, for dig/jer. Dit kropssprog bliver sikkert meget udviklet, og du må blive rigtig god til at se meget vred og bestemt ud! Fortsat god tur med spændende oplevelser + mange hilsner herfra. Lisbet
Mitzi Hej Maria. Tusind tak for kortet. Det var dejligt at høre fra dig. Hvor får du oplevet meget, det er rigtig sjovt at høre om. Jeg tror, at det er godt at I er kommet til at bo i byen, så er der noget at foretage sig, når I har fri. Hav det rigtig godt og tag de oplevelser, der viser sig. Knus fra Mitzi og Michael
Ghita Hej Maria. Mange tak for kortet. Du får da oplevet noget. Godt du har lært dræberblikket, når du nu ikke kan kommunikere med børnene. Det får du sikkert brug for nogle flere gange :o). Det lyder som om, der er gode shoppemuligheder, hvor I nu bor. Hvor er det dog bare dejligt at høre, at Nikolai kommer til Hanoi. Det bliver da super for jer begge. Glæder mig til at høre mere nyt fra dig. Pas godt på dig selv. Knus herfra.