Profile
Blog
Photos
Videos
Så er vi ankommet til Thailand.
Mandag aften hentede Søren os i lufthavnen i Bangkok, for derefter at køre os hjem til ham. Vi indlogerede os på et 8 m2 værelse, det er udmærket. Der blev serveret hjemmelavede frikadeller, brun sovs og kartofler til aftensmad. Det var lige hvad vi trængte til efter 3 uger på indisk diæt.
Tirsdag tog vi i The Mall og shoppede lidt. Body shop er virkelig billig her, så Maria fik lige brugt et par baht :) Vi spise frokost på en restaurant, hvor man fik stillet en skål foran sig på en kogeplade, hvor man lavede sin egen suppe. Ingredienserne kørte så på et bånd foran én. Der var også sushi, salat og friturestegte ting. Der var masser af drikkevarer og jelly, frugt og is til dessert. Mmmh.. og alt dette for 45 kr. pr. person. Senere på dagen tog Maria og Nik over og svømmede. Der ligger en udendørs pool og fitnesscenter. Man kan blive medlem i 1 måned for ca. 100 kr., så det har vi tænkt os, at benytte os af. Om aftenen kom nogle af Sørens venner forbi, Jenny, Alex og datteren Earn. Vi fik aftensmad på thaimanér med lidt hist og her.
Onsdag slappede vi mest af, og også i dag. Maria har fået nogle piller til knæet, og det går hurtigt fremad. Så vi håber det snart er ovre. I weekenden er der en masse demonstrationer her i Bangkok, og der er derfor mulighed for bombeangreb. Vores alternativ til dem er at blive indendørs, og det er jo heller ikke videre spændende. Vi tager derfor bilen til Pattaya, en tre-timers køretur herfra, og bruger weekenden på stranden. Efter weekenden er det op til Marias knæ, hvad der så skal ske.
Vi håber alt er vel derhjemme, foråret må da snart være på vej?
- comments
Ghita Gode priser de holder sig i Thailand :-o. En weekend på stranden lyder skønt og især at komme væk fra evt. bombetrusler. Håber knæet er bedre efter weekenden. Rigtig god tur. Vejret er blevet bedre herhjemme, men foråret lader vente på sig. Knus til jer.
Sarah The Mall... Bliver helt misundelig. Spis en masse Swensen's chocolate chip for mig :D Og så hils Alex og Jenny og sig jeg savner dem. Håber I har det godt på Pattaya. Ps. Jeg er overhovedet ikke misundelig :b
Søren "affe" Hey Nik. så fik jeg endelig taget mig sammen til at se hvordan det går :). det lyder super fedt, selvom The Mall nu mest laver en lille frygt inde i mig. Så mette skal ikke lige læse det her så vil hun sku til Thailand :/. Yes solen er endelig kommet og den onde kolde sne er på vej væk. Håber resten af turen bliver super fed :). Vi ses i det smukke Danmark til sommer weeee :) p.s Søren er bare sådan et super flot navn :)
Ulla Hej Maria og Nikolai Vi hygger os med at følge med i jeres tur. Det lyder super. Godt at det går bedre med Marias knæ. Håber I har nydt weekenden på stranden. De viste noget fra de store demonstrationer i Bangkok i tv-avisen og sagde også at rejsende blev opfordret til at holde sig væk. Fortsat rigtig god tur. Her har varmen sneget sig op på cirka 6 grader, solen viser sig også og forårsblomsterne pipler frem, så det går den rigtige vej, men der ligger stadig en del sne.